Takker af hele mit hjerte!

Hey ALLE i dejlige piger på UM.

Jeg vil gerne takke jer alle for at have vist os støtte, krydsede finger, tanker og mest af alt jeres tro på at vi nok skal klare det her.

I har givet mig så meget! Mere end i endelig vil tro.

I har lagt øre til meget de sidste 4 måneder. Mine tanker, mine fustrationer, min vrede, mine tåre, mine gætterier og alle mine uendelige spørgsmål. Og det takker jeg jer af hele mit hjerte for.

I giver mig ekstra power til at kæmpe med min søn og for min søn liv, i giver mig overskud til at holde sammen på mine børn og min familie, i sender mig en masse energi og tro at jeg kan stå med oprejst pande og sige: Det her skal sgu nok gå!

Mange siger at i ser mig som stærk og fuld af overskud, men det er takket være jer at jeg har det!

Godt være at det for mange kun er en internet side, men jeg må sgu indrømme at efter vi har været alt det her igennem så er det blivet mere end det…

Det er et blivet et sted hvor jeg kan lukke mine inderste tanker ud og bekymringer, uden at blive anset som underlig, eller pyldret.

Så tak piger, tak… Ja det er et fattigt ord. For intet ord kan sættes på det i har givet mig!

Er inderligt taknemmelig for jeres støtte piger.

I er ALLE guld værd!!

Og i fortjener sgu at få en guld medalje for at kunne orke at høre på mig 😉

Jeg føler virkelig at i står bag mig hele vejen, og jeg altid har jer at komme til. Det betyder virkelig meget for mig…

Og på Alexanders vejne kan jeg kun sige: Tak fordi i tror på min dreng og på hans figther evner! Det giver sgu styrke!