Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Ingen andre?
Skal lige sige at der egentlig er lige lige fordeling, jeg har bare ikke lyst til at gå i byen så tit som Nicolai.
@MKGAARD wrote:
Ikke en mandlig defekt, hvis kvinder ikke kan finde ud af at sige fra….
Her går vi begge ud alene, men allerhelst sammen. Og ingen af os uden den anden er indforstået med det…
Jeg er helt enig..
Jeg ville meget gerne have det okay med at Nicolai går ud alene en gang imellem.. Det er jeg bare ikke, jeg kan simpelthen ikke tåle det og jeg ved ikke hvorfor?!Ellers lige en update: Nu har Nicolai sagt at han bestemt er klar til at frasige sig sin frihed (altså at planlægge bedre).. Jeg er bare ikke sikker på at det ikke er presset ud af ham. Jeg vil jo helst at han virkelig selv synes at det skal være sådan..
Så jeg har bedt ham holde sig fra nogle af hans veninder (den ene er en kollega), simpelthen fordi jeg tror de påvirker ham og han bliver smigret og lokket til at tage med i byen, derudover har jeg fundet, ‘venskabelige’ billeder af de de to på nettet.. De har ikke kendt hinanden så længe at de behøver være SÅ venskabelige!
Jeg bryder mig ikke om det, og specielt ikke fordi hun kender mig og ved vi har barn.. Det synes jeg ikke er okay!Nu er mit spørgsmål så.. Må jeg godt bede ham holde sig væk fra dem et stykke tid??
Johanne
Nej, jeg har ikke..
Men jeg mener at det at få et barn uden kærestens/mandens accept, også er at ‘snyde sig til et barn’.. Jeg synes det er egoistisk og tarveligt.
Jeg kunne aldrig finde på det, jeg vil ikke have et barn der ikke er ønsket af sin far.
Johanne
@annaegeberg wrote:
Det er det da heller ikke.. Altså Martin tager da nogle gange i byen – men jeg tager da også afsted med mine veninder…
Det ville også være helt okay hvis det var sådan.. Og sådan ville jeg gerne have at det var.. Men at han siger han ikke skal i byen, baaare lige hjem til sin storebror et par timer, og så kommer hjem kl halv fem æskestiv, det er ikke okay!
Ihh tak, det er mig der har lavet ham..
Og ja, det gør han !Hvad gjorde jeg så galt? Du kunne måske også hjælpe mig med at sætte billede ud i siden? Avatar, er det det?
@Oli wrote:
Hm, de virker sq ikk for skarpe de veninder han har.. 😀 De burde da kunne regne ud, at eftersom din kæreste har barn og “kone” så kan han ikk feste som førhen.. Det er ærgelig han er så letpåvirkelig, hvis han virkelig bare gerne vil være mere familiefar end partyfar. Tror du ikk han er bange for at vennerne vil springe fra, hvis han siger nej til fest og sådan.. ?! Det tror jeg godt kan være en mulighed måske.. Må ihvertfald håbe det ændre sig med ham, og det tror jeg da det gør- ingen fester for evigt 😀 Ej.. tænkte på om du ikk ville vise et billed af den lille Jamie, har spekuleret på hvordan sådan en lille Jamie ville se ud 😀 – Tror du den eneste hvis søn hedder Jamie herinde, så det er til at huske.. 😉
Jo det tror jeg også.. Det er nogle han har kendt længe.. Men altså de laver ikke andet sammen end at gå i byen. To af dem var med til barnedåben, men hvad de egentlig lavede der, ved jeg ikke.. Den sidste har slet ikke set Jamie. Så for mig at se er de ikke så værdifulde..
Jeg håber jo på at det ‘går over’.. Men det er hårdt at vente på at der virkelig sker noget!
Heh.. Jo, det vil jeg meget gerne.. Men det fungere ikke rigtig mellem min computer og jeg, jeg tror vi er for forskellige.. 😀
Jeg prøver og prøver.. Selv min ticker virker ikke…@Oli wrote:
@Jamie0709 wrote:
Jeg får skam lov til at tage ud.. Han vil gerne have at jeg tager ud alene, for det har jeg brug for..
Men når dagen så kommer, tør han alligevel ikke være alene en hel nat med Jamie.. Så finder han på noget han gerne vil og forsøger at få mig overbevist om at det er smartest at få Jamie passet så vi begge kommer ud, dog hver for sig!Nicolai har stadig ikke haft Jamie alene om natten og om morgenen, Vores søn er 7 mdr.!
Jeg vil helst ud sammen med Nicolai, (men også alene en gang imellem) jeg vil bare også gerne se at han kan være alene med Jamie (det er bestemt ikke fordi han ikke vil, han er nervøs, men for hvad?!).
Så derfor ender det altid med at han tager ud, for det har HAN brug for.. Det er altid noget helt specielt.. (som f.eks. en fødselsdag, eller at han ikke har set sine veninder længe, eller at hans bedste ven skal til Afghanistan..)
Nu har jeg bare fået nok, dette har jeg dog sagt til ham det sidste halve år!
Vi kan da stadig være unge og gå i byen selvom vi er forældre, bare ikke tre gange hver måned.. Er han bange for at blive voksen??
Og hvorfor er det så svært at forstå at han ikke bare kan tage ud og være væk om natten når det passer ham? Hvad med mig? Og Jamie? Og Ansvar?Hvad med vores lille nye familie?
Hm.. Self skal man ud og more sig selvom man har barn/børn.. livet stopper så sandeligt ikk af den grund, men at tage i byen 3 weekender ud af 4 weekender på en måned når man har barn er forkert fra din kærestes side af. Må indrømme jeg ikk syntes han virker særlig moden, og han virker ikk som om han egentlig var HELT klar til at blive far.. Når man sætte et barn i verden, må man altså forbedrede sig på at man ikk kan feste nær så meget man gjorde inden man fik børn. Det da logisk nok. Når man har børn, har man et ansvar og det bør han tage.. 😕 Syntes virkelig det er strangt af ham, at te sig på den måde han gør.. En anden ting er at self kan man ha behov for at komme ud og feste igennem alene, engang imellem. Men i burde så sandelig også kunne tage til fester og diverse ting sammen. Det gør man “Normalt” når man har børn sammen. Min mor bliver fx. ikk inviteret nogen steder hen, uden min far. Da de er et par. Håber du forstår..
Ja det er klart.. Vi bliver inviteret til ting som et par.. Det er slet ikke der problemet er..
Han vil utrolig gerne vores familie og er også modnet meget siden jeg fødte, men han bliver nemt påvirket af veninderne (han har ikke så mange venner og kan bedre med piger) og bliver nemt ‘lokket med’ i byen.. Er det en fødselsdag er det helt okay, så bliver jeg også inviteret af høflighed (jeg gider så bare ikke fordi jeg ikke bryder mig om hans ‘gå-i-byen dulle-veninder) men eller generer det mig at han ikke bare siger nej.. Han ved jeg ikke vil have det og han har ikke engang selv lyst til det mere. Så hvorfor?
Jeg er så ked af at han så nemt bliver grebet af stemningen.. Han har været bartender indtil jeg blev gravid og vi flyttede, og har altid gået meget i byen.
Jeg ved at han hellere vil være sammen med os derhjemme.. Jeg forstår bare ikke at han ikke tager sig sammen og siger NEJ til de tøser. De skriver f… næsten hver weekend! Det kan godt være de ikke forstår at vi har en familie, men de har bare at acceptere det!
Men når man er far, må det jo åbenbart være ens ret at gøre hvad man vil.. og så tage konsekvenserne bagefter..
Han ved jeg er hamrende gal flere dage før og flere dage efter og alligevel tager han i byen og fortryder dagen efter!Åh hvor er det rodet..
Jeg får skam lov til at tage ud.. Han vil gerne have at jeg tager ud alene, for det har jeg brug for..
Men når dagen så kommer, tør han alligevel ikke være alene en hel nat med Jamie.. Så finder han på noget han gerne vil og forsøger at få mig overbevist om at det er smartest at få Jamie passet så vi begge kommer ud, dog hver for sig!Nicolai har stadig ikke haft Jamie alene om natten og om morgenen, Vores søn er 7 mdr.!
Jeg vil helst ud sammen med Nicolai, (men også alene en gang imellem) jeg vil bare også gerne se at han kan være alene med Jamie (det er bestemt ikke fordi han ikke vil, han er nervøs, men for hvad?!).
Så derfor ender det altid med at han tager ud, for det har HAN brug for.. Det er altid noget helt specielt.. (som f.eks. en fødselsdag, eller at han ikke har set sine veninder længe, eller at hans bedste ven skal til Afghanistan..)
Nu har jeg bare fået nok, dette har jeg dog sagt til ham det sidste halve år!
Vi kan da stadig være unge og gå i byen selvom vi er forældre, bare ikke tre gange hver måned.. Er han bange for at blive voksen??
Og hvorfor er det så svært at forstå at han ikke bare kan tage ud og være væk om natten når det passer ham? Hvad med mig? Og Jamie? Og Ansvar?Hvad med vores lille nye familie?
Hvornår er man MEGET ung?? Det har jeg tænkt længe over…
Eftersom jeg kan forveksles med en på 16 (er dog 20) er der mange som bliver snotforargede når de ser mig gå rundt med min søn. Det har, psykisk, taget meget hårdt på mig.
Fortryder jeg? Nej.
Jeg nåede at tage 1. hf færdig og gik så på barsel. Det er da super ærgerligt at jeg ikke bliver student med de skønne klassekammerater jeg havde.. Men.. Jeg har noget mere værdifuldt og jeg ser stadig ‘klassen’.
Jeg tror at alle på et tidspunkt, i deres liv som mor, sætter sig ned i sofaen, når den lille er lagt i seng og tuder.. Tuder over at man ikke lige fik kysset ham den lækre til en fest for 4 år siden, og man i hvertfald ikke kommer til det nu, eller at man ikke fulgte fars ønske om at man skulle være læge, før man fik barn.
Min personlige mening er at, er man under 18, så er det for tidligt (jeg bliver nok slagtet, så undskyld), børn bør ikke få børn.
Men derudover, mener jeg ikke at man kan sætte alder på.. Man mærker bedst selv om man er klar eller ej. Og uanset om man er 20 eller 35, så går man i panik en gang imellem. Det hører med..
Johanne
Selvfølgelig føler man sig ikke klar med det samme.. om man er 21 eller 32..
Med hensyn til faren.. Jeg synes bare de skal tage sig en ordentlig snak. Mænd føler jo ligeså meget som kvinder, de har det bare med at vise det på en mærkelig måde..
Jo, det er jeg klar over.. Men hvorfor er ‘unge mødre’ en helt speciel del af samfundet?
Tror du har misforstået.. Jeg er selv 20. Og nej jeg mener netop ikke at hun er for ung.Det første jeg tænkte var.. Har faren slet intet at skulle have sagt?? Er han ikke en du gider have et forhold med?
Og helt ærligt.. Hvis du ikke vil og er klar til et barn, er det så ikke egoistisk af dig at sætte det i verden??
Lige en anden ting.. Kun 21.. Det er ikke tidligt..
Jeg ved det nok lyder lidt hårdt, men jeg synes du skal overveje det en ekstra gang.. Eller vil du muligvis fortryde.
Johanne
