undre miiig

Jeg tror der er flere ting i det, men jeg tror, at det ofte bunder i for lav selvtillid. Det virker som om, at de ikke kan klare at være alene. Som om man ser sig selv som mindre værd, hvis man er alene.

Personligt har jeg mere respekt for en ung mor som er alene, end for en der springer fra den ene til den anden.

Ofte begynder forholdene jo heller ikke ordentligt, fordi de jo knap nok er kommet ud af det første forhold. Jeg ser det personligt ikke som rigtig kærlighed. En anden ting er, at jeg ikke længere synes, at folk er villige til at kæmpe for deres forhold. Det kan bare ikke være lige spændende hver dag. At kæmpe for sit forhold er jo også, at få sin partner til at føle sig godt tilpas og glad og have respekt for hinanden og hinandens følelser – gælder begge veje!