Tandlægeskræk.

Hej piger.

Jeg har ikke været til tandlæge mange gange i min barndom, og de gange jeg har været det har været noget lort rent ud sagt.

Som ca 6 årig knækkede jeg en tand på et stykke engelsk vingummi. Tanden skulle trækkes ud.

Som 8-årig havde jeg et stort hul i en anden tand, her kom tandlægen til at bore lige ned i nerverne og jeg skreg fuldstændig vildt. Min mor var med og hun sigar at tandlægen, sagde at han troede tanden/nerven var død -det var den så ikke -FAIL!

Så var jeg ved skoletandlæge en gang som 12-årig, hvis jeg skulle have lavet et par huller og hvor jeg blev tilbudt at få bøjle på hvis jeg holdt op med at sutte på tommelfinger.

Efter det var jeg ikke hos en tandlæge før jeg som 20-årig fik et betalt tandlægebesøg af min bedstemor. Her fik jeg lavet de 3 små huller som jeg havde. Tandlægen anbefalede at vi prøvede uden bedøvelse -kun med lattergas og jeg gik med til at forsøge. MEN men men, da jeg var nået op på børnedosis i lattergas blev jeg ved at spørge om de ikke kunne skrue ned fordi jeg ikke kunne trække vejret, jeg følte at jeg skulle anstrænge mig for at huske at trække vejret. Tandlægen vurderede at jeg ikke tåler lattergas (sikkert på grund af min hypersensibilitet overfor intra-fysiske ændringer/påvirkninger). Så hun forsøgte at bore uden noget -dette ville mange andre sagtens have klaret, men jeg reagerede så stærk fysisk, at hun ikke turde fortsætte (og jeg lagde altså virkelig bånd på mig selv og prøvede det bedste jeg kunne, men det var anspændthed hun kunne mærke -jeg rystede helt). Det endte med at jeg blev bedøvet totalt i over og undermund og så gik det.

Et halvt år efter fik jeg betændelse i tandkødet omkring hvor en visdomstand kom op, jeg var ved tandlægen og fik skyllet med klorhexidin, fik penicillin og klorhexidin med hjem.

Som 23-årig og gravid med Jonathan var jeg ved tandlægen, hvor jeg blev tjekket, fik lavet et lille hul og fik taget røntgen af kæberne, også for at se visdomstænderne som der skulle være plads til.

Siden har jeg ikke været ved tandlæge og jeg er nu 29 år gammel.

Nu er mit problem at jeg har en tand som har været lidt knækket på ydersiden i mange år efterhånden, og har også andre steder, hvor jeg til tider får ondt. (Jeg har aldrig meget tandpine -det er bare hvis jeg spiser noget forkert der lige kommer i, og hvis det spænder et par dage, så hjælper det altid med grundig børstning på stedet, hvor det så bløder en del og så hjælper det.

Desuden har jeg nu fået 3 fulde visdomstænder 2 forneden og en foroven. Den jeg har foroven føles forkert -altså jeg kan MÆRKE den som om den sidder i spænd. Og både jeg selv og andre kan se at hele mit nederste tandsæt har rykket sig en smule, ligesom er klemt mere sammen.

Men, men, men -jeg er PANISK angst for at komme til tandlæge. Jeg tør ikke og jeg kan give mig til at hyle, bare ved tanken om at han måske hiver mine visdomstænder ud, og måske også den knækkede tand som er den yderste tand i mit smil.

Hvad gør jeg lige, hvordan griber jeg det an? For jeg er jo NØDT til at få ‘taget hul på bylden’ -jeg kan ikke gå resten af mit liv uden at komme til tandlæge.

Hvad har hjulpet jer?