Forum-svar oprettet
-
Indlæg
-
@Sapphire wrote:
Vi kan og vil ikke ændre de lukkede fora til hvor længe man har været her.
Vi har tit brugere der været inaktive i 1 år eller 2 og det ville ikke være fair over for de andre aktive brugere.
Jeg kan ikke forstå hvorfor der skal være sådan en strid omkring de lukkede fora.
Vi/Redaktionen har valgt at lave de fora, så brugere kan få en hvis tryghed ved at bruge ungmor.
Og vi har jo gjort det sådan, at man kun skal skrive 250 indlæg for at nå det første lukkede forum.
Er der så nogen mulighed for (eller er det noget I har overvejet) at lave dagbøgerne mere lukkede? Så ikke alle og enhver kan læse dem… Det ville jeg da umiddelbart synes kunne være en rigtig god idé af samme årsager, som at der er lukkede forums… (er godt klar over at der selvfølgelig også ville være de samme indvendinger imod det…)
Måske bare sådan at man selv kan vælge, ligesom man kan nu med “kun for brugere”, om ens dagbogsindlæg måske kun skal kunne læses af folk med fx bare +100 indlæg…
Og nu jeg er igang, kunne det så være muligt at det ikke kun er indlæg i forums der tæller, men også indlæg i dagbøgerne? Der skriver jeg da personligt meget mere…
Ja bare lidt ideer herfra 🙂
Tillykke med hende. Og dejligt med navnet Mona, det har man ikke hørt mange andre kalde deres nye små for tiden… 🙂
Ih jeg sidder helt her og tuder også… Kan nikke genkendende til mange af de følelser I har beskrevet! Og ja, det er nok mest sådan jeg synes det er at være mor: meget blandet! Kan gå fra den ene yderlighed til den anden på ret kort tid. Jeg elsker min datter utroligt højt og kan fx stå og se på hende sove og bliver OVERVÆLDET af kærlighed til hende. Og så må jeg også indrømme, når vi nu skal være ærlige, at jeg ind imellem sgu også tænker at jeg ville ønske vi ikke havde fået hende… Men kun et splitsekund, heldigvis. Men for pokker, jeg kan blive SÅ frustreret, så opgivende og så udkørt ind imellem at jeg (indsæt bandeord) bare vil have fred og være mig selv. Jeg savner min frihed til at sove længe, til at “fede den” en hel dag på sofaen og til i det hele taget bare at være uansvarlig og ligeglad, bare lige lidt…
Jeg vil generelt beskrive mig selv som en varm person med mange følelser, men selve graviditeten og hele “drømmen” om at blive mor har jeg nok taget rimelig “køligt” – jeg glædede mig rigtig meget, men vidste overhovedet ikke hvad jeg havde i vente og ville ikke skrue forventninger for højt op. Fødslen var hård og da jeg fik hende op til mig var det første jeg tænkte om hun var okay. Da det var bekræftet tænkte jeg vist mest på hvordan min mand havde det med det hele. Jeg kan faktisk helt ærlig ikke helt huske det… Jeg var så udkørt!! Det første døgn var der mange andre der holdte hende og det var bare helt okay med mig, for jeg havde ondt og var bare træt… Og da jeg besvimede på et tidspunkt var jeg vildt irriteret over at de vækkede mig igen, hehe – jeg ville bare sove!!
Min mand var den første til at sige til vores datter at han elskede hende og der kan jeg huske jeg tænkte “Gud hvordan kan du sige det allerede?” og jeg fik det helt dårligt med mig selv over at han kunne sige sådan og jeg ikke kunne, men jeg tror nu ikke der gik så lang tid før jeg fulgte trop…. For hun var jo bare skøn. MEN mest når hun sov, for puha hvor var det dog træls at hun bare græd hele tiden: hun kunne ikke lide at blive skriftet og hun kunne ikke få ordentlig fast i brystet.
Som der var en anden der skrev, så ændrede alt sig da vi kom hjem. Det var så skønt og pludselig følte jeg meget mere at hun var VORES. Og at hun var den, der havde ligget inde i min mave, som vi havde ventet så spændt på…
Nu er hun 9 måneder og generelt er jeg vild med at være blevet mor. Og selvfølgelig (tillader jeg mig at skrive) elsker jeg hende uendelig højt, men ja, det er sørme ikke lutter lagkage. Hun er faktisk nem, men ind imellem har hun dårlige dage og det har jeg også. Og så vil jeg godt indrømme at jeg ikke er mønster-mor; jeg kan godt komme til at råbe af hende i ren desperation, men samtidig bliver jeg overvældet af dårlig samvittighed! Men det er da heldigvis meget sjældent det sker!
NÅ hold da op det blev langt det her… Men det er altså også bare en af mine kæp-heste, dette emne: jeg kan virkelig savne at andre, som jeg anser som værende gode mødre, fortæller mig at de også ind imellem overvældes af mor-monstret og mest af alt har lyst til at løbe fra det hele? Så jeg fortæller gerne alle, at det ikke er rent lyserødt at blive mor. Det er i stedet ret menneskeligt…
Hmm synes det lyder det underligt at man bare sådan lige kan starte en fødsel med massage? Hvorfor pokker er der så ingen der anbefaler det som middel for dem, der er gået over terminen og bare gerne vil have fødslen igang? Hehe…
Ej, jeg ved intet, kom bare lige til at tænke over det 🙂
Jeg fik velværemassage da jeg var gravid, intet problem… og ja, der findes jo brikse med plads til maven, så det må jo være fordi det er rimeligt almindeligt at gravide har brug for massage?
Jeg tror bestemt du kan få massage, men jeg synes du skal fortælle massøren om din bækkenløsning osv. inden, så vil han/hun tage højde for det!
God fornøjelse og tillykke med årsdagen 🙂Jeg har syet en lille hue til fastelavn til Lina Maja (hun var jordbær):
Og så har jeg syet en masse bukser. Samme model, men i masse forskellige farvekombinationer. Her i grå med lilla kant:
Og så har jeg strikket lidt til hende også – en lille vest og en cardigan, blandt andet:
… og så har jeg også syet til mig selv, blandt andet min brudekjole, da jeg ikke kunne finde en der var plads til maven:
– og så har jeg syet en helt masse andet til mig selv, men jeg ender næsten altid med at give det væk fordi jeg ikke er helt tilfreds med en eller anden skæv syning eller sådan noget… (er alt for perfektionistisk)
Og så har jeg syet sengetøj, sengerand, patchwork legetæppe, en legebold, ammepudebetræk, gardiner osv. til Lina Maja mens jeg ventede på hendes ankomst 🙂
Og ja, så har jeg syet en folde-ud/pege-bog i stof med egne fotos trykt på stof også, den er der billeder af i min dagbog https://ungmor.dk/index.php?module=v4bJournal&func=journal_view&uid=8270&mode=detail (indlæg fra den 24. maj 2008)
Ja, så min symaskine bliver da brugt når jeg kan finde tid til det og ja, nu er jeg også blevet inspireret til at sy nyt betræk til Lina Majas kombipose 🙂
@prinsesse88 wrote:
ihh.. nogen der ved hvor jeg kan finde en brugt symaskine til en rimelig pris?? der er intet på guloggratis og dba
Vores Føtex har symaskiner til salg fra 500 kr. … Og i Ikea kan man få en til 380 kr. De kan selvfølgelig ikke vildt mange ting, men det mest basale! Så måske det var noget?
Ih sikke en masse gode I kan… Jeg har også et par stykker, nogle er nok lidt bedre end andre, men I får dem da lige allesammen alligevel 🙂
Tag cyklen i stedet for bilen, bussen eller taxa 😉 – ja eller gå for den sags skyld… Det er både bedre for miljøet, for økonomien og for dig 🙂
Besøg forældre omkring spisetid – så sparer man både penge til maden OG man slipper for at lave maden, rydde op og tage opvasken! Og forældre er heldigvis næsten altid glade for at få besøg!
Læg en mursten ned i toiletcisternen, så bliver den ikke fyldt op med så meget vand og dermed bruger man ikke så meget vand ved hvert skyl…
Brug kun en halv opvaske-tab til opvaskemaskinen – det vasker lige så rent, men rækker dobbelt så langt!
Og så en af de rigtig smarte, der måske grænser til det frække (jeg gør det ikke selv, men har en ven mistænkt for det): når du skal ringe til nogen, så ring op, men læg på i det sekund de tager telefonen – så ringer de næsten stensikkert tilbage og betaler dermed telefonregningen 😉
Gå på biblioteket og lån film, bøger og musik i stedet for at købe… Og ja, man kan også bruge internettet på biblioteket og mange steder må man også printe ud gratis eller meget billigt…
Saml tomme flasker – eller få børnene til det, det er mindre pinligt 😉
I Bilka kan man få en gratis frugtmos og bleer i Bistroen – også selvom man ikke spiser der… Og i Fårup sommerland er der også gratis bleer… I det hele taget er der flere steder man kan få gratis prøvepakker og om ikke andet kan det da være rart at prøve ting af før man køber ind af nye produkter.
Dyre hårshampoer og lignende er ikke altid bedre end de billige – fx er jeg blevet rigtig glad for Dermas produkter (fra Føtex) og de koster virkelig meget mindre end de produkter jeg købte hos frisøren tidligere. De er måske ikke helt så drøje i brug, men til prisen kan det sagtens betale sig. Og Derma er bedre for dig og miljøet end så meget andet!
Lav selv hyldeblomstsaft og frys det evt. ned…
Nå nu kan jeg vist heller ikke lige finde på mere, men det var da lidt 🙂
Er der ikke en “nød-beredskab”s sundhedsplejerske du kan ringe til? Hvis jeg ringer til vores, så er der da en der tager telefonen?
Men ja, som de andre siger, så tror jeg da også det er fint hun bare spiser det hun kan! 🙂
@Hina wrote:
@Livsmor wrote:
@Hina wrote:
jeg er sindssygt bange for at gøre mig selv til grin….
smerterne er jeg ikke bange for, men jeg er bange for at revne eller noget andet der generer længe efter fødslen…men for hulan hvor er jeg bange for ikke at kunne håndtere det og gøre mig selv til grin overfor min kæreste.. han er jo ikke vant til at se mig flippe ud (heller ikke i sengen) og jeg kan lige forestille mig hvordan smerterne tager pusten fra mig så jeg kommer til at sige nogle mærkelige paniske lyde.. ej man jeg frygter det 😥
Det tænkte jeg også lidt over før fødslen men jeg siger dig når det først går igang har man altså ik rigtig nogen hæmninger. Jeg sansede ingenting andet end mig selv og mine veer. Og det skal lige siges at jeg altså også præsterede at lave stort på briksen da min fødsel gik så stærkt så jeg ik nåede at få lavement 🙂 Selv der var jeg ret ligeglad. Det har jm jo prøvet før.
hehe det fik et lille smil frem 😛
men alligevel, har faktisk aldrig rigtig prøvet at smide hæmningerne, så hvorfor skulle jeg kunne det under en fødsel..
jeg ser stadig rigtig pinligt på de situationer hvor jeg har været så udmattet i idræt eller krævende konkurrencer hvor jeg har reageret panisk og sagt mærkelige lyde, selvom jeg ikke kunne gøre for det.. vil bare ikke risikere at huske fødslen som noget meget pinligt resten af mit liv… det får man da bare depression af.. puha 🙁
håber virkelig det er som du siger, at man glemmer det
moar18 – lige mine ord
Jeg hører også til den meget tilbageholdende type, har aldrig bare tabt hovedet og jeg vil også meget nødigt gøre mig selv til grin. Inden fødsel var jeg også meget nervøs for det mht. mine hæmninger og også bare det med at ligge på briksen med sprædte ben lige op i synet på en vildt fremmed og ja også min mand for den sags skyld…
Men ja, da veerne først kom rullende kunne jeg ikke være mere ligeglad! Jeg havde det SÅ varmt og blev ved med at åbne min skjorte og da jeg havde presseveer lå jeg på et tidspunkt på alle fire med en sækkestol oppe på fødebriksen og blottede mig VIRKELIG lige over mod døren – og mellem to veer kunne jeg godt se det komiske i den måde det må ha’ set ud for de sygeplejersker der kom ind! Min mand var rigtig sød til at stå og fortælle mig hvem det var der kom ind (der var faktisk en del der rendte frem og tilbage, aner i dag ikke hvorfor), men jeg var simpelthen SÅ ligeglad! Jeg havde næsten konstant en våd klud over øjnene og var bare i min egen verden!!
Og så vil jeg da også gerne lige prale med at jeg heller ikke fik noget smertestillende – bortset fra en lokalbedøvelse da jeg blev klippet før de satte den hårde cup op (AVVVVVV det gjorde ondt alligevel!) Vejrtrækningsøvelserne hjalp mig tilgengæld rigtig meget…
Så er den første nederdel færdig – det var ikke svært! Men den blev ikke såååå fed, men nu ved jeg da hvordan jeg gør, så kan jeg prøve med nogle af de andre…
Her er lige et par billeder:
Jeg har klippet et bukseben af et af de andre par bukser og brugt den som kant på nederdelen…
Tak for jeres hjælp!
Og nu tuder jeg så lige IGEN over “Titanic” og måtte lige op og kysse lidt på min sovende datter efter den scene hvor moderen putter sine to små børn alt imens skibet er lige ved at gå ned… Kan da slet ikke ha’ den scene! Så virker det sgu lige pludselig så plat at sidde her og sy en nederdel! 🙂
Er sådan en kjole kortere foran end bagpå når den ligger på et bord? Det må den vel være, ens røv “løfter” den jo op bagpå, ik?
