Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
okay. tror det her bliver sidste spørgsmål. hvad skal jeg gå ind under på den der photobucket for at oploade?
@Bubble wrote:
@bedtski wrote:
kan desværre ikke finde ud af at sætte billeder ind. piv
Du skal bare bruge IMG koden.. :)[/quote
kan jeg bare tage dem direkte fra albumet på computeren så?
okay. du skal ikke føle dig strid. har for 3 uger siden bedt min kæreste om at sige sit job op fordi han næsten dagligt arbejdede 15 timer, og det var også hver 2 weekend. kunne mærke på vores søn, at han begyndte at skubbe kristian fra sig, og hele tiden snakkede om at far er på arbejde. kunne også mærke på kristian, at han begyndte at få symptomer på stress. det skal lige siges, at han kører lastbil, og derfor vidst max må arbejde 13 timer om dagen, og skal holde stille i 48 timer i streg om ugen, eller sån noget. nå, men sagde at hvis jeg skulle være enlig mor, så ville jeg bo for mig selv, og han havde 3 uger til at finde ud af hvad han ville.
prøv gul og gratis, eller dba. der har de også tit billigt brugt og pænt børnetøj, har en veninde der køber der igennem, og så er der mødrehjælpen, men ved ikk hvor der ligger en i nærheden af dig
@michelle24 wrote:
ved ikke kan ikke huske det fra de andre 20.. men har også murren i underlivet.
sku der ik stå 2. gg.
jeg kan faktisk heller ik huske hvordan det var. men det kunne da godt lyde til at dit lille mirakel er på vejjeg fik at vide da jeg var gravid, at jeg skulle se på min mors mave, så havde jeg sån ca min efter fødslen…. desværre ja, har sindsygt mange strækmærker. men sån er det jo.
føj for nogle fødsler i har haft. min var som man læser om den. så det var fedt. fik en velskabt dreng på 3930g og 53 cm. fra vandet gik til han var ude gik der kun 13,5 time, og veer havdejeg kun i ca. 10 timer, fra jeg mærkede den første. så der var ikke noget der, blev ikke klippet, og kun syet med 3 sting indvendigt. mig sm dig, ville jeg gå efter et planlagt kejsersnit, da det er umenneskeligt at skulle kæmpe sån, og ødelægge sit underliv fuldstændigt.
Har også en bedte strid bandit, og er 6 mdr henne i min 2 graviditet. Når han begynder at skabe sig, så sætter jeg ham “hårdt” på gulvet i gangen, og siger så stopper du. Han bliver 2 på fredag, og ved, at jeg mener stop når jeg gør sån.
Derudover har jeg fundet ud af, at uanset hvor kort min lunte er, så hjælper det ikke at “råbe” igen, så snakker stille og roligt med ham om tingene, og forklare hvorfor.
Nu skal jeg ikke fremstå som en møsnter opdrager, for kan godt ha dage hvor alt går i spåner, og jeg bare har lyst til at klappe ham en lille en. Understreger HAR ALDRIG GJORT DET.
Tror vi alle har vores kamp. Har den holdning, at kan han ikke forklare/vise hvad han vil, så kan jeg ikke hjælpe ham, og det ved han.kan da godt et par stykker.
For ca. 5 år siden var mine forældre gor en kortere periode gået fra hianden, fordi min fsar drak. Min far gik helt ned med flaget, fordi han jo selvfølgelig ikke kunne undvære mor.
Min kæreste og jeg boede sammen med ham, delvis hos ham, og delvis hos os, fordi han fik noget beroligende medicin og anti depresive, og antabus, så vi skulle holse øje med at han ikke lige tog en over dosis, og at han overholdt hans antabus.
efter noget tid blev far meget stabil, og vi mnte at nu ville der ikke ske noget ved at han lige skulle være alene en times tid.
En onsdag skal jeg til ridning, og min far siger, a han lige vil hente noget rent tøj. ok siger vi bare, og han får bil nøglen, uden vi tænker over at han egentlig ikke må kører bil pga. de beroligende. han siger at han kommer tilbage kl. 20 hvor jeg er færdig med at ride.
kl. ca. 19.45 siger jeg til min kæreste at der er noget galt med far, nej får jeg bare at vide, han skal nok komme. nå ja okay. der var jo stadig 15 min. til. kl. 20 er min far ikke kommet endnu, og jeg siger DER ER NOGET GALT. jeg låner en telefon og ringer hjem, men ingen svare, og jeg får at vide, at han sikkert er på vej. 2 min efter ringer tlf. på rideskolen, men de kan ikke hører noget.
kl. 20.30 bliver vi kørt hjem af en ude fra rideskolen. den vej vi tog var en “bagvej”.
Da vi kommer hjem, hænger fars hus nøgle i døren, og bilen er væk. Vi ringer igen til far uden held.
10 min. efter ringer fars fastnet tlf. og jeg tar den, det er falck, min far er på vej til sygehuset med en voldsom hjernerøstelse, og er besvimet.
Vi køre ud til vores bil, da der skulle laves alle de praktiske ting, og jeg snakker med en ældre dame, som havde ringet 112 da ullykken var sket, og hun sagde at det var sket kl. ca. 19.45, på det tidspunkt jeg først mærkede at der var noget galt. Lidt vildt.
Herldigvis har min far det godt i dag, og han bor sammen med mor. HAPPY ENDING.
Jeg har flere gange haft det sån at jeg har kunnet mærke hvis far har haft en nedtur, og s har jeg ringet til mor og fået det bekræftet.
Plejer ellers ikke at tro på den slags, men efter det her er jeg begyndt at tro på mere mellem himmel og jord.
