-
Indlæg
-
20369 Indlæg
Ja røngen er gået godt, der mangler kun lige lidt oppe i toppen af lungen ved kravebenet, som skal folde sig ud igen og lidt ude i sidderne 😀 Så det er positivt.
De har så valgt at holde ham der et par dage endnu, for at sikre sig at luften ikke siver…
Men vi er bare glade for de ikke bare sender ham hjem og så det skulle ske igen 😀Og så til noget, der virkelig fik mit hjerte til at bløde 🙁
Josefine kommer ind fra legepladsen, og spørger så hvornår lillebror og far kommer hjem. Fortæller hende så skal sove 2 dage mere på sygehuset, fordi doktormanden skulle være helt sikker på at lillbrores lunge er blivet helt fin igen.Så bryder pigen sammen og græder og græder mens hun hulker på sin far 🙁 🙁
Mens jeg trøster hende spørger jeg hende om vi skal ringe og snakke med far og lillebror? Det vil hun gerne. Vi ringer op og hun får telefonen. Med det samme hun høre Daniels stemme græder hun igen. Hun bliver ved med at sige at de skal komme hjem til hende, at hun savner dem og at hun vil lege med Alexander. Hun siger at hun ikke kan lide at de skal være på sygehuset om natten og at Daniel skal sige til doktormanden at han skal give dem lov til at komme hjem til hende igen. Hun udtrykker også at hun er bange for at hun ikke ser dem igen 🙁Lige inden hun ligger på siger hun så: Vi ses om 2 dage far og jeg elsker dig!
Der brød jeg sammen. Kunne slet ikke styre mig…Har hele tiden love mig selv at det IKKE skulle påvirke børnene alt det her, og at de ikke skulle lide under det her.
Men det er nu gået op for mig, at jeg ikke kan gøre mere end jeg allerede gør. Jeg kan ikke skøne hende for alt og at hun vil blive en smule påvirket af det her.Det er ikke fair! Det er fandeme ikke fair.
Mine guldklumper, er bare ikke tjent med det her 🙁 INGEN AF DEM!Tag dog mig i stedet. Jeg nægter at se dem lide mere!
Det er slut. Nu er det nok!Tanken om at 4 uger er der tilbage til Supermands første scanning virker så langt væk…
Troen på at det stadig er et positivt svar vi får er stærker end nogensinde!
Og den blev forstærket, da lægen helt sikkert mente at det ikke var sygdommen der havde forsaget det, men et uheld…
Dette må og skal ikke slå os ud af kurs!Og de forsætter heldigvis hans behandling som de plejer, og de har også sagt at det IKKE vil sætte ham tilbage eller forværre hans chancer…
Nu må det gerne snart stoppe, nu er det sgu snart nok!
Pyh.. Kan godt forstå det er møghårdt! Nu kender jeg dig ikk, men det virker virkeligt som om du gør det skidegodt på trods af alle de hårde odds…! Tager hatten af for dig.. 🙂
da nikolaj blev opr, da han var 4 dage gammel var vi væk fra mia i 8 dage inden hun fik sin lille bror at se for første gang… det foregik på odense uni. hospital, hvor drengen havde en slange i næsen, en ind til hjertet, en ind til rygmarven, en ind i tissemanden, en op i numsen,en i armen plus alle elektroderne… mia var på det tidspunkt 22 mdr, hun blev så bange for det hele at hun ikke turde gå han til hans vugge før efter hun havde stået og kigget på ham i næsten en time… hun var så bange for ham… det var det værste jeg har prøvet det fik mig til at bryde sammen… alle de gange nikolaj har været indlagt, det længste i 23 dage, har hun været ulykkelig over at måtte undvære mig, hun har endda engang, hvor hende og martin var på besøg på sygehuset, bidt en læge noget så forfærdeligt i benet mens hun råbte til ham , at han skulle se at få lavet hendes lillebrors mave så han kunne komme hjem igen, smiler… det jeg prøver at fortælle dig er at lige meget hvor meget man prøver så kommer det til at ramme børnene…. det kan man ikke undgå…. og som en læge engang sagde til mig, så er det kun godt at de bliver kede af det, det er tegn på at de savner, og det ville jo være værre hvis de ikke savnede, specielt i sådan nogle siturationer…. jeg vil ønske dig alt mulig held og lykke… og 1000 XX’er her fra til jeres lille familie
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.