Jeg tror faktisk jeg er ved at bryde sammen. Jeg er ikke helt sikker men jeg tænker en masse ting som jeg synes tegner der hen af. Nogen af jer har jo prøvet det så nu vil jeg skrive de tanker ned og så håber jeg I vil spille ind på om jeg lyder helt rask. Det skal siges at jeg græder meget og tit er sur/i dårligt humør. Men lidt af mine tanker:
– Ingen kan lide mig eller også lader de bare som om.
– Jeg tænker tit at folk sladrer om mig
– Jeg er overbevist om at folk ringer og får andre til at undgå mig. Som nu det at jeg har mistet mit vikarjob – der tænker jeg at nogen må have fortalt dem noget om mig.
– Er meget bange for at begå fejl. Tænker meget over om det jeg siger og gør kan opfattes forkert.
– Frygter for fremtiden.
– Er ekstremt negativ uanset hvad der sker.
– Har svært ved at se nogen skulle have brug for mig.
– Føler mig ensom
– Er meget nervøs, glemsom og uopmærksom
– Mærkelig følelse inden i jeg ikke kan beskrive.
Det er bare en lille del. Jeg sover og spiser fint, men hold kæft mit hoved kværner rundt. Jeg føler mig rigtig skidt tilpas. Ikke på en syg måde men alligevel er jeg dårlig.
Hvad synes I jeg skal gøre? Det skal siges at min mor er patientrådgiver på et psykiatrisk sygehus og hente mente for 14 dage siden jeg havde en depression. Men jeg er slet ikke sikker…..