@Duske wrote:

@Jeanette24 wrote:

@Duske wrote:

Mener at det ville være langt bedre at bruge begrebet ligeværdighed end ligestilling.

Arbejdsfordeling er så noget man indbyrdes må nå til en fælles forståelsesramme, og hvis man ikke har livsværdien ligeværdighed så kan det sådan set være lige meget.

Enhver idiot kan skifte en ble eller tage opvasken det er der intet kønsrelateret i og alle har brug for personlig fritid.

Ligestilling er efter min mening noget, der døde den dag kvinderne brændte deres bh’er

Dvs. du mener ikke at ligestilling har betydning;
ja det kræver ikke meget forstand at skifte bleer men sådan som jeg ser samfundet idag er vi ikke nået til 110 % ligestilling, kender ikke ret mange mænd der går hjemme men derimod flere kvinder.

Jeg vil give dig meget ret i det med ligeværdighed; ja det skal sku være en gensidig respekt men tror mange mænd har misforstået det koncept.

Hvis mænd ikke går hjemme, så er det nok fordi de ikke har den store lyst til det.
Ærlig talt, så er det altså heller ikke noget jeg ville bryde mig om, jeg ville blive dummere og dummere og til sidst ende som en rablende idiot 😆

Men de har jo et valg – der er ingen lov, der forbyder mænd at blive hjemmegående, det er et spørgsmål om livsstil.

Der er intet, der forhindrer mænd i at blive sygeplejersker, vuggestueansatte, blomsterbindere, jordmødre eller noget der forhindrer kvinder i at blive jagerpiloter, svejsere og automekanikere.

Ligeværdighed – respekt for den enkelte og frie valgmuligheder, ikke pseudobegrebet ligestilling, der kun benyttes, når man skal have trafiklys med kvindefigurer, ændre i salmer så man ikke længere bruger ordet “Herre” – for Gud forbyde at man siger at det er en mand, og så måske fjernelse af ordet mødre i ordet jordmødre.

griner du lyder som en hel liberalist 😀
Ja vi har alle valget gennem lovgivningen men det ændre ikke på samfundet og dens normer.
Hvis en mand går hjemme bliver det set mere ned på end hvis det er kvinden.
Ligeledes har jeg aldrig haft barsel og selvom Emma aldrig har manglet har jeg af en eller anden grund altid skulle forsvarer det selvom hun har en super god far og meget nærfamilie. Men alligevel er jeg blevet spurgt rigtig mange gange om, hvordan jeg kunne undvære hende og hvorfor jeg ikke har holdt barsel. For mig virker det som om det er lidt tabu at jeg ikke har valgt at gå hjemme i et år.
Det samme som i hverdagene så studere jeg rigtig meget men igen skal jeg forsvarer det men derimod skal hendes far ikke forsvaerer at han arbejder mange aftner og træner ect.
Blot min opfattelse men samfundet stiller normer op for hvem der skal gøre hvad