Svært ved og "anbringe" deres barn

Jeg ved udemærket hvordan du har det… Da Marcus (vores første barn) skulle i dagpleje var han 11 mdr… Jeg havde det meget skidt med at han skulle afleveres, men tænkte at sådan er det jo.. Det var bare så uheldigt at han fik en rigtig dårlig start, bla. skulle de altid ud og besøge en anden dagplejemor. Og det gjorde de fra nr. 2 dag han var der uden mig, så han blev ikke sådan rigtig kørt ind. Når jeg hentede ham, hulkede han altid rigtig meget, han hulkede sig selv i søvn på vejen hjem næsten hver dag. Og han hulkede kun på den måde hvis han var meget ked af det.. Så havde han på et tidspunkt været lidt småsyg, og havde derfor ikke været i dagpleje i et par dage.. Men den dag var han helt rask, og kom derfor i dagpleje. De skulle igen ud og besøge en anden dagplejer.. Da der var gået en lille time, ringede Marcus`dagplejemor og sagde at Marcus skreg og skreg, og hun sagde han var varm, bleg og slap så hun syntes jeg skulle komme med det samme. De var nede ved den anden dagplejer (som bor i den anden ende af byen), og jeg skulle først ned forbi vores dagplejer efter klapvognen.. Jeg gik nærmest i panik, specielt over det der med at han var varm, bleg og slap.. Tusind tanker fór gennem mit hovede.. Bla. følte jeg mig som en dårlig mor, over at jeg ingengang selv kunne mærke at Marcus ikke havde været rask nok osv.. Endelig kom jeg derned og fik Marcus over til mig, han puttede sig ind til mig med det samme.. Han var slet ikke bleg eller slap, men der var 10 store børn der løb rundt og legede og derfor selvf. larmede (der var vores dagplejes og den anden dagplejes børn). Der var kun én på alder med Marcus resten var 1-2 år ældre. Og selvfølgelig vil det være sådan i en dagpleje, både med større børn og besøg hos andre dagplejere, men Marcus var ikke rigtig blevet kørt ind endnu. Nå, men vi gik hjem og jeg tog med det samme hans temperatur som viste 36,7 – så heldigvis ingen feber..

Jeg var meget ked af det og snakkede meget med både min kæreste og min mor om det.. Mig og min kæreste blev enige om og ta ham ud (ikke kun pga. den episode, der var en masse andre ting).

Faktisk begyndte Marcus først igen da han skulle i børnehave, så han har gået hjemme ved mig indtil.. Og det at han har gået hjemme ved mig, er ikke ensbetydende med at vi har gået og trillet tommelfingre.. Altså der findes jo mange ting man kan lave legestuer, mødregrupper, legepladser osv. Og Marcus er ikke blevet mindre social af og ha været hjemme ved mig, han fik så sent som igår ros i børnehaven får at han leger med alle og tager godt imod de nye børn. (Hehe stolt mor..) 😀

Lucas skal starte d.1/4, han skulle være startet før men der er rigtig mange på venteliste.. Sofie skal først starte d. 1/8, også pga. lang venteliste.. – Jeg har meget nemmere ved og skulle aflevere Lucas og Sofie, for det første fordi vi kender institutionen og ved at den er rigtig go.. Men også fordi, de kommer alle tre til og gå i den samme inst. bare på forskellige stuer..

Jeg vil godt lige understrege at jeg ikke har noget imod dagplejemødre – slet ikke.. Vi overvejede om Sofie skulle starte i dagpleje, men det er noget nemmere at de alle tre kommer samme sted hen.. Og fordi vi var uheldig dengang, betyder det jo ikke at sådan er det bare..

Jeg undskylder mit laaange svar.. 😳

pyhhhh! jeg har det på samme måde som dig, jeg kan næsten ikke holde tanke ud at Sofia snart skal i dp,
glæder mig slet ikke!, meen ved samtidigt godt at det er det bedste, hehe vil heller ikke have hun skal hænge i mine
skørter, ved dog ikke heelt hvornår jeg er klar til at hun skal starte, pyhhh, tror ski ikke at jeg kan undvære hende,
og jeg er da også meget utryk ved at skulle aflevere hende hos en fremmede, hva nu hvis jeg ikke er enig i hvordan hun passer børn?? gad vide om Sofia overhovedet vil falde til og 100 andre tanker… pyhhhh!