-
ForfatterIndlæg
-
1. januar 2011 kl. 14:13 #5430475
Annamor
1793 IndlægHej Allesammen
Så har jeg endelig tid, overskud og ro til at opdatere.
Mit vand gik jo alt for tidligt da jeg var 23+6, og jeg blev indlagt her på Herlev Hospital i tirsdags.
Da jeg kom tirsdag aften, var det under noget dramatiske omstændigheder. Jeg havde på det tidspunkt haft regelmæssige, konstante plukveer i næsten 2 dage, og derfor var de bange for at jeg var ved at gå i fødsel.
Der sad en jordemoder hos mig næsten hele aftenen, og tog tid på mine plukveer, og efter at have ligget fladt ned i 2-3 timer, kom der endelig lidt ro over det hele.
Jeg blev fra starten beordret totalt sengeleje, måtte hverken sidde op for at spise, eller komme på toilettet .Om onsdagen kom jeg til en scanning, som viste at der var kommet en smule mere fostervand. Stadig for lidt, men det så en anelse bedre ud end mandagens scanning. Min livmoderhals var heldigvis stadig lang og lukket, så plukveerne havde ikke gjort nogen skade, i den forstand at jeg var begyndt at åbne mig.
Derefter lå jeg stille hele onsdagen. Der var mange prøver og undersøgelser, så stuen føltes fuld af mennesker hele tiden.
Onsdag eftermiddag kom der en børnelæge og talte med mig og min kæreste.
Hun forklarede hvordan fødslen foregår, når det er et præmaturt barn, og meget om tiden efter fødslen, hvilken behandling de giver barnet osv.Torsdag lå jeg stadig stille, men fik om eftermiddagen lov til selv at gå på toilettet, dvs. at jeg skulle prøve det af for at se om jeg fik plukveer af det.
Og igår blev det så udvidet med at jeg både må gå i bad, samt sidde op i 2 x en halv time hver dag. Resten af tiden skal jeg selvfølgelig ligge ned for at minimere presset på livmoderhalsen.Det var lige en kort opdatering om forløbet. Og hvordan ser det så ud nu?
I nat er det en uge siden mit vand gik. Jeg er idag 24+5.
Lægerne er forholdsvis optimistiske. De siger at de første 2-3 døgn efter vandafgang er de mest kritiske, da det er dér man er i størst fare for at føde.
Og nu da jeg er kommet over det kritiske tidspunkt, er der bedre muligheder for at holde på lillebror lidt endnu.
Desværre er det ikke muligt for dem at sige noget om hvornår jeg føder.
Det kan ske imorgen, og det kan ske om en måned, det er umuligt at vide. Men de siger at for hver dag der går, bliver lillemanden stærkere derinde, og har bedre overlevelsesmuligheder.
Så jeg er bare nødt til at blive liggende og håbe på det bedste.Det er ekstremt sjældent at hullet i fosterhinderne kan lukke sig, så selv hvis jeg klarer at holde på ham længe endnu, tager de ham ud senest 34+0. Pga. risikoen for infektion.
Lægen jeg talte med igår, sagde at det faktisk er heldigt, at mit vand først gik 23+6, for dem hvor vandet går endnu tidligere, måske i uge 20, har meget større risiko for, efterfølgende, at føde et barn der ikke er levedygtigt, fordi det er så tidligt.Jeg føler mig ikke særlig heldig 🙁
Men jeg tror han mente det som en opmuntring. Det jo svært at finde noget positivt at sige i denne situation.Det er ufatteligt svært for mig at være adskilt fra mine børn, og tanken om at jeg skal være herinde indtil midten af april, er helt umulig at bære.
Jeg prøver at holde modet oppe, samtidigt med at jeg skal hjælpe og støtte mine børn igennem det her.
Mit hoved har været så fyldt op med bekymringer og skrækscenarier, samtidigt med at jeg forsøger at huske og bearbejde den strøm af informationer jeg får hver dag.
Jeg er så uendeligt træt.Men jeg prøver at glæde mig over at jeg nu snart har klaret den første uge, og at lilebror indtil videre har det godt i min mave.
Igår kom min kæreste og yngste søn og holdt nytår med mig herinde.
Det var en utrolig dejlig aften, og jeg smiler stadig ved tanken om at vi fik lov til at fejre nytår sammen, trods omstændighederne :love:Nu da jeg har fået lov til at sidde lidt op, kan jeg forhåbentligt begynde at være lidt mere aktiv herinde, så har jeg også noget at fordrive tiden med.
På mandag skal jeg til den næste grundige scanning, hvor det alting igen bliver målt, vejet og vurderet. Og så må vi se hvordan det hele så ser ud.
Og lillebror har endelig fået et navn: ELLIOT! :love:
Knus Anna
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.