Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Mødte Rene på min mosters arbejde. Rene kender min moster og var ofte nede og snakke med hende efter arbejde. En dag var jeg nede på hendes arbejde for at tale med hende og Rene sad der også. Han tjekkede mig åbenbart ud for da jeg næste gang talte med min moster gav hun mig Renes nummer. Rene havde åbenbart fortalt at han var interesseret i mig og da han ikke turde spørge efter mit nummer (for så var det jo ham der skulle tage kontakt) havde han altså givet mig sit.
Men sådan leger vi ikke – hehe. Jeg skrev en sms til Rene at nu havde han også mit nummer, og så var den altså spillet over til ham igen.
Derefter inviterede han mig ud – der var desværre ikke rigtige nogle følelser fra min side i starten, men da vi blev ved med at ses begyndte jeg at blive vild med ham.
En måned efter vi officielt kaldte os for kærester, var graviditetstesten positiv og så gik det stærkt med at flytte ind hos ham og få en hverdag til at fungere. Men hvor er det bare super dejligt nu. Forstår ik hvordan jeg har kunnet leve uden ham og Alexander hele mit liv.
Vi har været sammen 1 år her d. 24 juni. Alexander kom til på vores 10-månedersdag d. 24 april. 🙂Alle sagde til mig at jeg ville få en pige for det var en rigtig “pigemave”. Svigermor som har 5 pige-børnebørn var fuldstændig overbevist om at det ville blive en pige! Selv efter 2 scanninger der sagde det modsatte! Både kæresten og jeg holdt fra starten af på at det ville blive en dreng.
Men først da vi viste svigerne så filmen fra 3D-scanningen troede de på at det var en dreng…Uhh, både manden og jeg drømmer om 5 ialt. Vi har lige nu Alexander på 1½ måned og vi er allerede skruk igen! Men Alexander skal ik være storebror allerede, så vi er blevet enige om at der ik er mere snak om babyer og graviditet før efter jul engang – så må vi se hvad følelserne siger til den tid! 😉
Jeg hedder Trine og er 22 år. Har Alexander fra d. 24 april 2007 så han er snart en måned gammel.
Her er et lille billede af os…
“Mor, ik kys mig mere…!”
Er slet ikke i tvivl om at han er en dreng. Og en charmerende én af slagsen… 😉
Jeg tror heller ikke jeg havde nænnet at klippe ham – han er da dejlig som han er nu…Hejsa.
Synes ærligt talt ikke i har været særlig søde og opmuntrende overfor pigen der faktisk lufter sine tanker og bekymringer her. Hun har i det mindste krav på lidt værdige svar.
At fortælle hende at hun burde tage sin kæreste i hånden og skrubbe ned i fætter BR er jo ikke ligefrem særligt opmuntrende ord.
Og så til trådstarteren: Jeg synes at i først og fremmest skal snakke med jeres forældre om det. Synes de at det lyder som en god ide så har i jo al den opbakning omkring det i har brug for. Derefter er det selvfølgelig vigtigt at i prøver at leve alene i egen lejlighed inden den lille kommer, så i prøver hvordan det er at være voksen og 100 % have ansvaret for lejlighed, parforhold, tøjvask osv. Men hvordan i vil få pengene til husleje og andre udgifter hver måned er mig en gåde – for tror ærligt talt ikke kommunen vil betale før der kommer en lille, men der kender jeg ikke reglerne.
Hvis jeg var dig, ville jeg dog tage det år på efterskolen. Få en masse venner, få et bedre forhold til kæresten og så tage overvejelserne om barn op bagefter igen. Du kan få børn indtil du er 35-40, så hvorfor få dem lige nu? Hvorfor ikke opleve nogle af alle de andre ting der i livet?
Jeg er selv 22 og venter mit første barn – jeg kan sige dig at selvom jeg virkelig glæder mig til den lille kommer (her indenfor en måned), så er der stadig ting der skræmmer mig og jeg tænker hele tiden på den kommende fødsel som måske varer 48 timer, på livet med babyen bagefter osv. Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af at være mor? Hvad nu hvis min kæreste skrider? Hvad nu hvis jeg egentlig slet ikke ønsker det her barn når jeg har fået det? Hvis jeg fortryder at jeg ikke lige ventede 2 år mere? Hvad nu hvis jeg aldrig får en uddannelse og et job – hvordan skal jeg så lære mit barn hvor pengene kommer fra? For jeg ønsker ikke at de skal komme fra kommunen resten af mit liv…
Nej, vil ikke nedgøre dig som nogle af de andre, men bede dig tage det op til genovervejelse. Når jeg kigger ned på mine “allerede” hængepatter og strækmærker (jeg tror sq jeg har været i bikini for sidste gang i mit liv), så overvejer jeg om den lille bebs mon virkelig vil være alt det her værd… Synes du skal skrive alle de ord ned du kan omkring det at blive gravid og få en lille og så skal du sætte kryds ud for de ting du helt sikkert selv føler du er klar til. Eksempel: strækmærker for resten af livet, dårlig nattesøvn, ansvar for et andet menneske, penge til barnevogn osv.
Glæder mig til at høre fra dig igen! 🙂
Knus Trine
