Jeg fødte min datter på Aalborg sygehus, og jeg var ikke tilfreds. Men jeg fik også en dårlig jordemoder. HUn var flink, men hun havde ikke styr på noget som helst. Så det endte med, at der lige pludselig var flere til stede.

Da jeg så havde født, blev jeg kørt op på den forkerte barselsgang (vidste jeg ikke før efter jeg kom hjem). Da jeg kommer op på stuen og skal have hjælp til amning, og jeg så ringer på klokken over sengen, kommer der en og siger så: “Ja jeg kunne bare lette r*ven for de var kun en på arbejde”. Tænkte bare what.. jeg kunne ikke gå, var blevet syet med 67 string forneden..
🙁

Men hvis jeg skulle føde igen, ville jeg igen vælge Aalborg. fordi jeg føler mig tryg ved at det er stort, hvis der skulle gå noget galt.. Men næste gang er jeg heller ikke førstegangsfødende og kommer jo op på den “rigtige” barselsgang, da jeg ikke må føde selv mere og skal have kejsersnit. [/i]

Vi har lige stået i samme situation.

Min kæreste er opvokset i aalborg og er opvokset i Skagen. jeg flyttede til aalborg, da jeg var 18.
Da Alberte blev 2 år, ville jeg gerne tilbage til Skagen. for at få ro og bare nyde naturen osv. Og vi flyttede så.
Men allerede fra starten gik det skævt, for min kæreste er også meget social og han savnede alt hjemme i aalborg. Og vi begge læser til pædagog i Hjørring. Så det ville have været nemmere, hvis han havde et arbejde i skagen, så han mødte folk heroppe fra. HAn overvejde også at tiltage i sport, men han kunne ikke helt finde tiden og motivationen til det.
Og han fik det faktisk rigtig dårligt heroppe, følte sig ensom osv. Måske det havde været anderledes, hvis det havde været Hjørring vi var flyttet til, da der sker noget mere og man sagtens kan tage forskellige steder hen.. Men Skagen er meget indelukket.. altså der er kun en vej, hvis du forstår.

Så vi er kommet dertil, at vi flytter tilbage til Aalborg er om en måned, fordi han ikke kan trives heroppe. Selvfølgelig gør det mig ked af det, på Albertes vegne, at vi nu skal flytte igen, men hvis det er det bedste for vores lille familie.
(vi er så heldige, at hun kommer i dagpleje i 4 mdr hos sin bedstemor, så hun kommer kun til at forholde sig til flytningen og ikke en ny dagplejemor som sådan).

Men ja mit råd er, at din mand gør alt for at komme ind på folk, enten om det er arbejde, frivillig arbejde sport osv.

Og jeg mener ikke, at du kan gå ind og bestemme hvordan din mor og stedfar skal leve.. heller ikke når din søn er der.. For det er jo ikke bare at din søn ikke må få slik, men rygning og druk, som i princippet er en del af dem (ikker dermed sagt, at det er godt, at de ryger og drikker).

Men det du kan bestemme, er at din søn ikke skal være hos dem, så længe der ryges og drikkes.. Og det laver de nok ikk om, hvis de har levet med det i 18 år.. Derfor kunne du, som jeg har skrevet tidligere, tage ansvar for din søn, ved at sige pænt til din mor, at du ikke vil bestemme over deres liv, men at du har bestemt, at din søn ikke skal passes hjemme hos dem, da du ikke bryder dig om deres livsstil og derfor må din mor besøge og passe din søn hjemme hos jer. Og så har du gjort dit. Og så er det din mor, som må tage stilling til, om hun vil det eller ej. Og hvis hun ikke vil det, jamen er det så det værd?? Ved godt det lyder barsk, men du har din egen lille familie, som du skal tage vare på og beskytte, så dine børn er godt rustet videre frem i livet.

Hvis jeg var dig, ville jeg tænke på min søn, og ikke på, hvad din mor vil gøre og ikke vil gøre.

Din søn er det vigtigste i hele verden og derfor ville jeg mene, at han ikke skulle passes af din mor og stedfar, når stedfaren drikker og de ryger, selvom han bliver syg af det.

Synes faktisk, at det er uansvarligt fra din side af, når du som selv skriver, at du ved, hvordan det er, når din opvækst har været præget af alkohol.

Så mit forslag er, at du siger til din mor, ar hun kan komme hjem til jer og besøge og passe hendes barnebarn..
– For et eller andet sted kan du ikke bestemme, hvad der skal ske i din mor og stedfars hjem – men du kan bestemme om dit barn skal udsættes for det eller ej!!!

Jamen hvad mener du med mulighed.???? For hvis man har flere børn – og alderen er 3, 2 og 1 år på alle børnene, eller hvis man havde tvillinger og trillinger, jamen så havde jeg haft en stor vogn med.. så alle kunne være deri. Eller sådan et bræt eller sede barnet kunne stå eller sidde i..

Ellers også havde jeg undgået at gå ved store veje

det var godt

Jeg vil ikke sige du er en dårlig mor, overhovedet ikke..

Men min mening om det, er at jeg synes det var forkert.. Tænk hvis der skete noget, så skulle man leve med det på samvittigheden hele sit liv.
Og man skal aldrig sige aldrig, så jo min mening er, at det var forkert og jeg tror skam også at jeg ville have rystet på hovedet.. bare kald mig sippet. 😕