Tak for jeres svar.
Kan helt klart godt se det fra virksomhedens side også, at det ikke er særligt fedt, at man ansætter en elev, og at vedkommende så skal på barsel efter et år måske.
På den anden side synes jeg faktisk, at det må være op til den enkelte at vælge, hvornår det passer bedst ind i ens eget liv at få et barn.
Det er vel, et eller andet sted, aldrig belejligt at blive gravid. Man “må” ikke få børn imens man er elev. Hvis man så bliver gravid hen mod slutningen af elevtiden, risikerer man at komme til at gå arbejdsløs i en periode, fordi ingen gider ansætte en gravid. Og hvis man venter og får et job når man er udlært, skal der jo også gå min. et år inden man så kan “tillade” sig at blive gravid.
Synes det er svært at sige hvornår det er praktisk, men vi vil nok overveje en gang mere om vi skal vente til jeg er færdig.
Endnu engang tak for svarene, det er rart at høre andre meninger end ens egen 🙂
Lene