Jeg blev sat igang selvom min krop ikke var moden til det (var 41+3). Først med stikpiller for at åbne mig… og da det skete (2 cm tror jeg) tog de vandet. Derefter kom veerne så småt, men jm syntes ik det var hurtigt nok så jeg fik vedrop. Så skal jeg ellers love for at veerne kom rullende og allerede timen efter skreg jeg på epidural. Der gik 15 min og så var den lagt og presseveerne kom med det samme. Vedroppet havde altså gjort at jeg åbnede mig 6 cm på lidt over 1 time… – epi nåede aldrig at virke!

Nu har jeg prøvet at gå igang af mig selv første gang og det vil jeg til enhver tid foretrække!!
Da jeg blev sat igang:
Det var en meget mærkelig tanke at tage afsted på sygehuset og vide at man selv samme dag ville få stærke smerter (og stærkere end første gang) + man skulle afvente hele iden (først stikpiller, så vandafgang, så drop) – man vidste aldrig næste træk…
Men baby skal jo ud…

Jeg kan lige anes til højre i billedet… 😆

Årh hvor er han dejlig…!! 😀 Skrukalarm, skrukalarm…!! Tillykke endnu engang…

@Fidusmus wrote:

jeg vil rigtig gerne have 3 børn.. kan ikke affinde mig med at næste gang jeg bliver gravid skal være den sidste..

men nu må vi se..

Tror aldrig man kan affinde sig med at det bliver sidste graviditet, sidste fødsel og sidste baby-nyfødt på maven…

Jeg drømmer om 5 stk. Manden er med på i hvert fald 3… og kan nok overtales til en fjerde også. Men nu tager vi én dag ad gangen. Min uddannelse er næste stop!

Vi skal i sommerhus i Ans i august. Og her i næste uge tager vi nok nogle småture rundt omkring. Og så håber jeg at få min mor overtalt til Haunstrup dyrepark engang i juli så den ikke bliver alt for lang og kedelig.
Til september skal vi til fyn en enkelt dag og så tager vi nok til Lalandia Billund i november.

Tillykke… 🙂

René var 32 da jeg blev gravid første gang… 34, anden gang.
Der er 10 års forskel.
Jeg kan ikke sætte alder på hvornår manden er for gammel til børn – det er op til ham selv.

Alexander blev næsten altid vugget/kørt i søvn. Det lovede vi hinanden at vi ikke ville igennem igen – det har resulteret i at Alexander i en alder af to år stadig har et dårligt søvnmønster.
Derfor tog vi fra starten af kampen op og lagde bare Christian til ro uden at vugge med vognen eller andet. Vi er heller ikke stille bare fordi han sover.

Jeg er ret sikker på at din søn vågner fordi vognen ikke rokker/kører længere. Alt skal helst være præcis sådan som det var da han faldt i søvn…
Ligesom at det er et kæmpe “chok” for baby når han/hun falder i søvn i mors arme, men vågner op i sin seng. Forestil dig at du selv faldt i søvn på sofaen med fjernsynet kørende, men vågnede op i din seng til total ro! Det MÅ da være skræmmende.

Synes du skal tage kampen med ham nu – jo længere tid der går, jo mere vane bliver der med det (believe me…!!).
Læg ham i vognen… lad ham skrige lidt (han skal have lov at protestere; det er jo ikke som han plejer). Gå hen til ham – giv ham sutten og sig evt. “schhh…” eller “sov nu skat”. Sådan bliver du ved… Hele tiden den samme remse og de samme ting du gør. Han er stadig så lille at du måske kan introducere ham for en putteven (en lille bamse, stofble eller sutteklud). Sørg for at den altid er der når han skal sove, så vil han, når han bliver mere bevidst, forbinde den ting med at nu skal han sove. Og så vil den gøre ham tryg.