Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
her er mine, håber de går… der er ikke musik med… det må bare være ligemeget… 😆
fly me to the moon
http://www.speedyshare.com/996614919.htmlfor once in my life
http://www.speedyshare.com/542212556.htmlmisty
http://www.speedyshare.com/462237582.htmlbeautiful tonight var sunget rigtig godt…
min bedste veninde og jeg har altid misundt hinanden og har joket rundt om at vi kunne dele de forbrændinger vi har, så vi kunne blive normal-vægtige… trine har en hyper-forbrænding som det hedder, hvilket har betydet at en måned hvor hun ikke havde råd til andet mad end spaghetti og ketchup tabte hun 10 kg på en uge… og hun er i forvejen undervægtig. hun er ulykkelig, for hendes læger har faktisk beordret hende til at drikke fløde i stedet for mælk, spise fede saucer osv for at hun ikke risikerer at tabe mere end nødvendigt. jeg har det modsatte problem. min forbrænding er tæt på ikkeeksisterende, så der skal meget lidt til for at jeg tager på… det er ikke fordi jeg ikke har nogen selvdiciplin, eller fordi jeg er doven. det er fordi det er så skidehamrende svært for mig at tabe mig. det skulle da lige være hvis jeg motionerede 10 timer i træk 24/7, så ville der nok dukke resultater… men det er hverken sundt eller realistisk. jeg lever i den rigtige verden. når man har et barn, et forhold og et liv, har man ikke tid til at hoppe i motionscentret i 8 timer om dagen… jeg har ihvertfald ikke. og hvis nogen af jer har, så vil jeg elske at kende jeres hemmelighed..
den_lille_familie> ej hvor en grim situation. det er fandme ærgerligt. tror hun at du stadig er interesseret i ham? har du prøvet at snakke med hende? forklare hende at det er for jeres søns skyld… inviter hende med ned i vuggestuen f. eks. hvis hun føler sig inkluderet kan det være hun slapper af… dunno… bare et forslag…
elle>> jeg er faktisk enig… jeg er selv fed… ved godt jeg er fed… jeg ville nok blive mere stødt hvis nogen prøvede at lette stemningen og kalde mig spinkel… for jeg ved jo godt hvordan jeg ser ud…
personligt havde jeg ikke fundet mig i det. hele samværet er jo for at jeres datter kan få noget kvalitetstid med sin far. hvis han ikke har lyst, eller synes at hun er en belastning at have i weekenderne, så havde jeg slået hårdt ned. for jeg er sikker på at hun får alt hvad hun har brug for fra dig. og hvis det er situationen så er hun næsten bedre tjent uden at være hos en far der tydeligvis synes hun er i vejen. jeg havde sagt til ham, at bare fordi han synes at han vil ud og nyde at være alene, så har han stadig en datter at tænke på. for bare fordi i ikke er sammen mere, betyder det jo ikke at han ikke har hende. nu må han da tage sig sammen. bare min mening
jeg tog testen dagen inden jeg blev 20, woody var 36 og det var vi også da hun blev født.
vi havde kun været sammen i 5 mdr da stregen blev blå, men måneden inden havde vi haft en falsk alarm og været hele snakken igennem, så vi vidste hvordan vi havde det hvis det nu havde været tilfældet.
hun var ikke planlagt, og vi havde brugt beskyttelse, men det virkede jo så åbentbart ikke.
vi har været en del igennem siden jeg blev gravid. for jeg boede i england, og mødte woody derovre, så da vi ligepludselig skulle ha caitlin skulle der jo findes ud af en masse, men det endte da med at vi 6 mdr henne i graviditeten flyttede til danmark. vi fejrede årsdag godt 1½ måned inden Caitlin blev født, og tingene er bare fløjet opad siden da. vi er tættere end nogensinde og vi går så småt at overvejer hvornår vi skal ha den næste.
Caitlin havde falsk struberhoste kort før hendes fødselsdag. vi var afsted midt om natten på kolding sygehus to gange. første gang fik vi at vide at vi kunne prøve at koge noget vand, hælde det i en skål og smide en vicks blue eller noget lignende i, vente på at det blev opløst, og så ellers prøve at få hende til at indånde det… det virkede faktisk… i 3 dage, så måtte vi afsted og fik så en maske. men som et hurtigt fix midt om natten, indtil man på et ordentligt tidspunkt på dagen kan få kontakt til lægen
16 år og småpenge mellem os… har aldrig været et problem for os… undtagen lige når vi snakker barndom… han gik ud af skolen på det tidspunkt jeg spiste grød forste gang… syret…
jeg er enig med alle på tråden…
jeg synes du skal konfrontere ham, og ikke over sms. face to face, for så er det sværere for ham at sno sig udenom eller bortforklare… spørg ham direkte hvad de laver når de er sammen, og læg tryk på at han jo slet ikke ville kunne lide det hvis situationen havde været omvendt. han lyder til at være lidt tykhovedet (no offence), så jeg ville ha lagt sagen klar: enten kommer hun her, møder mig og behandler mig pænt, eller du ser hende ikke mere. hvis han så stadig insisterer på at mødes med hende og at du ikke må møde hende, så ville jeg ta mit gode tøj og gå min vej… for så er der noget galt… og hvis han virkelig har været så hung up på hende, og hun ligepludselig byder sig til, så virker den nuværende situation for speget til at det er helt uskyldigt. og det skal du bare ikke finde dig i. så kan du elske ham nok så meget. hvis han ikke behandler dig godt, så fortjener han dig ikke!
jeg tog testen tidligt en morgen efter jeg havde været syg i en lang periode, og jeg havde egentlig ikke tænkt så meget over min udeblevne menstruation, men bare for at være sikker. havde taget en negativ test en måned før, så det var egentlig bare for at få det afklaret, for at være sikker. og da stregerne så dukkede op, brød jeg selv sammen, gik i bad og måtte så ned og fortælle det til min kæreste. han var helt paf… og var det faktisk i et par uger, men han var utrolig glad, og det første vi gjorde var at ringe til hans mor. (vi boede i england på det tidspunkt, så det var ikke bare lige til at ringe til mine forældre.) og så tog vi den derfra. det var også dagen før min 20års fødselsdag vi fandt ud af det, så det blev en meget speciel fødselsdag… jeg er sikker på at din kæreste nok skal “komme til sig selv” og glæde sig. jeg tror bare han, ligesom Woody skal ha lidt tid til at sunde sig…
held og lykke med det!
