Fora Om Ungmor.dk Uddybning af regler for links og reklamer på UM
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5433539
    soelver
    10 Indlæg

    Efter at have oplevet en del usikkerhed omkring hvornår det er okay at linke, hvad der bliver betragtet som reklame osv, har vi forsøgt at gøre det mere klart, ved at opdatere en del af retningslinjerne:

    Reklame på Ungmor generelt

    • Det er ikke tilladt at oprette tråde med henblik på at reklamere. Dette gælder hvad end det er for kommercielle hjemmesider eller enkelte produkter. (Alle tråde vurderes individuelt, og tråde der vurderes at være imod reglerne fjernes uden varsel).
    • Når du har skrevet 100 indlæg i forumet, er du velkommen til at linke til kommercielle sider/produkter, såfrem det er relevant for en given tråd, som fx. svar på “Hvor kan jeg købe nogle gode gummistøvler?” De 100 indlæg er for at sikre, at folk ikke bare opretter sig for at reklamere.
    • Hvis man KUN har aktivitet på Ungmor.dk der hænger sammen med at reklamere for sit firma eller sine tjenesteydelser, vil du blive tilbudt at købe et banner istedet, og fortsætter du alligevel med din reklameaktivitet, vil din profil blive slettet uden yderligere varsel.
    • Du må reklamere for dig selv, dine tjenesteydelser, dit firma osv. i din profil, men ikke i din signatur.

    Eksempler på hvad der er okay, og hvad der ikke er okay:

    Jeg er ny bruger. Jeg tegner professionelt, og det er det jeg lever af.

    1. Jeg har nu oprettet profil herinde, og starter med at oprette en tråd for at fortælle hele verden – eller i hvert fald UMs brugere – at jeg tegner børneportrætter til en slik.
      • Det er IKKE okay.
        Jeg har ikke gjort andet, har ikke deltaget på siden, kommenteret eller skrevet i nogen tråde som almindelig privatperson.

    2. Jeg deltager i forskellige tråde, og snakker med om løst og fast. Jeg har lavet 100 forumindlæg. Der er en der spørger, om man kan anbefale en portrættegner, da hun skal bruge et portræt til en barnedåb. Jeg byder ind, og siger at det kan jeg, med pris og link til min hjemmeside.
      • Det er okay. Jeg svarer relevant på et spørgsmål i en tråd.

    3. Jeg deltager i forskellige tråde, og snakker med om løst og fast. Jeg har lavet 100 forumindlæg. Der er en der spørger, om man kan anbefale en fotograf, da hun skal have fotograferet sit barn. Jeg byder ind og siger, at jeg istedet kan tegne et portræt af hendes børn, udfra hendes egne billeder. Det er også meget bedre end et foto 😀
      • Det er IKKE okay
        Det er ikke et relevant svar på det stillede spørgsmål. Hvis nogen spørger efter gummistøvler, og der er en der svarer med link til barnevogne, så er det bare elendig kamflureret reklame

    4. Jeg har endnu ikke skrevet i nogen tråde, har ikke kommenteret, eller haft nogen form for synlig aktivitet på siden. En bruger spørger efter en tegner, og jeg går ind og tilbyder mig selv med priser og link.
      • Det er IKKE okay
        Jeg har endnu ikke skrevet 100 forumindlæg.

    5. Jeg skriver kun i forumet eller kommenterer i dagbøger mv, når det er i forbindelse med at jeg kan lægge et link til min hjemmeside og tilbyde min service. Det kunne også være, at jeg bare siger jeg kan hjælpe, og beder folk sende en pm – potato, potato.
      • Det er IKKE okay
        Hvis en bruger efter de første 100 indlæg, derefter har en overvejende del af indlæg der reelt er reklame, bliver man kontaktet af en fra redaktionen med henstilling til at stoppe denne aktivitet, – så må man købe et banner.

    6. Jeg har skrevet 100 forumindlæg. Jeg opretter et UM fotoalbum, hvor jeg viser 10 eksempler på det jeg tegner. Folk spørger ind til om jeg kan tegne for dem, og hvor meget det koster at få tegnet et portræt.
      • Det er okay, så længe det kun foregår der.
        Der må dog ikke reklameres for salg af tjenesteydelser direkte, men modsat, bliver man ikke holdt ansvarlig for hvad andre spørger om 🙂

    7. Jeg har lige oprettet min profil, og linker i feltet “hjemmeside” til min kommercielle hjemmeside, og skriver i min beskrivelse af mig selv, at jeg tegner portrætfotos til gode priser og at man kan sende mig en pm for at bestille et portræt. Måske har jeg en prisliste liggende også.
      • Det er okay, du må gerne reklamere i din profil.

    8. Jeg har en signatur med link til min hjemmeside. Den handler om min familie og der er billeder, historier, en blog osv.
      • Det er okay – du må gerne linke til din private hjemmeside i din signatur.

    9. Jeg har en signatur med link til min hjemmeside hvor jeg blandt andet sælger mine tegninger og har et lille loppemarked, men jeg har også min private blog der.
      • Det er IKKE okay
        Hvis du sælger varer eller tjenesteydelser på din hjemmeside, må du nøjes med at reklamere for den i din profil.

    10. Jeg har en signatur med link til min hjemmeside med mine tegninger på. Tidligere havde jeg informationer om salg og bestilling af tegninger, men det har jeg fjernet for kort tid siden.
      • Det er IKKE okay
        Du har stadig ikke andet end det du før havde til salg/bestilling, og der er ikke andet på siden. Du har ikke en blog, du har ikke tutorials der viser hvordan man kan gøre som du gør – det er stadig et udstillingsvindue for noget alle ved du laver.
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.