Kære alle damer!
Jeg har haft en super lang hård dag og de næste par uges bliver nok noget af det hårdeste jeg har oplevet nogensinde. Men det er i nøden man kender sine venner, og min dejlige veninde sendte denne til mig i dag. Og det skal I da ikke snydes for.
Jeg synes det er skønt at der på UM også er plads til dårlige oplevelser, dage og perioder. På den måde kan vi skelne det gode fra det dårlige. Derfor synes jeg også, at alle i skønne tøser der er så søde og omsorgsfulde overfor hinanden også skal have denne til sig selv.
Sov godt :sunny:
1. Du skal vide, at vi andre regner med dig.
2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker – dine nærmeste – er helt afhængige af dig
3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for
4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af
5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket
6. Du skal vide, at du hører sammen emd os
7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig
8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats
9. vi – du og jeg – kan løse problemerne i fællesskab
Offentliggjort af lærer Poul A. Jørgensen i anledning af DR.s Ved dagens begyndelsen, januar 1978.
Herdis Møllehave udgav en bog i begyndelsen af 1980’erne, der indeholdt disse sætninger.