Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
Noget andet er: hvor lang skal sådan en være “nu til dags”? Hvad siger I? Kort, så man bruger dem med leggins under eller knælang?
Jeg håber det lykkes – er rimelig hooked på ideen lige nu, men det kunne lige ligne mig at miste modet hvis det ikke går som jeg tror og så bliver jeg aldrig færdig 🙂
Men hvis jeg bliver færdig så skal jeg nok ligge billeder ud 🙂
Her er et link til cyklen:
http://www.krea.dk/katalog/403/3187Og så er jeg altså tosset med legetøj fra mærket Lilliputien som de har i Pinocchio ude ved Bilka, Tilst. Tingene er lavet i stof og er rigtig fine (en god kombi af flotte farver og sjove legemuligheder). Smider lige et link til det også:
http://www.pinocchio.dk/varekatalog?section=legetojMin veninde har anbefalet mig en “gå-cykel” fra Krea i træ til 1 års fødselsdagsgave… Ideen er hermed givet videre!
Og tillykke med lille prutten 🙂Jeg tog ca. 12 kilo på under graviditeten og havde tabt det hele en måned efter – og har stadig samme vægt i dag 6 måneder efter… Men de sidder lidt anderledes i dag – jeg er tyndere, ved ikke helt hvordan det kan passe når jeg vejer det samme, men jeg er gået to buksestørrelser ned!
Er spændt på hvordan det ser ud når jeg er færdig med at amme, håber det holder! 🙂
Jeg var så heldig at slippe for mærker på maven, men har fået en del (heldigvis af den lyse slags) på brysterne… Ammer stadig, så er godt nok spændt på hvordan det ender med at se ud når det er slut!
Hmm ret morsomt at prøve at tage billede af sin kavalergang, og det er vist ikke ret nemt at se mærkerne, men de er der (øverst og på indersiden):
[img]http://i29.tinypic.com/2ppy78i.jpg[/img
Haha tror jeg vil starte en ny tråd med “Må jeg se din kavalergang?” 😉Har altid haft rimelig store “faste” bryster, som jeg altid har været ret glad for, så det er lidt underligt nu at skulle vænne sig til at det måske ikke er sådan lige til at gå med nedringede, tætsiddende bluser mere – men ja, som I andre skriver, så er det jo også en del af at være blevet mor, og jeg tror godt, at jeg kan være stolt af det!
Skal vi ikke aftale se på strækmærker som naturens tatoveringer hvor der står “Denne krop har båret et lille mirakel”!? 🙂
Ja tak for igår…
Det var meget sjovt lige at få set nogle af menneskerne bag de forskellige brugernavne herinde!Jeg fik da også taget et par billeder som jeg da gerne vil dele:
Naddi og Sebastians flotte bannere:
Mig med min datter, Lina Maja (gud hvor ser jeg træt ud!?):
Sabyy20 med hendes Noah (sikke en charmetrold)
Min veninde Babymajs (og Rene i baggrunden)
(øv nu gider Tinypic ikke mere – uploader lige billedet senere…)Sakkaria og/eller Århuspige:
Jeg og min datter kører sammen med Babymajs fra Århus, og har to ledige sæder i bilen hvis det har interesse? Vi regner med at tage afsted så vi er der fredag kl. 13 og så ved jeg ikke hvor længe vi bliver (afhænger nok primært af min datters humør – nogle gange er hun ikke helt så vild med at være på farten som andre dage…)Nå men skriv bare en PM hvis det var noget?
Altså jeg høre til den langsomme slags og må indrømme at jeg i perioden efter havde meget lidt tilovers for jer hurtig-fødere… Synes det er vildt snyd!!! Håber godt nok det kommer til at gå hurtigere næste gang… Eller jeg kan sgu godt klare de 10 timer med udvidelsesveer, det var de næsten tre timer med presseveer der var dræbende! Puha….
Sørme heldigt man er sådan indrettet at man glemmer smerten, for ellers tror jeg aldrig jeg ville gøre det igen!
🙂Her startede fødslen med at vandet gik kl. 10 om formiddagen. Og det er faktisk lidt en sjov historie (synes jeg i hvert fald selv):
Vi havde sovet længe og jeg vågnede ved at telefonen ringede. Det var vores vvs-mand der ville høre om vi var hjemme, for så ville han komme med det samme og skifte en vandhane. Jeg skyndte mig ud på toilettet for at få tøj på og plask(!), så gik vandet. Da jeg samtidig kunne høre at vvs-manden var på vej ind af vores havelåge rendte jeg lidt forvirret rundt om mig selv og så ind til min mand, der stadig sov. Han blev vækket med den noget forvirrende besked at “du er nødt til lige at åbne for vvs-manden, for mit vand er gået!”. Så han så noget forvirret ud da han kom op…Jeg er faktisk rigtig glad for at det startede med at vandet gik, for så var jeg ikke så meget i tvivl da veerne kom – vi vidste jo at det snart skulle være!
Veerne kom vel små 10 timer efter vandet gik og de tog ret hurtigt til i styrke. Vores datter blev født små 22 timer efter vandet gik…
Gik ind på FOFs hjemmeside og fandt det her tilbud i Aalborg:
http://www.fof.dk/dkafdeling/emner.asp?fagnr=281524&kursusnr=6110&afdnr=1&enhed_id=1&kursusgrnr=60&msub=1#281524Det er lidt specielt, men lyder da ret fedt!
Det kursus jeg tog kostede 550 kr så vidt jeg husker… plus 50 for min mand, der var med den sidste aften, som var en aften med en jordmor.
Jeg skrev følgende:
Kære _______ (navnet skrev jeg ovenpå et billede af en sut, så det lignede en af de der navnesutter man kan få i dag).Den 16. Marts 2008 kl. 10.00 skal vores datter, for god ordens skyld, døbes i Sankt Johannes Kirke, Skt. Johannes Allé 1, 8000 Århus C.
Navnet er ingen hemmelighed, men måske I alligevel har lyst til at fejre dåben med os?
Efter dåben vil vi gerne invitere jer med hjem til os, til søndagshygge i ægte familien Kristensen-stil, dvs. med hjemmebagte boller, varm kakao, kaffe og lagkage.
Vi håber at se jer til en hyggelig, uformel søndag eftermiddag.
Mange varme hilsner
Thomas & Malene
P.S. Kryds fingre for at vores lille tyksak stadig kan
passe dåbskjolen som hendes oldemor Ella har hæklet.På den modsatte side skrev jeg hendes ønskeseddel:
Ønsker
Da Lina Maja i forvejen er blevet ”begavet” med stort set alt der kan købes i danske børneforretninger, er hendes ønskeliste ikke så lang, men der er da enkelte ting som hører sig en dåb til, som hun ønsker sig.
Det gælder for eksempel:
– Børnebestik, tallerken og/eller krus med indgravering
– Et bord-flag i sølv med navn og fødselsdato (30-10-07) indgraveret
– En flagstang (i hvidmalet træ, ca. halvanden meter højt)
– Dåbssmykker (fx sølvkæde, hjertevedhæng, armbånd o.lign.)
– En personlig bog
(kan bestilles via http://www.minpersonligebog.dk eller http://www.minbog.dk)Og så printede jeg dem bare på almindelig A4 og satte et billede af Lina Maja på forsiden under overskriften Barnedåb! Meget enkelt, men vi holdte det også kun for den allernærmeste familie…
Håber det gav lidt inspiration?!
Jeg mødte min mand på sommerferie i Løkken i år 2000. Da var vi begge 16 år. Jeg blev gravid da jeg var 23 (planlagt) og fødte da jeg lige var blevet 24.
Da jeg så ham første gang stod han og tissede i en busk og jeg kom med en plat kommentar ala “Har du brug for noget hjælp?” – det var egentlig ikke meningen han skulle høre det… Men hans ven synes vist min veninde var hot, så vi blev inviteret med hen til deres “fest” (en gruppe mennesker der sad og drak i en rundkreds på en campingplads = fest i Løkken). Først sagde vi nej tak og gik tilbage til vores telt – vi troede vi skulle sove, men der var så meget larm at vi opgav. I stedet gik vi tilbage til den fest hvor min mand var – faktisk på trods af at det lå et stykke væk og vi fik nok 50 invitationer på vejen (piger var lidt en mangelvare i Løkken dengang).
Jeg må indrømme jeg først havde lidt kig på en af min mands venner, men da jeg manglede et sted at sidde endte jeg på skødet af min mand. Han nussede mig meget forsigtigt på ryggen (mens han lod som ingenting – han var meget genert) og jeg faldt pladask for ham. Det var da det sødeste… Et par timer efter kyssede vi første gang (på mit initiativ) og så lavede vi næsten heller ikke andet de følgende dage. På 3. dagen spurgte jeg på rigtig teenage-manér om “vi var kærester nu?” og han turde heldigvis ikke sige nej. Jeg var VILDT forelsket og dybt ulykkelig da vi skulle hjem igen, for jeg troede aldrig jeg skulle se ham igen.
Men heldigvis boede hans mor i Århus (jeg boede i Risskov), så vi fik mulighed for at se hinanden 14 dage efter og så ellers hver weekend i tiden efter – og ja, til sommer har vi været sammen i 8 år… Sidste sommer blev vi gift den 28. juli, syv år og 2 dage efter vi blev kærester… Da var jeg gravid med vores første datter (planlagt).
Han har siden fortalt at han var så bange for at smide mit telefonnummer væk (det var før mobiltelefonens tid) så han havde skrevet det ned på 20 små sedler og lagt i alle hans lommer og andre steder han kunne komme i tanke om! 🙂
