@Fie wrote:

llambert

Per og Jeg har af mange grunde valgt ikke at være sammen, ting jeg ikke vil skrive om her.
Jeg trak det længste strå, forstået på den måde at det er mig der har sagt stop til et kæreste forhold. Det betyder at jeg ved at jeg ikke vil have ham i det forehold vi havde. Nogen ting kan man ikke ændre, og som du skriver man kan ikke vælge sine følelser, forelskese osv. de er der eller også er de ikke.
det venskab vi har, er jo også en stor følelses halløj, det bare ikke en intimfølelse. Det er svært at forklare, men hvis man ikke har en slags følelser for sine venner, så kan man neppe kalde det for venskab.
Det selvfølgdi noget andet efter man har været kærester og haft et liv sammen, men jeg mener ikke at det burde ændre på et venskab. Det bare ikke det samme man har når man er kærester som når man er venner, som venner har man en intimgrænse, og som kærester er man inde for hinandens intimgrænse. hvis man ikke kan lide at være inde for den grænse, så skal man ikke være kærester, og det må vi jo acceptere og derfor er vi venner. ark..jeg kan simpelhen ikke forklare det lige nu…men vi er enig om vores venskab og vi har selv sat “reglerne” for den måde vi har valgt at være en familie på.

Vi har valgt at få nr. 2 selv om vi kun var venner, fordi VI har en mening om hvordan VI ønsket os vores børn skal have deres mor og far på. VI har lavede en “pagt” omkring det at vi har de her børn på, vi er klar over at der vil være medgang og modgang det er der i alle forehold. om det er job, kærste, venner alle forehold mellem mennesker.

Vi var enige om at vi ville være forælder der kunne tage på ferie sammen, ture. Vi vil have at vores børn vokser om med os som venner, der kan opleve ting sammen som den måde vi har valgt at være familie på.

Jeg kan godt forstå at det kan være meget svært at forstå vores måde, men jeg vil så sige at det er helt i orden man ikke forstår, så længe man kan acceptere andres valg. Min beste veninde forstår os heller ikke, men hun acceptere os og vores valg og det er lige så meget vær som forståelsen.

Det har jo noget med ens overbevisning at gøre om man nu citere jeg lige det du skrev annemor
“Du siger at du og Per er en familie. Nej. I er ikke en familie mere, I er i familie med hinanden, og kan stadig have et rigtig dejligt forhold til hinanden, men I er ikke længere en familie.
Per har valgt at få en ny kæreste, og de bor sammen, og nu er de blevet til en familie. Du er Pers ekskæreste, og de er en familie.”
Den måde vi ser det på, så er vi famillie og hun er kommer ind i den og det vil min komme kæreste også gøre. Jeg siger ikke der er den rigtige måde, men det er vores måde, og vi ved godt det bliver svært men det var vi godt klar over da vi planlage nr. 2. Vi har sammen sat de vardier som vi vil have og holde i live, fordi vi mener det giver nogle gode værdier til vores børn som vi er ved at lære at leve livet. De menneskelige værdier er vigtige. For os er det nogle vigtige værdier at kunne gøre som vi har siddet sammen og aftalt da vi planlage vores familieforøgelse

Med hensyn til skiferie, så der kun 5 sengepladsser, og i en lejehytte er der så kun plads til 5 mennesker, og man så alle sammen ligger i sammen seng. og min far skal passe de små når de sover så vi kan få tid på pisten, vi kan ikke skiftes fordi jeg skal lære per at stå på snowboard, og det er bare ikke særlig rat at være alene på pisterne. men det er pilitesser eller hvad det hedder. Min far vil meget garen havde det sammen med sine børnebørn at de skal læse bøger og hygge sammen.

Men alt i alt så har per snakker med kæresten, og hun er okay med at vi skal afsted, ikke at hun har det godt med det. men hun kan godt forstå at vi gerne vil give vores børn disse ting. Og som hun siger så kan hun ikke vide hvordan hun reagere når vi har været af sted. og det er jo klart.

Nu her på julies fødselsdag skal hun med ud og spise, fordi hun jo også er en del af julies liv så jeg har inviteret hende med til at fejre julie, og der er ikke sadanne problemer mere, efter som hun har sagt ok for at per tager på turen med os.

Og lige en ting, jeg vil ikke være hendes veninde, jeg vil bare ikke have sådan et forehold til hende som så mange andre har til deres Xes nu pige. Det forehold hvor de sviner hinanden konstant, og skal kommentere alt hvad de gør. det gider jeg ikke og det er det jeg vil undgå. Jeg har ikke spurt per om han vil med for at gøre hende ondt, at per ikke syntes han ville have hende med er pers men nu koster det jo så også mange penge og det jo ikke alle der har penge til sådanne ting som skiferie.

Vi tager afsted på ferie, og uden nogen bliver uvenner.

har skrevet meget hurtige så måske jeg ikke fik svare på alt med konflikten er løst her fra. så alt er i den skønneste orden

når ja og så det med at jeg ikke har givet slip på ham…nej…jeg slipper ikke mine rigtige venner, og det er det vi har aftalt jeg ikke giver slip på. Vi har lavede en forælderpagt, og den har vi i sinde at overholde i medgang og modgang. vi vil komme til ting vi må have råd om, men det må vi allle jo en gang i mellem. Vi har jo ikke levet vores liv før, så vi vil komme til ting vi ikke ved hvordan vi skal håndtere.

Jeg er fascineret over at I kan være så ”værdi-stærke”. I er unægtelig et stærkt forældrepar, og det beundrer jeg jer for. Du er heldig at du har så god en far til dine børn, og så god en ven, at han har i sinde at overholde en sådan familie-pagt. Alle andre mænd jeg kender, eller har hørt om, ville variere deres loyalitet, fra situation, til situation… specielt taget i betragtning, at det må være svært at finde en ny eneste ene under de præmisser. Men jeg tager hatten af for jer, selvom jeg må indrømme at jeg nok har det som din veninde: Har svært ved at sætte mig ind i jeres situation, men accepter, og lader mig inspirere af et ”nyt familieforhold”
Jeg er glad på dine vegne over at det hele ser ud til at flaske sig. I den sammenhæng tager jeg bestemt også hatten af for den nye kæreste, det er flot af hende at hun kan indgå så mange kompromisser med sig selv, på grund at kærlighed. Jeg håber at du også syntes at det er flot af hende, nu hvor du selv er bevidst om den svære situation det er fra en ”udefrakommende”.

Held og lykke fremover.

– og god skiferie selvfølgelig.

Jeg har oprettet en profil herinde, for at kunne svare på dit spørgsmål. Jeg finder det meget interessant, men det er noget dilemma præget.

Jeg vil starte med at kommentere dit første indlæg.

Du giver udtryk for, at du blot ønske det bedste for alle parter, og allerede dér kan man ønske sig at alle enlige mødre/fædre, sted mødre/fædre ville det have den samme indstilling – for det er en smuk intention du har.

Til dit spørgsmål om det ikke er i orden, at have en god relation til den nye kæreste, er mit svar : jo selvfølgelig!

Til dit spørgsmål om du kan tillade dig at skrive et brev til hende ang. de tanker du har, er mit svar: jo selvfølgelig kan du TILLADE dig det… men efter jeg læste dine følgende indlæg, blev jeg i tvivl om et sådan brev vil have et egentligt mål, og om der vil komme noget konstruktivt ud af det.

Ja, du kan godt forvente dig en laang smøre, for der kommer mere 😉

Jeg vil gerne kommentere det, jeg indtil videre har læst, om jeres relationer… men jeg håber ikke at du undervejs vil opfange noget af det jeg skriver som et angreb, for det er bestemt ikke min idé med dette svar.

Først af alt, undrer jeg mig over Pers “rolle” i dette. Det undrer mig fordi du giver et billede af en mand, som er splittet mellem “familie-far og din bedste ven” og så “Kæreste-rollen”, det vil jeg vende tilbage til længere nede.

Jeg har meget lidt at forholde mig til, på denne konto- men jeg må gå ud fra, at Per og dig, gik fra hinanden fordi I ikke kunne NØJES med at være bedste venner, at I hver i sær ønsker at finde kærligheden, intimiteten, og romantikken hos en ny partner??

Når det er sagt, er det min påstand, at en sådan forelskelse/kærlighed, ikke er rationel/logisk. Har du nogensinde været forelsket?? Man fravælger ikke forelskelse, fordi det på sigt kan skabe problemer med ekskæresten og de bonus-børn som følger med.
Det er derfor min bedste overbevisning, at det ville være urealistisk for et forældrepar, der var gået fra hinanden, at forvente at alt kan fortsætte som det plejer, hvis der kommer en ny kæreste ind i billedet. Dermed ikke sagt at det er iorden- jeg pointere bare at der er en KÆMPE opgave at løfte for ALLE parter, hvis alt skal falde i hak.

Jeg fik en fornemmelse af at du inderst inde føler dig berettiget til Per, da han er en del af jeres familie. Og det er da også med rette, at du ikke vil lade nogen ødelægge det forhold I har, som bedste venner og som A-team-forælder. Det er jo dine børns rammer, og jeg tror da bestemt at du har alle på denne sites sympati, for at kæmpe for disse.

Men hvis du ønsker at forstå Pers nye kæreste, må du også indse at I har modstridende ønsker… og det kan der ikke laves om på.

Det er så her jeg vil kommentere Pers rolle yderligere.

Jeg tror på at en mand i hans situation, bliver nød til at vælge hvor hans loyalitet ligger. Og man kan sige at det er sørgeligt, at han må det, men alt andet lige, er det en kendsgerning.
Og der må du huske, at hvis han valgte at være hende loyal, er det ikke ens betyde med at han vælger dig og børnene fra. Det bliver så hendes opgave ikke at udnytte denne loyalitet, og ikke at “sætte ham en stol for døren”.

Med hensyn til hendes jalousi, syntes jeg at et perspektiv er helt overset.
Kunne det tænktes at hun ikke er jaloux på Per og dig, på et romantisk plan, men på det I har, rent menneskeligt? I er ”far-mor-og-børn” hun er bare ”den nye kæreste”. Kunne det tænkes at HUN føler sig som det tredje hjul, og at hendes behov kun er ”lovlige” hvis ikke de tager Per væk fra hans familie mere end højest nødvendigt?? Ønsker alle kvinder i bund og grund ikke at være deres mænds bedste ven? Og kan man bebrejde hende, hendes jalousi? At indse det, betyder ikke at DU skal give slip på Per, det er blot til inspiration, hvis du rent faktisk ønsker at sætte dig ind i hendes sted.

For at gøre alt denne abstrakte, forvirrede tekst mere konkret, så jeg ikke taber flere af jer, end jeg allerede har gjort, vil jeg komme med et eksempel:

Ang. den ski-tur. Du skriver at det ikke ville være fair at invitere hende med som barnepige. Se, der er det jeg bliver forvirret omkring dine egentlige intentioner. For, er det da en selvfølge at det skal være hende som skal være barnepigen?? Eller kunne man tænke sig, at I alle tre kunne have et samarbejde med at passe børn, og selv hygge sig på de stejle pister. Jeg stoppede også op, da du kommenterede at hun ikke kunne komme med, for der var kun plads til 5 i hytten (kunne Per og hende måske ha’ delt seng?) . Da du så senere skriver at du havde spurgt Per om hun skulle med, og han havde sagt nej, uden samråd med hende, tænker jeg, at de andre forklaringer ikke havde været nødvendige. Det for mig til at tænke om du egentlig er ærlig over for dig selv.
Er det fordi du måske selv føler dig frustreret over, at hun kommer ind i jeres familie, og skal ødelægge det perfekte far-mor-og-børn billede du har af jer?
Jeg siger ikke at det er sandheden, det ved kun du. Det jeg mener er bare, hvis det er tilfældet, tror jeg det ville være sundere for dig at anerkende dine følelser. NEJ, du vil sgu ikke have hende med på ferie, det er kun for far-mor-og-børn, osv. Men hvis du har den holdning, at dét dig og din familie har, skal ingen ændre på, må du også forvente at der vil opstå situationer hvor der vil komme drama, fra hendes side. Og at hun måske kan være på tværs, fordi hun føler sig udenfor, og kun velkommen i jeres familie på dine præmisser.

Hvis du er kommet så langt ned i teksten, vil jeg bare sluttet med at ønske dig al held og lykke frem over. Jeg ved at det kan være en uoverskueligt opgave til tider, men hvis du holder hovedet koldt skal det nok gå.