Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Mine 2 holder feire i uge 28 og 29….
Vi har indtil videre været på stranden – i Zoo – haft weekend besøg fra Jylland… På fredag skal vi mødes med en masse skønne piger og børn fra en anden side og Lørdag står den på bonBon Land…:-)
@joan83 wrote:
@babs wrote:
@joan83 wrote:
@babs wrote:
Synes faktisk du skal prøve at snakke med børnehaven om hans adfærd… Måske min datter bare var meget stille i den alder, synes jeg dog ikke…
Men ville nu tro at i en alder af 3 år og 3 mdr, er man ikke SÅ destruktiv med mindre man forsøger at komme med et budskab… En form for demonstration….
Men ved det ikke, alle børn er jo forskellige, man kan da være du kan høste nogle gode råd i BH…
Kan godt forstå du synes det er hårdt…
han går stadig i dp fordi han er lidt tilbage i sin udvikling, pga han er kronisk syg, det er dog fysisk og ikke phykisk, han svare nogen lunde til er på 2,5!!
Nååå Okay, det var en vigtig detalje…:)
Men så synes jeg måske du skulle kontakte jeres SP… I er jo stadig tilknyttet én selvom i måske ikke længere får besøg af en…
Nu har jeg en dreng på 2 åg og 3 mdr… (og en pige på 5) Han afprøver virkelig også grænser af i øjeblikket… Og det gælder både måltider – ballade osv… Et nej er iokke velset hos herren…:-) Men der tror jeg ikke man kan gøre meget andet end at holde fast i sine grænser- for, for hver gang de får rykket vores grænser en lille smule, jo mere ihærdigt prøver de at rykke dem yderligere…
MEN tror måske også at din fysiske “tilstand” og tanken om en mindre søskende også kan sætte lidt skub i sagerne… Du er jo en anelse sårbar når du er gravid… Måske lidt mere træt osv… Børn er nogle finurlige små mennesker, og de mærker vores svagheder langt før os andre…
Jeg ville snakke med SP
min fusikse tilstand har meget at sige…… han køre mig total ned… tuder over ingen ting lige for tinden, og så kan han godt kommer hen og age mig og mysse mig og sige “alstå ungyl moar, nogaj er død(sød) nu” 😆
men havde slet ikke lige tænkt på sundhedsplejesken! holder ofså altid fast i hvad jeg siger, mine grænser er mine, og mia er udemærket også klar over at når mor sige, stop så gælder det…. nikolaj prøver virkelig mine grænser, og det er lige nettop det jeg er så opgivende overfor lige nu, fordi han bliver ved og ved…Han fornemmer helt sikkert din svaghed…. Og han udnytter den…
Det er rigtig trist at din lille dreng skal kører dig så træt at du bryder sammen pga det….
Synes virkelig du skal kontakte SP’en – sig du har brug for nogle gode råd til at tackle hans meget grænsesøgende udvikling… Du skal jo helst gerne kunne “styre” ham på sigt, og din fysiske tilstand bliver jo næppe bedre før du engang har født, og til den tid er der et lille spædbarn der kræver din opmærksomhed… Det bliver virkelig hårdt hvis i ikke får ham lidt på rette køl indenda…
Og det er jo desuden og virkelig synd for ham… FOr hans udvikling er normal, det er nok nærmere din fysiske tilstand der ” ikke er det”… Og dermed at det lettere for ham at sno sig udenom dine grænser….
@joan83 wrote:
@babs wrote:
Synes faktisk du skal prøve at snakke med børnehaven om hans adfærd… Måske min datter bare var meget stille i den alder, synes jeg dog ikke…
Men ville nu tro at i en alder af 3 år og 3 mdr, er man ikke SÅ destruktiv med mindre man forsøger at komme med et budskab… En form for demonstration….
Men ved det ikke, alle børn er jo forskellige, man kan da være du kan høste nogle gode råd i BH…
Kan godt forstå du synes det er hårdt…
han går stadig i dp fordi han er lidt tilbage i sin udvikling, pga han er kronisk syg, det er dog fysisk og ikke phykisk, han svare nogen lunde til er på 2,5!!
Nååå Okay, det var en vigtig detalje…:)
Men så synes jeg måske du skulle kontakte jeres SP… I er jo stadig tilknyttet én selvom i måske ikke længere får besøg af en…
Nu har jeg en dreng på 2 åg og 3 mdr… (og en pige på 5) Han afprøver virkelig også grænser af i øjeblikket… Og det gælder både måltider – ballade osv… Et nej er iokke velset hos herren…:-) Men der tror jeg ikke man kan gøre meget andet end at holde fast i sine grænser- for, for hver gang de får rykket vores grænser en lille smule, jo mere ihærdigt prøver de at rykke dem yderligere…
MEN tror måske også at din fysiske “tilstand” og tanken om en mindre søskende også kan sætte lidt skub i sagerne… Du er jo en anelse sårbar når du er gravid… Måske lidt mere træt osv… Børn er nogle finurlige små mennesker, og de mærker vores svagheder langt før os andre…
Jeg ville snakke med SP
Synes faktisk du skal prøve at snakke med børnehaven om hans adfærd… Måske min datter bare var meget stille i den alder, synes jeg dog ikke…
Men ville nu tro at i en alder af 3 år og 3 mdr, er man ikke SÅ destruktiv med mindre man forsøger at komme med et budskab… En form for demonstration…. Måske en reaktion på en kommende søskende…
Men ved det ikke, alle børn er jo forskellige, man kan da være du kan høste nogle gode råd i BH…
Kan godt forstå du synes det er hårdt… Både fysisk men også psykisk og følelsesmæssigt,….
Det nyeste af mig må være fra idag, hvor Sofie skulle tage billedeaf mig med den fine halskæde og ring hun havde lavet til mig..:)
Det virker næsten som om du kun med dine 4 indlæg nu, kun har oprettet dig for at lave et ballade indlæg…
Det er jo dybt forkasteligt… Ingen har BRUG for et barn.. Man kan sq ikke sige man har brug for at få et barn, slet ikke når man er 20 år og single… No No….
Hvis du snyder dig til en graviditet hos din x, så er jeg virkelig glad for jeg ikke kender dig, for jeg ville sørme blive flov over sådan et bekendtskab…
Det er noget nær det mest respektløse man kan byde et andet menneske… Skal han ikke have den der helt specielle følelse ved at få et (forhåbentlig planlagt) barn med en han elsker og har lyst til at være forældre sammen med… Og ikke bare tages ved næsen, og sættes til ansvar for noget som DU har snydt ham til…
Jeg ville ikke kunne leve med mig selv og min sorte samvittighed hvis jeg havde udvist så stor respektløshed… Aldrig…
Synes du skulle tage og hanke op i dig selv, nyde din unge år som lige er startet, nyd dine veninder’s børn og følg med glæde deres graviditet… Og vent med at sætte børn i verden til du ikke længre føler du har BRUG for et barn, men at du vil føle dig priviligeret i at kunne sætte et barn i verden med den du elsker, som du ved vil være der for dig og det barn…
Håber virkelig du tager folk’s meninger til dig, for tror bestemt ikke du i mange indlæg vil få et klap på skuldren og beskeden om det er OK at handle SÅ egoistisk og repsektløst…
Desuden er det ikke lykken at være alene med et barn… Slet ikke et barn som måske ikke kommer til at se sin far… Et barn har brug for begge sine forældre… Tro mig taler af erfaring…
Er selv mor til 2 som KUN har mig…
Det var min uforbeholdne mening…
Ja jeg synes det er helt OK…
Dog synes jeg man skal vente til man har fået børn… Har fået 2 stk nu, og har så godt som intet bryst tilbage, huden er dog ikke forsvundet og den skal jeg på et tidspunkt have fyldt ud igen…
Forarges nu godt nok når man gør det som det første når man er myndig.. Det virker ikke gennemtænkt…
@AarhusPige wrote:
Babs > Må man tillade sig at spørge om, i hvilken andledning de ville skrive om dig ?
Det må du da gerne…
– Der kørte engang en debat herinde om ens rådighedsbeløb efter regninger osv.. Og han ville åbenbart gerne bringe i bladet, hvordan jeg med vores dengang ekstremt lille rådighedsbeløb, fik månederne til at hænge sammen…
Men var ikke interesseret i at skulle ynke i et blad, hvor skod vores økonomi var…
Så lidt… Blev desværre nødt til at lave 3. billede en del mindre, for det stod op og de andre lå ned..:)
