Fora Hilsen Til Alle Tjek dine børns legetøj – (Oplysning)
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5362520
    TeddyPigen
    1394 Indlæg

    Tjek dine børns Barbie-legetøj

    Måske er det en god idé at tage et kik på legetøjet i børneværelset. Virksomheden Mattel Inc. har nu atter måtte tilbagekalde en række produkter, der har vist sig at indeholde for meget bly, der kan være skadeligt for børn. Produkterne er også solgt i Danmark

    Tilbagekalder 11 slags legetøj
    Det er Mattel, Inc. egne undersøgelser, der er blevet foretaget af legetøj produceret i Kina, der har ført til, at virksomheden tilbagekalder 11 slags legetøj internationalt.

    Otte af disse produkter er solgt i Danmark, inklusive syv kæledyrs- og møbel-legesæt solgt under mærket Barbie og et Fisher-Price produkt. Tilbagekaldelsen omfatter ingen Barbiedukker. Samlet set gælder tilbagekaldelsen 844.000 enheder – heraf 8.217 i Danmark.

    Også problemer i august
    Det er ikke første gang, at Mattel Inc. har problemer med sine produkter. Så sent som i sidste måned var der også fundet farlige stoffer i legetøj fra koncernen. Og her lovede Mattel Inc. at gennemføre omfattende test af færdige produkter og grundige undersøgelser af sine leverandører.

    – Som en konsekvens af vores løbende undersøgelser, har vi fundet yderligere berørte produkter. Som en konsekvens deraf, producerer disse underleverandører ikke længere legetøj for Mattel. Vi undskylder endnu engang over for alle berørte, og vi lover, at vi vil fortsætte med at fokusere på sikkerheden og kvaliteten af vores legetøj, udtaler Mattels formand og administrerende direktør – Robert A. Eckert.

    Her er linket til artiklen
    http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2007/09/05/075447.htm?wbc_purpose=update

    Tilbagekaldt legetøj I Danmark tilbagekaldes syv slags legetøj af mærket Barbie. Se her (http://www.safety.mattel-online.com/images/pdf/Safety_Notice_Denmark.pdf) for at se billeder af legetøjet på Mattels hjemmeside.

    Dream Puppy House – hvor der er orange farve på miniaturehunden

    Dream Kitty Condo – hvor der er brun farve på miniaturekatten

    Table & Chairs Kitchen Playset – hvor der er gul mad på de to tallerkner, brun farve på miniaturehund, gul og orange på skålen og det orange på salatskålen

    Bathtub & Toilet Playset – hvor der er brun farve på miniaturekatten

    Desk & Chair Bedroom Playset – hvor der er brun farve på miniaturehunden

    Living Room Playset (deluxe) – hvor der er brun farve på miniaturekatten

    Living Room Playset (premium) – hvor der er gul blomst på tasken

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.