@Annamor wrote:

Helt ærligt så ville jeg blive rigtig ked af at få sådan et brev. Det er jo en kritik af den måde du er overfor dit barn på, og hvem ville ikke blive ked af det?

Men som jeg læser din læges brev, så er det en venlig betænksomhed, såvel i forhold til dig, som dit barn.
Det lyder som om han gerne vil guide dig i den rigtige retning, og som om han har prøvet at formulere det så venligt og neutralt som muligt.
Jeg tror han gerne ville undgå at såre dig, samtidigt med at han synes der er nogle ting du måske kunne have brug for hjælp til.

Grunden til at han ikke nævnte noget om det da du var der, er måske, at han lige skulle tænke konsultationen igennem og hvem der sagde hvad. Og så er den slags kritik ofte svært at blive konfronteret med direkte i situationen.
Helt ærligt, hvordan ville du reagere hvis han pludselig begyndte at kommentere/kritisere det du lige havde sagt til din søn?

Jeg tænker at det på mange måder var bedst for dig at få det præsenteret i et brev. Og jeg synes du skal tage hen og snakke med din læge, og fortælle ham hvordan du opfatter brevet, og at du er blevet ked af det.

Men jeg håber du kan opfatte det som omsorg fra din læges side, for sådan tror jeg det var ment.

Kan helt sikkert godt se hvad du mener… Blev bare så overrasket over brevet da jeg på intet andet tidspunkt har hørt noget om jeg gør “noget forkert” over for min søn. Og så synes jeg nu heller ikke det er fair at vurderer det ud for en samtale, da jeg for det første ikke lige kan se hvad det er jeg har fået sagt som får klokkerne til at ringe, men tænker også bare at det kan være en smutter, hvis du forstår hvad jeg mener…
Jeg tror egentlig helst jeg ville have haft at han sagde det med det sammen i stedet for at sende et brev og indblande min sp… og så kunne jeg også have haft noget konkret…