Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Jeg troede BDP var mavens hovedets omfang? 😛 Nå, nu kan jeg da egentligt godt se det.
Sorry, Mango!
Jeg kan ikke helt huske hvad jeg tænkte lige da han var kommet ud.. Men jeg kan huske hvordan jeg havde det da jeg fik at vide at jeg skulle sættes i gang – og så da hun sagde “Ja, nu er der ikke længe til. Du har født inden vagtskiftet”. Og jeg har nok aldrig følt mig mere uforberedt i hele mit liv.. Jeg var så bange.
Værre blev det sådan set i dagene efter.. Jeg havde det ok når der var nogen hos os. Men når vi var alene sad jeg bare i sengen og kiggede på ham i den der glasvugge..
– Jeg kan huske en dag lige umiddelbart efter fødslen hvor jeg skulle i bad. Jeg ville kører ham op til sygeplejerskerne så de kunne se efter ham, mens jeg lige hurtigt smuttede i bad. Men af en eller anden årsag fik jeg overbevist mig selv om, at han sagtens kunne stå alene inde på stuen.. Han sov jo! Og jeg skulle jo kun være væk i et par minutter.
Mens jeg stod i badet synes jeg pludseligt at jeg kunne høre ham, så jeg slukkee for vandet og stak hovedet ud af døren – og jo, jeg kunne høre ham. Han skreg og skreg og skreg. Da jeg kom ind på værelset lå han og sprællede med gylp i hele ansigtet – selv i øjnene. Og jeg tudbrølede bare.. “Undskyld undskyld undskyld”.. Jeg var helt ude af den. Og det var nok den dag jeg fik sådan en træls følelse af at jeg aldrig nogensinde ville kunne lære det eller blive god nok.To måneder siden kom jeg i behandling for fødselsdepression med medicin og samtaler ved Gaiainstituttet, som har speciale i kvinder med efterfødselsreaktioner. Senere kom vi på familiedøgn. Og ja – nu, 6 måneder efter, ser det ud til at tågen endelig er lettet.
Jeg ville selvfølgelig ikke undvære ham for noget i verden og jeg føler alt det for ham, som jeg tror man skal når man er mor. 🙂
Jeg har ingen piercinger.
Men dengang jeg gik på efterskole, lavede min værelseskammerat én i navlen på mig med en kanyle fra apotekel.
Det gjorde så voldondt og ja.. Da den endelig var igennem var hullet alt for langt til at njogen piercing nogensinde ville kunne nå igennem. Så jeg droppede det og håbede på det bedste – at der ikke ville gå betændelse osv i.
– Ja, og så blev jeg enig med mig selv om at hvis det var meningen at jeg skulle have haft en piercing, så havde den nok siddet i da jeg blev født! 😉@Fr.Skruk*S* wrote:
Okay.. nu føler jeg mig godt nok ikk særlig godt tilpas.. og ramt….
Hvem kan tillade sig at kalde mig morder????? Det synes jeg da ikk er særlig fedt, når jeg selv har det rigtig rigtig skidt med hvad der er sket med min prinsesse….!!!!!!!
Hun blev født i uge 18-20 ved en Sen Abort/ Mini Fødsel….
Så det var noget der blev valgt af læger og jeg… uden min gode vilje, men for hendes bedste!!!!!!!!Hun havde en MEGET slem hjertefejl, den værste du kan få.. og havde MEGET dårlige odds for overhovedet at overleve graviditeten, samt livet, hvis hun nåede så langt….
Jeg ansøgte om det ja… de gav mig svar 2 timer efter, da der INGEN tvivl om at det var for hendes og mit bedste… MEN MEST HENDES!!!!!!!
Er jeg så MORDER???? Når jeg valgte det??? For sådan lyder det i denne tråd og det er MEGET UBEHAGELIGT at få den påklantet!!!!!!!Og hvordan det foretages… ja kan jo kun fortælle om min oplevelse;
– Jeg skulle møde ind onsdag kl 10 ambulant… og skulle have en tabelet, som ville få hende til at sove ind… og som gjorde så jeg var “klar” til fødsel… + jeg skulle snakke med narkose lægen…
(blev taget kl 20.. da jeg ikk ku få mig selv til det… stortudede og HADEDE mig selv for det som skulle ske…)
– grundet jeg var som jeg var og HADEDE mig selv og var HEEEEEEEEEEEELLLLTTT nede i kuldkælderen indlage de mig… sammen med min mor…. så der var nogen hos mig, som jeg følte mig tryg ved…– torsdag kl 10. kom jeg over og fik lagt epidural blokade…. derefter tilbage på min stue… og der fik jeg lagt de første 2 stikpiller op… og det fik jeg igen senere på dagen.. mener jeg fik det gjort 3 gange ialt… så 6stikpiller….
Jeg havde MANGE veer og MANGE smerter… så jeg trykkede HELE tiden på den knap til blokaden, for at jeg IKKE skulle mærke noget.. for det ville jeg IKKE!!!!!
Kl 23.30 (mener jeg det var) var jeg åben nok til at føde MEN jeg var for afkræftet, så jeg fik noget beroligende til at sove på… så jeg havde samlet kræfter til jeg sku føde….Fredag; kl ca 8.30 (mener jeg det var) der føler jeg at jeg skal på toilet…. jeg beder om et bækken… da jeg jo ikk ved om der kan ske at jeg er igang med at føde!?!?!? Det ER jeg.. MEN jeg vil IKKE føde i sengen….!!! Så jeg beder sygeplejesken ligge et MEGET blødt håndklæde i bækkenet… og SÅ føder jeg hende… sygeplejesken klipper navlesnoren, jeg får et bind på, blir lagt i sengen.. og kort efter kørt på operationsbordet.. for at de kan fjerne moderkage og hvad der ellers skal fjernes!?!?!!?!?
Jeg er tilbage og vågen igen på min stue omkring kl 11-12 stykker mener jeg…. der får jeg noget at spise og får noget beroligende og SÅ falder jeg i søvn STORGRÆDENDE!!!!!! ikke bare hulk hulk.. MEN TUUUUUUUUUUDDDDDDD TUUUUUDDDD så hele puden måtte udskiftes pga den var helt våd af tårer…!!!Normalt bliver man så udskrevet der MEN da jeg har det som jeg har det, vil de IKKE gøre det.. og ber mig om at blive til minimum lørdag…. (som om jeg har lyst til at blive 🙁 MEN får IKKE et valg, af hverken sygehus el min mor…)
Lørdag bliver jeg udskrevet omkring eftermiddag…
LIGE INDEN jeg går, beder jeg sygeplejesken om at hente min datter… så jeg kan se den, sammen med min mor, når hun kommer og henter mig og min mormor sammen med min morfar…
Jeg har IKKE set hende på det tidspunkt endnu, da jeg ikk har ønsket det.. for følte ikke at jeg skulle have lov til det nu når jeg havde været SÅ ONDSKABSFULD….
Da min mor kommer, går hende og jeg ind på stuen, og ser hende.. NØRJ hvor er hun fin, slet ikk som jeg havde forestillet mig.. havde forestillet mig en alienligende ting.. MEN NEJ.. hun var SÅ flot og SÅ yndig at se på… RIGTIG RIGTIG FIN…. jeg sad derinde lidt, fik taget et par billeder med mobilen, givet hende det brev jeg havde skrevet… og derefter fik jeg lidt tid med hende ALENE…. og derefter sagde jeg til sygeplejesken at nu ville vi tage hjem.. og det fik jeg lov til… og dermed blev det første og sidste gang jeg så hende 😥 🙁Jeg var indlagt med min mor fra onsdag-fredag… og fra fredag til lørdag med min mormor… da min mor ikke kunne blive til lørdag, fik jeg mod normalen lov at “skifte” hende ud med min mormor!!!!
Og nårh ja.. i løbet af torsdagen, kom min mormor og morfar ud og besøgte os… menr det var den dag.. mine dage derude er ikk helt klare…
Det var om hvordan min MEGET UBEHAGELIGE oplevelse var… og ja den blev lige gjort 1000 gange være ved at læse dette… og føler sig som en KÆMPE MORDER…. det synes jeg bestemt IKKE er rart… for grunden var jo ikke at jeg ikke ville have hende, nej, MEN at hun var SÅ MEGET syg….!!!!!!!!
Du er ingen morder, for det var for hendes eget bedste. Tråden her omhandler de situationer hvor et RASKT! barn fjernes så sent i graviditeten.
Jeg er ked af at du følte dig ramt, det var ikke min mening med tråden.
