-
Indlæg
-
Jeg kan slet ikke forstå hvorfor hun overhovedet kan kalde sit barn det? Der er jo én Oliver, og det er jeres Oliver.
Hvis jeg stod i din situation, ville jeg også have det meget skidt med det.. 🙁 Så jeg kan godt forstå dig. Oliver er Oliver, og ja, det er et sødt navn, men når i er veninder så er det “for tæt på” med en til..
Det er et navn du skal høre igen og igen fremover, og du skal jo med sikkerhed være sammen med deres dreng, så det vil blive meget “mærkeligt” hvis ikke du får talt ordentligt ud om det med hende.. 😕 Det er sgu ikke fedt der der.. Æv.
Håber det hele løser sig alligevel..
20369 Indlæg@Sidse wrote:
Jeg er ked af det, men nu kommer jeg sikkert til at fremstå som en kold og ufølsom person, selvom det bestemt ikke er meningen. Det er et meget følsomt emne, når det drejer sig om et barn der ikke er i live.
Jeg kan godt sætte mig ind i, at du har det MEGET svært ved, at andre børn kan hedde Oliver. Men der er altså 10.965 mænd/drenge der hedder det herhjemme, så det er et meget almindeligt, for ikke at sige populært navn. I vores Oliver´s klasse er de vist nok 2 eller 3 med samme fornavn.
Det jeg vil sige er, at du konstant vil støde på Oliver´e resten af dit liv. -Også babyer og børn. Men selvom de HEDDER Oliver, vil de jo aldrig blive DIN Oliver! Og deri ligger den store forskel! Din venindes Oliver vil aldrig blive din Oliver, og han vil aldrig komme til at ligne dit barn. Alle der hedder Christina, Søren, Henriette, Tais, Marie eller Poul ligner jo heller ikke hinanden, har ikke den samme personlighed og baggrund. Han vil aldrig få den samme opvækst som din søn, idét at det ikke er dit barn. Så din venindes Oliver vil være et helt andet barn, der “bare” bærer det samme flotte navn, som din søn. 🙂 Ligesom når et barn opkaldes efter sin oldemor eller -far.
Jeg er lidt ked af at læse, at du ikke mener at jeres venskab vil kunne bære, at hun giver sit barn samme navn som dit barn. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad du vil gøre, hvis du en dag finde nogle rigtig gode venner, der tilfældigtvis har et barn ved navn Oliver..?
At din veninde spørger dig om det er okay, synes jeg er flot! Men hun kan lide navnet, og havde formentligt overvejet det uanset om din Oliver havde været i live eller ej. Jeg ved godt at det nok ikke helt kan sammenlignes, men jeg gør det nu alligevel. 😉 Min veninde ønsker sig en Johanne, men har svært ved at få flere børn. Får jeg en dag en pige, vil jeg alligevel overveje navnet Johanne, fordi jeg kan lide det! Og det har hun det fint med, for hun har jo ikke eneret på navnet.
Sanne_middelfart og jeg har begge en Alexander, og det er ikke spor underligt for mig at kalde hendes dreng Alexander, selvom min hedder det samme.Men jeg synes du skal fortælle din veninde hvordan du har det, så hun ved det. Men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke synes du kan tillade dig at bede hende finde et andet navn. Det må være hendes eget valg, når du har fortalt hende at du ikke har det så godt med det.
Må også erklære mig enig her.
Og jeg må da også indrømme at skulle vi få en søn mere (hvilket vi ikke gør) men så ville jeg også kalde ham Elias, fordi jeg synes det er sådan et smukt og stærkt navn og det var det navn vi havde da jeg ventede Nicoline vis vi fik en dreng.
Ved godt at Nadjas dejlige engel hedder Elias, men der er kun en af ham 😀
Og så vores Elias ville på INGEN måde kunne blive som Nadja og Renes dreng, bare fordi de hedder det samme… Og jeg ville nu også sige at vis Elias havde levet, havde jeg også brugt navnet.Tja, i kan jo ikke bestemme hvad hun skal kalde sit barn – men det er da KLART en øv situation…
Men hvis de ikke kan lide andre navne, så må de jo tage Oliver, det er jo dels et kompliment til jeres navn – og så har de nok ikke tænkt på at det ville gå jer så meget på, når jeres oliver ikke er her mere… 🙁
Tror jeg ville blive endnu mere arrig, hvis de valgte et navn som Jonas, da jeres levende søn hedder det..
Ved ik hva jeg skal sige..
Men altså min kærestes søster kaldte sin søn det samme som vores trods de blev født 4 måneder fra hinanden.. har haft hadet hende lige siden.. kost siger jeg bare…
@Michelle1984 wrote:
Ja lige præcis! Forstår ikke at de ikke tænker over det 🙁
Vil lige sige hun har jo tænkt over det ellers ville hun aldrig spørge jer ad, syntes det er flot hun spørger, forid hun kunne jo være ligeglad men er det ikke.
Vi har selv stået i samme situation, min mor mistede min storebror søren da han var 5 år, og vi havde snakket om hvis simone blev en dreng om vi måtte kalde ham for søren, og min mor syntes det ville være en fin gestus, og hun sagde hun godt ville kunne acceptere der var hendes og vores søren.
Men vi er alle forskellige og hvis du ikke kan acceptere hendes søn skal hedde oliver så syntes jeg du skal sige det til hende, fordi i og med hun har spurgt dig har hun også været klar over at der va en chance for at du ikke ville have det, men syntes måske det er lidt fejt du startede med at sige ja, fordi nu har de måske vænnet sig til det er oliver og sagt det til hele familien, så hvis du ikke vil have det syntes jeg du skal sige det til hende hurtigst muligt
@gloping85 wrote:
@Michelle1984 wrote:
Ja lige præcis! Forstår ikke at de ikke tænker over det 🙁
Vil lige sige hun har jo tænkt over det ellers ville hun aldrig spørge jer ad, syntes det er flot hun spørger, forid hun kunne jo være ligeglad men er det ikke.
Vi har selv stået i samme situation, min mor mistede min storebror søren da han var 5 år, og vi havde snakket om hvis simone blev en dreng om vi måtte kalde ham for søren, og min mor syntes det ville være en fin gestus, og hun sagde hun godt ville kunne acceptere der var hendes og vores søren.
Men vi er alle forskellige og hvis du ikke kan acceptere hendes søn skal hedde oliver så syntes jeg du skal sige det til hende, fordi i og med hun har spurgt dig har hun også været klar over at der va en chance for at du ikke ville have det, men syntes måske det er lidt fejt du startede med at sige ja, fordi nu har de måske vænnet sig til det er oliver og sagt det til hele familien, så hvis du ikke vil have det syntes jeg du skal sige det til hende hurtigst muligt
Jeg har ikke sagt ja til det!!
Og jeg snakkede med hende i morges…Ik rigtig noget.. Hun kunne godt forstå vores følelser og holdning, men de synes det var sådan et pænt navn, så de havde valgt at kalde ham det…
Så nu er jeg næsten helt 100 på at vores venskab er røget 🙁 Har snakket med Heine om det, og hverken han eller jeg kan klare at skulle høre dem kalde deres søn Oliver hele tiden 🙁
Det er der ikke noget at sige til… Har du prøvet at sige til hende, at hun/de skulle prøve at sætte sig i jeres sted? Hvis situationen var omvendt?
Suk.. Det må godt nok ikke være sjovt 🙁
^Det har vi sagt til dem, men det tror jeg slet ikke de kan sætte sig ind i 🙁
Hun virkede i hvert ikke som om det påvirkede hende.. Tror allerede de havde besluttet sig inden hun spurgte… 🙁
@Moar18 wrote:
@Sidse wrote:
Jeg er ked af det, men nu kommer jeg sikkert til at fremstå som en kold og ufølsom person, selvom det bestemt ikke er meningen. Det er et meget følsomt emne, når det drejer sig om et barn der ikke er i live.
Jeg kan godt sætte mig ind i, at du har det MEGET svært ved, at andre børn kan hedde Oliver. Men der er altså 10.965 mænd/drenge der hedder det herhjemme, så det er et meget almindeligt, for ikke at sige populært navn. I vores Oliver´s klasse er de vist nok 2 eller 3 med samme fornavn.
Det jeg vil sige er, at du konstant vil støde på Oliver´e resten af dit liv. -Også babyer og børn. Men selvom de HEDDER Oliver, vil de jo aldrig blive DIN Oliver! Og deri ligger den store forskel! Din venindes Oliver vil aldrig blive din Oliver, og han vil aldrig komme til at ligne dit barn. Alle der hedder Christina, Søren, Henriette, Tais, Marie eller Poul ligner jo heller ikke hinanden, har ikke den samme personlighed og baggrund. Han vil aldrig få den samme opvækst som din søn, idét at det ikke er dit barn. Så din venindes Oliver vil være et helt andet barn, der “bare” bærer det samme flotte navn, som din søn. 🙂 Ligesom når et barn opkaldes efter sin oldemor eller -far.
Jeg er lidt ked af at læse, at du ikke mener at jeres venskab vil kunne bære, at hun giver sit barn samme navn som dit barn. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad du vil gøre, hvis du en dag finde nogle rigtig gode venner, der tilfældigtvis har et barn ved navn Oliver..?
At din veninde spørger dig om det er okay, synes jeg er flot! Men hun kan lide navnet, og havde formentligt overvejet det uanset om din Oliver havde været i live eller ej. Jeg ved godt at det nok ikke helt kan sammenlignes, men jeg gør det nu alligevel. 😉 Min veninde ønsker sig en Johanne, men har svært ved at få flere børn. Får jeg en dag en pige, vil jeg alligevel overveje navnet Johanne, fordi jeg kan lide det! Og det har hun det fint med, for hun har jo ikke eneret på navnet.
Sanne_middelfart og jeg har begge en Alexander, og det er ikke spor underligt for mig at kalde hendes dreng Alexander, selvom min hedder det samme.Men jeg synes du skal fortælle din veninde hvordan du har det, så hun ved det. Men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke synes du kan tillade dig at bede hende finde et andet navn. Det må være hendes eget valg, når du har fortalt hende at du ikke har det så godt med det.
ekko.. flot skrevet sidse 🙂
Kunne ikke skrive det bedre selv
Har folk slet ingen form for empati og etik mere. er det hele kun egoisme? En sag som denne forstår jeg simpelthen ikke.
Jeg synes på ingen måde at man kan sammenligne det at man støder på en masse tilfældige, der hedder oliver og så det at ens venner kalder deres barn det samme som et barn man har mistet.
Det er imine øjne, to vidt forskellige ting.Jeg kunne sagtens leve med at et famiiemedlem eller en veninde kaldte deres barn det samme som et af mine børn. jeg ville da synes det var sært, men dem om det. Men mistede jeg jeg en af dem i morgen og der efterfølgende var nogen i famiien eller omgangskredsen eller omgangskredsen der ville kalde deres barn det samme. Det tror jeg ikke jeg kunne klare. Det ville være både sårende og krænkende. Og jeg tror det vile gøre sindsygt ondt.
Og hvorfor spørger de hvis de alligevbel ikke har tænkt sig, at tage hensyn til svaret? Hvordan kan de bare ignorere jeres følelser så groft?
I får min størtste medfølelse og sympati. dette burde i være blevet forskånet for.Hmm.. Jeg kan sagents forstå at i er forarget, samt kede af at jeres venner kalder deres barn det samme som jeres afdøde barn. 🙁 Det gør da ondt ingen tvivl om det.. Egentlig er det en smule egoistisk efter min mening..
De er klar over jeres situation, og klar over at jeres afdøde søn blev døbt dette og alligevel vælger de navnet Oliver, javist er det deres sag hvad de vil kalde deres barn, men jeg syntes at de som jeres venner burde ha´ overvejet hvilke påmindelse dette navn giver jer.. Der er 100000000000 tusinde andre navne, hvorfor så i alverden lige vælge navnet oliver?! Ja.. det er sødt, men de ved da for pokker dette navn er navnet på jeres søn.. Det er recpektløst af dem.. 😕
Fortæl dem hvordan i har det mht. dette. Måske er de slet ikke klar over i har det sådan?! Måske gør de det for at glæde jer, hvem ved?! Tvivler nu på det er derfor, men fortæl dem ihvertfald hvordan i ser på det…
Jeg er ked af at høre at de holder sig på navnet, men de kan jo godt lide det, og hvad kan man gøre!!
At jeg ikke forstår dem er en helt anden sag, jeg syntes der mangler empati og medfølelse i denne situation.
Samtidig syntes jeg også det er ærgeligt i skal miste dem som venner, håber i får snakket lidt mere, og at hun eller du bliver lidt mere afklaret… (-Kunne de da ikke bare give ham mellemnavnet Oliver ihh)
Knus.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.