Forum-svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
Nefertiti
1993 IndlægVil faktisk også sige en anden ting.
Det er ofte set at kvinder med Boderline faktisk får det bedre efte de er blevet mor.
Borderline er en meget selvfokuseret sygdom. Men når barnet kommer ryger fokus væk fra en selv og ens sygdom over på barnet.
Nefertiti
1993 IndlægDog er Borderline tit en dagnose som ender ud med at blive brugt hvis der ikke lige umiddelbart kan findes en anden diagnose der passer ind. Så al det der ikke lige passede ind røg i kassen med navnet Borderline.
Den er blevet brugt lidt som en nødløsnings diagnose hvilket er lidt uheldigt.
Nefertiti
1993 IndlægDette er taget fra nettet.
Borderline.
Borderline er en psykisk lidelse der, forenklet forklaret, kan beskrives som manglende indlært evne til at rumme og integrere såvel behagelige som ubehagelige følelser hos sig selv og andre.Ligeledes har de grundlæggende svært ved at tro, at de overhovedet har retten til at have behov og til at sige fra.
Personer der lider af borderline har svært ved at mærke egne behov, finde hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse behov på samt mærke, hvornår deres behov er nået og derefter sige fra.
Dette betyder, at personen er meget sårbar og præget af stærk usikkerhed og tvivl i forhold til eget selvbillede.
Hvad karakteriserer en person med borderline?
Personer der lider af borderline kan være tilbøjelige til at se omgivelserne i enten/eller, sort/hvid. Dette skyldes den manglende evne til at rumme behagelige og ubehagelige følelser i kroppen samtidig og dermed de situationer og andre mennesker nuanceret.
Derfor ses ofte meget stærke udsving i deres stemningsleje, hvilket af omgivelserne kan opfattes som humørsvingninger og lunefuldhed. Men personer med borderline er mennesker med store indre spændinger og følelsesmæssig letbevægelighed, og de har svært ved at rumme følelser i kroppen.
De har, ubevidst, udviklet meget stærke forsvarsmekanismer for at beskytte deres sårbarhed. Hvad der umiddelbart kan opfattes som stærk vrede og konfliktsøgende adfærd, dækker reelt over følelser som desperation og magtesløshed i forhold til egen situation.
Vreden er ikke en bevidst aggressiv handling, men en ubevidst reaktion. Bag vreden ligger også et behov efter kontakt, som personen ikke på en hensigtsmæssig måde er i stand til at udtrykke behov for.
Et andet karaktertræk hos personer med borderline er splitting. Dette kan beskrives som en forsvarsmekanisme, der har til formål at gøre det muligt for personen at rumme og håndtere stærke og modsatrettede følelser.
Omgivelserne kan føle sig magtesløse overfor denne opdeling af andre personer som enten ”gode” eller ”onde”. Men her er det vigtigt at huske, at personen ikke magter at integrere både ”det gode” og ”det onde”, som alle indeholder, samtidig, hverken hos sig selv eller andre.
Splitting bruges derfor ubevidst som et forsvar fra personen, fordi det virker angstfyldt, ubærligt og smertefuldt at skulle rumme, at andre ikke er enten gode eller onde men både og.
De store indre spændinger og den ringe evne til at kunne rumme følelser gør, at personen, når den indre smerte bliver for stor, ofte handler følelserne ud. Dette kan undertiden ske gennem impulsive handlinger, hvor personen påfører sig selv fysisk skade.
Hvad skyldes borderline?
Borderline skyldes at personen i sin tid ikke gennemgik den proces, der fører til barnets selvstændighed.
Af forskellige årsager var barnet dengang ubevidst nødt til at tilsidesætte de sider hos sig selv, der handlede om at mærke og have ret til egne behov samt opleve retten til at være uenig og alligevel elsket.
Manglen af denne proces vil medføre at barnet og senere den voksne får vanskeligheder, fordi mange jeg-funktioner aldrig er blevet lært.
Der er altså ikke blot tale om en psykisk blokering, som kan fjernes, hvorefter personen igen kan fortsætte en selvstændig tilværelse. Personens selvstændige sider er ikke udviklet, så de skal først læres og trænes. Først derefter kan personen komme til at leve en selvstændig tilværelse uden de store indre spændinger, der er så smertefulde.
Hvordan behandles borderline?Behandlingen af borderline sigter mod at lære personen at mærke sine behov, søge hensigtsmæssige måder at tilfredsstille disse på samt mærke, hvornår det er nok og sige fra. Og ikke mindst lære at tro på retten til at have dem.
Det er en proces, der sker over lang tid, idet det, som tidligere nævnt, er grundlæggende funktioner, der skal, ikke blot indlæres, men også trænes, til det er en naturlig del af personens nye selvstændige ”jeg”.
Behandlinger sker ofte ved en intensiv kombination af
– samtaleterapi
– kropsterapi
– kognitiv terapiGennem behandlingen vil personen lære at få et mere nuanceret syn på sig selv og dermed blive bedre til at tackle følelsesmæssige svære situationer.
Kilde: Pjece fra PsykInfo Viborg.
Behandling af borderline udelukkende vha. medicin har ikke vist at have nogen længerevarende virkning.
Antidepressive midler har for nogen vist at have en stemningsstabiliserende virkning, så personen ikke oplever de store følelsesmæssige udsving og dermed bedre kan rumme og udholde de mange indre spændinger, personen bærer på.Ligeledes kan nogen også have gavn af antipsykotiske midler som støtte til at lindre de spændinger, der bliver rørt ved f.eks. i forbindelse med den øvrige behandling.
Da nogen borderlinere har en tendens til misbrug, er man påpasselig med brugen af benzodiazepiner, men for nogen kan det være den bedste hjælp til at kunne fungere i hverdagen.
Borderlinekriterier:
For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at det skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen.
For den impulsive type gælder det, at tre af flere følgende symptomer skal være til stede, heraf altid nr. 2:
1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
2. Stridbarhed, især når personen møder modstand
3. Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
4. Manglende udholdenhed
5. Ustabilt og lunefuldt humørDerudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:
1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse
2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre
3. Udtalt frygt for at blive ladt alene
4. Tendens til selvdestruktivitet
5. Kronisk tomhedsfølelseNefertiti
1993 Indlæg@peeeps wrote:
Ikke mig, jeg stoppede med det samme da jeg testede positiv. Jeg bliver dybt forarget hvis jeg ser en gravid ryge. Jeg synes det er noget så egoistisk, og man er godt nok en ringe person, og en “dårlig” kommende mor , hvis man ikke vil sit barn det bedste.
Det er bare min mening.Den kommentar syntes jeg virkelig var under bæltestedet.
En ting er at man er uenig i det andre gør. Men direkte at kalde dem lave og dårlige forældre syntes jeg er at gå over stregen.
En ting er at leve med en last som kan påvirke ens barn. Det er hårdt nok og især til noget med så mange meninger om.
Men om man ryger eller ej under sin graviditet har det jo ikke noget med ens evne som mor at gøre.
De ryger jo næppe fordi de ikke ønske deres barn det bedste. Men fordi de ikke har formået at hive styrken frem til at stoppe.
Og så kan man have så mane meninger om dette. Jeg har også mine.
Og hvis det endelig skal komme til det. Ja så kan også være skadeligt for et barn at vokse op med fordomsfulde og dømmende forældre.
Nefertiti
1993 IndlægJa både stress og rygning kan skade barnet.
Men stress følger ikke barnet efter fødslen på den måde rygning gør.
At man ryger under sin graviditet fordi det er for hårdt at stoppe med at ryge det er ens valg. Men husk lige på at når barnet så bliver født er det barnet som ryger på afvænning. For det er født afhængig af nikotin og bliver pludselig afskåret fra dette.
Nefertiti
1993 IndlægKenka jeg skaffer lige de første 3 is og så den sidste når de er godkendt 🙂
Hvad må jeg tage ???
Nefertiti
1993 Indlæg@Kenka20 wrote:
Jeg mangler:
Cream
Is
MelJeg kan skaffe 4 is 🙂
Nefertiti
1993 IndlægJeg har 2 blespande.
En ovenpå ved puslebordet og en nedenunder i bryggerset ved puslepldasen.¨
Jeg har dem af den simple årsag at jeg ikke bare gider at smide dem ud af vinduet. For affaldsskakten ligger ikke lige uden foran min hoveddør. Og ja gider ikke rende derud i tide og utide. Og at lade bleerne ligge ude i gårdhaven hvor Malick render rundt og leget og ikke mindst katte syntes jeg er alt alt for ulækkert.
🙂
Nefertiti
1993 IndlægRygning og graviditet hører ikke sammen.
Nefertiti
1993 IndlægEr det gået helt dødt med bytteriet ????
Har en masse at bytte med og ja kan skaffe det meste 😀
Nefertiti
1993 IndlægPrimært Kvickly Extra og eller Super Best.
Nefertiti
1993 IndlægMalick’s far er Iraner dog fød og opvokst her i Danmark.
Vi mødtes på den efterskolejeg gik på.
Vi sakkede en dag for sjovt om hvad vi godt kunne tænke os vores børn kulle hedde og her nævnte han så Malik.
Jeg syntes selv om det og det viser sig så at det både er et arabisk navn og et grønlandsk navn. Så det var på en eller anden måde perfekt. Hans far er jo ikke araber men i tæt forbindelse med landet alligevel. Jeg er ikke grønlænder men dansker men ja grønland har jo stadig noget med Danmark atgøre plus min mor har boet i grønland.
Så det va jo bar ideelt.
Har så bare valgt at stave det Malick.
Hans far hævderså selv at han er muslim. Det er vi så ikke helt enige sog han følger absolut intet i koranen og ja jeg ved en hel del mere om islam end han gør.
Det eneste han delvist følger er ikke at spse svinekød. Dette gør han dog alligevel til tider hvis han ikke gider 100 m hen til der hvor man kan købe andet end svinekød 🙄
Så han er ikke andet end modemuslim. Har det hele i munden og sviner alle andre til fr al det han selv gør 🙄
Nefertiti
1993 IndlægKan skaffe:
2 x hvidløg
3 x bayleaf
2 x lamb
9 x citron
16 x majs
6 x græskar
2 x chili
3 x hummer
8 x beans
4 x brød
5 x basil
3 x tun
6 x peas
2 x bacon
5 x mælk
15 x champignon
2 x porre
4 x pork
3 x æble
2 x ris
1 x pasta
4 x pølse
1 x gulerod
4 x pepperoni
3 x icecream
2 x nudler
2 x sukker
2 x jordbær
2 x pomegranat
8 x lime
4 x banan
6 x mango
1 x kiwi
1 x beef
1 x tofuMangler:
cream
salat
tomat
mel
kartoffel
ost😀
Nefertiti
1993 IndlægSå er der sendt til dig 🙂