-
ForfatterIndlæg
-
19. august 2010 kl. 15:35 #5423335
Jddr-mor
277 IndlægUpdate på side 3
Øv, øv, øv… I går aftes tiltog de lette mavesmerter som havde været der hele dagen (egentlig troede jeg, at det var pga. for meget mad, da jeg også havde en frygtelig diarré) og gik over i decideret kramper og følelsen af at skulle føde.
Da min forlovede og jeg umiddelbart efter kunne konstatere, at jeg blødte ret kraftigt, var det bare at ringe ind til skadestuen, som ville se mig øjeblikkeligt.
Jeg er i forvejen tilknyttet svangerambulatoriet og gynækologisk ambulatorie pga. nogle farlige antistoffer som jeg danner, og derfor er jeg også i Fragmin (blodfortyndende) behandling, hvor jeg stikker mig dagligt for at undgå bl.a. blodpropper hos både jeg selv og i moderkagen.
Vores lille søn på et år lå og sov, så vi måtte have fat i min farmor til midnat og kl 1 kom min veninde og hendes kæreste og overtog.På sygehuset tiltog både blødninger og smerter og jeg blev undersøgt, undersøgt og undersøgt. Svaret var, som vi desværre havde regnet ud, at det var en begyndende abort og at man intet kunne gøre udover at ligge mig ned og så give mig fuldstændig ro. Derudover fik jeg morfin for at tage toppen af smerterne.
Derfor ligger jeg nu i en sygeseng og må kun bevæge mig på toilettet og tilbage – ikke videre spændende, men man gør jo ALT for den lille derinde.Den havde det iøvrigt godt derinde og var ikke påvirket af situationen, boksede rundt og var blevet så stor. Kigger på scanningsbilledet ofte og håber, håber og HÅBER på det bedste!!
I morgen skal jeg scannes igen og udsigterne til at komme hjem lige foreløbig er vist ikke så stor.
De mener, at det kan være et stykke af moderkagen som har løsnet sig og forårsaget blødningen. Min livmoderhals var heldigvis ikke åben, hvilket giver forhåbninger om at den bliver derinde. Blødning og smerter er også væsentlig aftaget i dag, dog stadig tilstede.Nogen som har erfaringer med kraftige blødninger så sent – gik det godt, skidt ? Hvad forårsagede det ? Evt. erfaringer med moderkager som begyndende har løsnet sig – det er ikke en regulær løsning.
Nå, men det var lidt kedelig nyt fra mig – vi tror dog stadig på at det nok skal gå 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.