Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Jeg synes helt ærligt i skal lære hinanden at kende først! -I kender jo nærmest ikke hinanden endnu. Vær lige kærester lidt og nyd hinanden, det er der altså ikke meget tid til når man får børn!
Synes det virker rigtig useriøst at overveje et barn med en mand man har kendt i 3 mdr! -Så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad I ellers overvejet, og hvor godt det går!? -Der er mange aspekter i det at få børn, ja gu fanden er de dejlige 😉 -Men det er jo ikke det eneste, økonomi, bolig, arbejde, udd etc.
De er jo ligeså dejlige om de kommer om 1, 2 eller 10 år 😀Du skriver du er klar over det er hårdt. Men NEJ, det er du ikke. For du har ingen børn. Og man kan kun FORSTILLE sig hvordan det er. Du kan ikke vide det, før du har prøvet det. -Og da er det for sent at skifte mening.
Jeg synes lige du skal lære din nye kæreste at kende. I stedet for at snakke om børn, så snak evt om at få en kat 🙂 Eller en lejlighed sammen. Børn er der resten af livet, og fortjener en mor OG far! Det går ikke altid, men jeg vil mene at du ikke giver barnet de bedste muligheder, i og med i ikke kender hinanden.
Det er ikke tvang 😉 Det er et tilbud til gravide. Ligesom Nf-scanning og Md-scannigen er.
Jeg tænker man gør det med en engangssprøjte 😉
Det er flot det du gør, jeg ønsker jeg alt held og lykke!
Jeg griner simpelthen sådan; morgen-tis, middags-tis og aften-tis 😆
Nå, men jeg testede positiv i uge 9 begge gange. Jeg kunne ikke få en positiv test før.
Og der havde jeg prøvet, med alle slags tis 😆 😉Jeg tror det er ligemeget med de test der er på markedet i dag. De er vist så følsomme, at de nok skal fange den hvis den er der. Med forbehold dem der har svært ved at teste positiv.
Indholdet af HCG er højest i urin der har ligget i blæren i 4 time+. Derfor siger man morgenurin…
Men jeg tror nu ikke man skal ta’ det så højtidligt længere… -Står der ikke os på pakkerne, at de kan anvendes uden morgenurin??Så længe personen ikke mener der er noget problem, kan i desværre intet stille op.
Jeg vil råde jer til, at lade være med at “presse på”, da personen på den måde bare vil gå i forsvar! Man kan ikke hjælpe en, der ikke vil hjælpes…Og så længe personen ikke står ved sit problem, vil behandling heller ikke hjælpe. Personen vil ryge i igen, medmindre han/hun ønsker denne hjælp.
Jeg tror det er rigtig svært for familiemedlemmer at se på. Jeg har aldrig prøvet noget ligende i min familie. Jeg tænker der må finder nogle hjælpe-linier for pårørende?! -Det kunne måske være godt, at snakke med dem?
Hm, jeg går normalt ikke og sammenligner mig med andre, så den har jeg aldrig tænkt over 😕 Heller ikke nu jeg sidder og tænker over det kan jeg komme i tanke om nogle sådan helt præcis…
Måske noget med en blanding af: Randi1985, Michelle1985, Sanne_Middelfart… 😕
