Forum-svar oprettet
-
ForfatterIndlæg
-
Thalianna
292 Indlæg@gloping85 wrote:
Ja det er rigtig jeg få heller ikke mere, eler dvs sige lige pt for jeg ingenting fordi skolen har misforstået mig og meldt mig ud, og nu ved ejg ike rigtig om de har meldt mig ind igen
Ej hvor surt. Det er bare mareridtet over dem alle.
På mit studie (på Københavns universistet) opfordres man til at tjekke dagen inden eksamen om man stadig er tilmeldt undervisning og eksamen fordi de har prøvet at folk som var tilmeldt blev frameldt umiddelbart før af en computerfejl, bortvist fra eksamen og måtte tage det om næste år.
Så jeg føler med dig. Øv øv øv.
Thalianna
292 IndlægVi er begge to på SU, så altså 2 gange 4200 udbetalt.
Huslejen er 3700 og med diverse regninger til varme og vand og sådan er den ene SU røget der. Så har vi 4200 til mad, tøj, transport, licens, telefonregning (2*200 kr), mine kontaktlinser (270 kr./mdr) og hvad der ellers er.
Med planlægning og netop indført grøddag midt på ugen har vi faktisk penge tilbage som jeg sparer sammen til når vi bliver forældre til maj. Jubiiiii…. Men så går den heller ikke længere, så skal vi til at arbejde eller tage lån. Så det kan altså næsten lade sig gøre 🙂Vi kan ikke få boligsikring fordi min kæreste tjente for meget (ca. 15.000 kr. om måneden) i starten af året og det nulstilles først til januar. Surt!
Thalianna
292 IndlægJa, det er desværre rigtigt. Jeg kan godt blive lidt harm over det selv.
Hvis man er enlig får man 4800 ekstra oveni sin egen SU mens de samboende forældre får 600 kr. hver (hvis de vel og mærke begge er på SU, hvis det kun er den ene er det 0 kr.)Jeg har selvfølgelig stor respekt for de enlige mødre og jeg synes de skal have al den støtte, også økonomisk, som vil gøre livet bare en smule lettere for dem.
Men filmen knækker lidt når man er to der bor sammen. Børn koster penge, sådan er det bare, og hvis man ikke har tænkt sig at optage SU-lån lige med det samme så må den ene forælder (typisk faren da han ikke ammer) straks ud og tjene de 3600 kr. om måneden som der er “op til” indkomsten for en enlig forælder.
Med et typisk studiejob hvor lønnen er 100 kr. i timen er det faktisk 9 timers arbejde om ugen oveni studiet.Jeg synes sgu systemet svigter deres idealer om ligestilling på det punkt, fordi man indirekte har tvunget den ene forælder væk fra hjemmet i den første vigtige tid. Stakkels fædre.
Jeg er i 9. uge med vores dejlige ønskebarn og min kæreste og jeg er heldigvis i den situation at vi bor billigt (lige indtil vi bliver smidt ud af denne her lejlighed fordi man ikke må have børn) og har været i stand til at spare lidt penge sammen det sidste år. Det kommer lige til at række til brugt babyudstyr og det første tøj men så er de også væk. Når vi skal til at have institutionsplads bliver det udelukkende betalt på SU-lån, ikke så smart, vel?
Jeg skal til at arbejde nu, under graviditeten, for at han kan nyde sit barn så meget som muligt når den tid kommer. Det skal så lige siges at han selvfølgelig også arbejder både nu og når han bliver far.
Men jo, det er sgu svært at få til at løbe rundt og nogle gange kan alle bekymringerne også overskygge glæden ved et lille nyt liv men vi har jo selv valgt det.
Sorry, det blev blev en meget lang post, men jeg skulle lige af med frustrationerne.
Én ting jeg kan sige er, at hvis der sidder nogen derude som har valget mellem arbejde og uddannelse mens de planlægger graviditet eller er gravide så vælg arbejde et ekstra år eller to mens ungerne er små, med mindre I frygter ikke at komme i gang med en uddannelse senere hen.
Og hvis man er på SU er det også en rigtig god ide at undersøge mulighederne for trangslegater på sit uddannelsessted.
Thalianna
292 IndlægVi regner med at trille hjem med barnevogn når den tid kommer. Der er ca. 10 minutters gang til sygehuset. Vi kan se lysene på stuerne fra vores stue om aftenen.
Måske går jeg også derop. Det tager i hvert fald kortere tid end at bestille en taxa og få den til at finde vores adresse først 😕Thalianna
292 IndlægAlleførst stort tillykke.
At et lille barn er på vej er absolut ikke noget at skamme sig over, specielt når man gerne selv vil.
Ja, jeg er faktisk lidt i samme situation som dig. Jeg er også (måske mere indirekte) blevet gjort opmærksom af vores familier på, hvor uansvarligt og hårdt det ville være for min kæreste og jeg at få et barn nu. Ikke fordi de vidste noget, men de har da kunnet se at vi er lykkelige sammen og måske fornemmet at så går udviklingen jo uvilkårligt den vej. Heldigvis.Og min test var positiv i torsdags, så weekenden er i høj grad også her gået med overvejelser om hvordan man får sagt DET til de vordende bedsteforældre. Vi forventer chok og så mere chok og så måske et forsigtigt tillykke og håbet er at det så vil have vendt sig til glæde når vi kommer til fødslen.
Mit råd må være at fortælle det når du selv har vænnet dig til tanken og er afklaret indeni så du nemmere kan forholde dig i ro hvis andre ikke gør det. Og hvis du ikke gør dig for høje tanker om jubelråb og umiddelbar lykke så bliver du lettere positivt overrasket.Jeg kan se at vi begge bor i Kbh, jeg er også ny herinde. Det kunne da være hyggeligt at følges.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med graviditeten og familieforholdet.