Det her er ikke en “løfte-pegefinger-tråd” SLET IKKE 😀 !!
Jeg sad og snakkede men min stedmor en aften og vi snakkede om min økonomi, som altid sejler lidt (ikke fordi jeg ikke har penge nok, men fordi jeg ikke kan styre mig :fløjter: ), hun spørger så om jeg får boligstøtte og jeg siger nej – for det har jeg ikke brug for, jeg ville kunne få omkring 600 kr, men jeg har penge nok (som jeg jo alle får af staten – su) – kommunen skal ikke betale for, mine ugennemtænkte udskejelser.
Vi snakkede senere og ikke i sammenhæng med det andet om velfærdsamfundet og om det mon kunne opretholdes – hun mente, at det kunne det ikke og at problemet bl.a. var, at folk tager hvad de kan få (hun er socialrådgiver og har været det i mange år 🙂 ) – altså at folk ikke altid vurdere hvorvidt de egentlig har brug for de penge, de tager bare imod fordi de kan. Sådan oplevede hun det ikke før i tiden – der var det noget man overvejde om man mon behøvede.
Hvad gør du/I? Tager I imod alt det I kan få, eller tænker I over, hvorvidt det mon er nødvendigt?
Hvis børnene eller en selv, ikke kan deltage i alle de “almindelige” aktiviteter, medmindre man tager imod pengene, mener jeg, at de er nødvendige – jeg tænker altså ikke kun på tag overhovedet og mad på bordet 🙂