Ubehagelig oplevelse – hastekejsersnit!

I torsdags var jeg til scanning sammen med min veninde. Hun har 2 piger og ventede sin 3. – en dreng. Hun spurgte mig for længe siden, om jeg ville med til fødslen – totalt overskudsagtigt – og jeg sprang straks til. Det er ikke alle, der får mulighed for at opleve en fødsel fra dét synspunkt!

Men alt så fint ud – han blev skudt til at veje 3000 g. Aftalen blev, at hun skulle indlægges på sygehuset tirsdag i denne uge til igangsættelse. Hun ramte kun lige 38+0 i mandags, men grundet graviditetssukkersyge, voldsomme bækkensmerter og at hun har født MEGET hurtigt de andre gange, foretrak de at gøre det sådan.

Hun fik så en stikpille op tirsdag middag og endnu en i går ved middagstid.

Klokken 16.15 ringer hun til mig – hun er 3-4 cm åben, så jeg skal så småt pakke mit grej og bevæge mig mod sygehuset (5 min. væk)

Jeg kommer derhen kl. 16.30 – og finder hendes mand – vi går sammen hen til hendes stue. Hun har stærke veer og har allerede udvidet sig 2 cm mere, siden vi talte sammen. De gør klar til at tage hendes vand, men det går pludselig af sig selv.
Og SÅ tager tingene ellers lige en vild drejning.

Idet vandet er gået, er navlestrengen røget ned foran babyens hoved, og bliver nu klemt. Min veninde føler stor pressetrang, mens læger + sygeplejersker strømmer ind og skubber imod. I løbet af 10 min. er hun blevet lagt i fuld narkose, og 1 minut tager det dem at få drengen ud ved hastekejsersnit.

Han ser ikke for godt ud, får vi at vide, og skal have en del ‘starthjælp’. Men han trækker vejret. De ved ikke præcis hvor alvorligt det er mht. iltmangelen, men på et tidspunkt forsvandt pulsen i navlestrengen. Så hører vi ikke mere, og M – min venindes mand, og jeg må sidde og vente… Og vente.. Og vente…

Endelig kommer den læge og forklarer, at barnet er kommet op på neo-natal hvor de arbejder på ham, og at min veninde bliver kørt ned på opvågningen.. Vi følger med hende.. Hun er selvfølgelig vildt forvirret og chokeret.. Bliver ved med at spørge til drengen, men vi kan jo ikke fortælle meget.. Puha.. Og de kan ikke holde hende smertefri. Det er altså tissehårdt at se hjælpeløst til! Kunne bare hælde masser af isvand i hende..

Så kommer der 2 jordemødre, der ser meget alvorlige ud. De siger, at han så meget skidt ud, da han kom ud, men at han nu ser bedre ud. Der er dog en risiko for, at han kan have taget skade af mangelen på ilt, så han skal overflyttes til Odense kort tid efter – min veninde kan følge med i en anden ambulance, når hun er helt klar. Drengen skal lægges ‘på køl’ – en procedure der skal til for at skåne hjernen..

Vi bliver kørt op på neo-natal, forældrene får lov til at se deres dejlige dreng. Han har gode reflekser osv. – han bevæger sig, skriger og trækker selv vejret – har dog c-pap på. Men her får de at vide, at der heldigvis ikke umiddelbart er noget synligt at se på ham – altså de er positive og satser på, at han bliver helt som han skal være..

Herefter bliver de kørt til Odense, hvor de ligger nu! Han skal køles i 3 døgn, og skal så scannes for hjerneskader. Min veninde ringede lige før, og hun kunne kun omtale hele situationen som surrealistisk. Hun har stadig ikke helt forstået, at hun faktisk har en søn. De må ikke røre ved ham, mens han køles – han er i øvrigt også bedøvet for at ligge roligt.. Så vi krydser fingre for, at han er sund og rask!

Sikke en omgang! Måtte bare lige ud det, da det var en ret voldsom oplevelse – men heldigvis sker det yderst sjælden at navlestrengen på den måde laver ballade..