Igår for 2 år siden fødte jeg min smukke datter Hanna. Hun havde en rigtig god dag.
I morgen for 2 år siden havde jeg termin – der havde vi en god dag, sammen med vores smukke nyfødte datter.
Igår aftes begyndte jeg at bløde, i dag fortsatte det inkl. smerter i mave i lænd. Jeg fik konstateret, at Baby HH ikke har noget hjerte der blinker.
I morgen skal jeg have foretaget en udskrabning – jeg skal møde fastende på Horsens sygehus kl. 9.
Kan man kalde det tragikomisk?
Mikkel og jeg er nu kommet hjem efter 15 timer på sygehuset.
Selvom vi ankom kl. 9 i formiddags, blev jeg først hentet til operation kl. 20.15.
De første par timer gik heldigvis godt, jeg havde kun få smerter, og jeg fik vidst sovet 1½ time.
Efterfølgende fik jeg ondt, nogle smerter der føltes som veer. Og jeg følte desværre ikke, at jeg fik nok smertestillende.
Mine forældre var der fra omkring kl. 16 (tror jeg), hvor jeg havde mest ondt, og min mor har været en stor hjælp.
Nu skal det hele lige bundfælde sig, men overstået er det i hvert fald. Personalet på sygehuset har været rigtig søde, selvom der var utrolig lang ventetid.
Hanna sover endnu en nat ved farmor og farfar, og har hygget sig rigtig godt. Jeg glæder mig nu meget, til at se hende igen i morgen.
Min svigermor havde lavet kold kartoffelsalat og frikadeller, som vi har hentet, så nu har vi til aftensmaden i morgen.
Men ja – en update herfra. Den korte version. En dag skal det hele nok ned på skrift, når overskuddet lige kommer til det.