Mindes pludselig hver gang “min” læge kom.. Fransesco D’amore.. De må jeg have troet jeg var sindssyg, for hver gang han kom fik han mig sgu til at tude som en sindssyg. Han var rolig, opmærksom og omsorgsfuld, og med al den afvisning og ligegyldighed føltes hans venlighed jo fuldstændig og komplet overvældende..

Og nej, jeg følte mig vel ikke så lækker… tænkte faktisk ikke så meget på det må jeg indrømme..

Ja hun har været heldig. Bruddet sidder omkring lænden og i starten var de bange for om hun skulle blive lam fra livet og nedefter. Heldigvis var der en der holdt hånden over hende så hun slap “billigt”, hvis man ellers kan tale om at slippe billigt når man brækker ryggen 🙁

Tusind tak for jeres svar, det varmer mig at i ikke synes jeg er en dum pivskid for nogle af de ting der er sket.

Har i nogle spørgsmål er i stadig velkomne til at spørge, hvor underlige spørgsmålene end er (selvom jeg jo også har grænser :))