-
Indlæg
-
Nu mangler jeg noget erfaring, skal jo have første barn i slut juni..
Vores hund er en blanding af en amerikansk og engelsk bulldog, 1½ år gammel, snorforkælet og “enebarn”. 😀
Jeg er lidt nervøs for hvordan hun reagere når der kommer en lille ny..Hvordan reagerede jeres hund og hvad er jeres erfaring med det hele??
Nu har jeg ikke lige selv erfaring indenfor dette område… men har hørt, at det kan være en god idé at tage en stofble, dyne eller lign. som barnet har brugt på sygehuset med hjem til hunden dagen før barnet kommer hjem. På den måde har hunden tid til at lære barnets duft at kende.
Vi sørgede for at stofbleer og ting vi havde haft brugt til Mira, kom hjem til vores hund Liva mens vi var på hospitalet. Vi gjorde sådan at vi tog hjem, Mira kom ind i soveværelset i liften og Tobias hentede Liva. Vi sørgede for Liva fik den rette velkomst hjem og viste vi havde savnet hende, og så fik hun lov til at snuse alt det hun ville på mira. Det gik rigtig godt. De første par måneder sørgede vi for at Liva var ligeså meget med til at putte i sofaen når jeg ammede og hun blev leget med som vi plejede.. Hun var meget overbeskyttende for Mira, så hvis der kom andre og holdte mira, var det stensikkert at Liva sad og nedstirrede personen indtil mira var i “trygge hænder igen” 🙂 Nu er der intet, Mira hygger sig gevaldigt over Liva og omvendt. Det har virket rigtig godt for os! Og Liva var også ENE”barn” med store bogstaver rigtig forkælet, men hun har taget det så flot at der er kommet en ny i flokken. Det er så vigtigt at hunden for afmystificeret hvad en baby er.
Vi har desværre ikke mulighed for at give vores hund noget der lugter af baby.. Mille (hunden) skal passes i herning når jeg skal føde, og kommer først hjem igen når vi kommer hjem fra sygehuset.
Det er heller ikke et must, men når i hilser hende velkommen så hav en stofble på dig så hun kan snuse dig og den godt igennem mens hun bliver hilst på med en godbid eller to og lad hende så se baby:) det skal nok gå.. 🙂
forstår dog ikke helt, hvorfor din hund blev aflivet? Var den ondskabsfuld? Eller bare dobbelt opmærksomhedskrævende? For så længe de ikk er ondskabsfulde så skal den bare diciplineres og have afvide den ikke skal søge opmærksomhed lige nu (når man er igang med baby) men den kan få så meget den vil når baby sover. Og en anden ting som du sikkert ved, er det uhyre vigtigt at Mille ved at dens kurv er den helle! Og at barnet IKKE må nærme sig den når den er i kurven. Mille skal have et sted, hvor hun ved hun bare kan være sig selv altid. Det er vores ansvar som hundeejere, at baby og hund ikke er sammen alene (for baby kan nemt overskride hundens grænser, som faktisk er ganske normale og som den ikke skal straffes for, der må man straffe sig selv) Læs: små snap eller gøen =advarsel. Skambider hunden, så der kun en vej.
Det var jo mine forældres hund der blev aflivet… Jeg var 10 år..
Og nej, hun var ikke ondskabsfuld som sådan, men kunne sagtens have blevet det. Og tror simpelthen ikke mine forældre havde overskuddet til at irettesætte hunden.. 🙁 Og ja, var godt klar over det med kurven.. 🙂Det jeg søgte var erfaring fra andre om hvad der havde været godt og dårligt.. 🙂
Vi har Romeo/Flappe på knap 3 år. Han var “enebarn” og præcis lige så snotforkælet indtil Jonas kom til verden.
For at introducere ham til det her lille barn, holdt vi liften ved jorden, og Marc holdt Romeo i halsbåndet mens han snuste og slikkede (for det gør de) på den lille. Han fik lige så lang tid han ville have, og først da han mistede interessen tog vi Jonas væk igen.
Det tog noget tid for Romeo at vænne sig til det hele – især hvis Jonas græd! Man kunne mærke på ham han blev urolig og meget forskrækket – præcis ligesom hvis en af os “voksne” græder. Han vil trøste!
Efter ganske kort tid, kom beskyttertrangen og han begyndte at lægge sig foran Jonas’ seng eller barnevogn. Han knurrede dog aldrig af nogen og har heller ikke vist nogen tegn på aggressivitet når vi giver Jonas opmærksomhed, men ikke ham.Nu er Jonas lige over 10mdr og møffer sig frem på gulvet, han tager lystigt fat i pelsen på Romeo og rykker til. Vi forventer at Romeo på et tidspunkt siger fra når han ikke vil ha det mere, samtidig med at vi selv gør en aktiv indsats for at fortælle Jonas det er fy!
Generelt fungerer det rigtig godt for os, det her med børn og hund – selvom, ja, det ER hårdt og det er ikke BARE LIGE.
Vi bor i lejlighed på 1. og han er en stor hund (labrador/border collie/flatcoat), så det kan føles lidt trangt og hårdt.Det vigtigste er at man opdrager på hunden OG barnet i forholdet til hinanden, men også at man giver dem mulighed for at komme tæt på hinanden og lære hinandens grænser at kende.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.