Jeg arbejder i laboratorie så jeg skifter til sådan et sexet hvidt sæt af alt for store bukser og standard t-shirt. I look hot!

Gennemsnitsvægten for piger på 9 måneder er 73 cm og vægten er 9,2 kg. Så Bea er da ikke særlig meget ved siden af? Når man sammeholder vægt og længde ligger hun på 75 % kurven, så 25 % af alle andre piger på 9 måneder er altså “federe” uden at det nødvendigvis vil følge dem senere i livet. Jeg synes det er meget farligt af din læge overhovedet at kode det sammen med overvægt.

Det kan jo også være barnets kropsbygning som giver et mere buttet udseende end vægten egentlig lægger op til. Nanna har f.eks. i en længere periode ligget i den spinkle ende mht vægt/højde forholdet men har alligevel de vildeste deller på lårene og tykke kinder. Så man kan ikke se det.

Desuden er det jo lige nu hun skal til rigtig at røre sig og det vil tære på depoterne samtidig med at hun måske tager et højdespring. Måske er hun om et par måneder en streg i luften?

Til dit spørgsmål:
Som 9 måneders vejede Nanna 8,6 kg og var 71 cm lang. Det er lige under gennemsnittet for vægt/højde forhold.

Jeg tror det er de færreste der decideret lægger 5-årsplaner for deres liv. Og især når det gælder børn kan de jo alligevel ikke altid holde.

Vi har fået barn på det tidspunkt, hvor vi begge havde lyst til familieliv. Vi snakkede om at spille brætspil i sommerhus med glade unger, vise dem alle de steder vi selv havde besøgt som børn osv. Kort sagt alle de situationer som man kun oplever som børnefamilie.
Vi anede ikke noget om graviditet og det var absolut heller ikke udsigten til barnevogn og babytøj der tegnede det hele lyserødt, for det var vi slet ikke opmærksom på. Vi kendte ingen med børn under 10 år.

Spørgsmålet er vel, om ikke alle på et tidspunkt kommer til et punkt i deres forhold, hvor man gerne vil se fremad og planlægge lidt mere end bare biografture og tosomhed? Min kæreste og jeg har aldrig gået i byen, vi vil hellere til koncert eller ud og spise, og det havde vi allerede gjort tilstrækkeligt efter 2 år. Så vi havde lyst til at få et barn. Da var jeg 20 år og det synes jeg ikke er for tidligt, hvis man er sikker på forholdet.

Jeg får min uddannelse (cand.scient) i hus når jeg er 25-26 år og det gør min kæreste også. At vi når at få vores børn under uddannelse ser jeg kun som en fordel når vi skal i gang med arbejdslivet.

Men jeg stiller mig også lidt uforstående over for dem som planlægger barn med en ungdomsuddannelse i bagagen og så hævder at de har noget at falde tilbage på. Som minimum synes jeg man skal have bestemt sig for en uddannelse og begyndt på den.
Og så kan der jo være meget forskel, afhængig af høj/lav uddannelse og karrierevalg, hvornår man ville have været færdig hvis man havde ventet med børn. I mit tilfælde ville jeg have taget en phD hvis vi havde ventet, men så var jeg blevet 28 år inden jeg var færdig, og det syntes jeg var for sent at få første barn. Det har da også påvirket vores valg, men først og fremmest var det drevet af et ønske om børn.

Et par i vores familie mødte hinanden næsten et år efter jeg mødte min kæreste, jeg var med til at byde hende velkommen i familien. Kort efter købte de hus sammen og så skulle de have barn. Nu til august skal de giftes og så går der vel ikke lang tid før de skal have nr. 2. Men ingen nævner at de har travlt, til trods for at de er nået så langt på 3½ år. Skal det retfærdiggøres med deres alder (>30)? De har jo været uddannet længe men skifter stadig branche som vinden blæser, så på det punkt (og økonomisk) er de lige så stabile som en uden uddannelse.

Jeg køber megasjældent lyserød og aldrig lilla. De to farver har jeg hadet siden børnehaven fordi det var dem pigerne fik prakket på.
Så Nanna er helt klart en drengepige.

Jeg er heller ikke til meget klare farver eller meget spraglet tøj som fx. Molo og Småfolk.

Jeg er vild med lidt gammeldags, romantisk, nostalgisk tøj a la Roselille og Noa Noa så kombinationen brun, råhvid, sart rosa, lyseblå osv. er et hit.

Vi har selv lige købt det øverste par for et par timer siden… til en pige! Jeg leder nu efter samme model, bare i den lilla pigeudgave. Men modellen er perfekt til Nannas fod, hun går ikke selv endnu men gerne hvis vi støtter hende. Og de er ret stive selvom det er sandaler.

Jeg ville måske også sige at så længe han kravler mere end han går så må sålen ikke være hård for så hæmmer det hans bevægelser og i værste fald får han ikke lyst til at kravle omkring. Skoen skal ligesom kunne krammes sammen i hånden, så er den blød nok. Man kan godt få bløde sko som så er hårde oppe om anklen så de støtter; Nanna startede i dem her som lige er solgt videre.

En lille detalje: man kan kun blive sigtet for direkte at komme med påstande, ikke med egne meninger. Hvis man fx. siger “Jeg synes h*n er en led idiot” slipper man, men “H’n er en led idiot” kan straffes.

Hvor er jeg glad for at dette emne bliver taget op. Jeg synes efterhånden også der er gået en anelse sport i at have bækkenlæsning/smerter (no offense, men lægerne overdriver det jo også, så de gravide bærer ikke hele skylden).

Jeg begyndte at have smerter omkring uge 12 men læste først om bækkenløsning i uge 18. Til 24 ugers besøg hos egen læge spurgte jeg ind til det og sagde hvad jeg i forvejen gjorde for at undgå smerter (samlede knæ, et trin ad gangen, ingen løft osv.) og da hun ikke havde flere tilføjelser sagde hun bare fint fint. Jeg blev ikke mærket på eller noget som helst, og ingen af os nævnte ordet bækkenløsning.
Omkring uge 28 måtte jeg have akupunktur for at kunne sove for smerter og det hjalp lidt. JM som gav nålene nævnte heller ikke bækkenløsning.

Men nu senere har jeg hørt hvor “lidt” folk er blevet sygemeldt for og spekuleret på om jeg skulle have fået en fys til at undersøge mig rigtigt, også for at kunne fortælle omgangskredsen hvorfor jeg havde ondt.

-Jeg kunne IKKE bukke mig efter ting eller tage sko og strømper på.
-Jeg var 45 minutter om at tilbagelægge turen op til bussen som normalt tager 10 minutter.
-Når jeg lå på sofaen eller i sengen (de sidste 2 måneder) planlagde jeg næste tur ud af sengen for at få så meget ud af anstrengelserne (mad, drikke, toilet, hente post, fodre kat) for jeg kunne ikke overskue at tage mere end 2 ture ud af sengen om dagen.
-Måtte købe de sidste babyting over nettet for jeg kunne ikke komme i butikker de sidste to måneder.
-Lavede hverken støvsugning, opvask eller noget som helst anden rengøring efter uge 12.
-Græd når jeg skulle vende mig i sengen.

Hvis næste graviditet bliver på samme måde skal jeg helt sikkert henvende mig med disse symptomer. Da jeg var gravid troede jeg faktisk at det var forholdsvist normalt at have så ondt, og jeg HADER virkelig at henvende mig til læge med et pylreproblem.
Desuden ville en sygemelding ikke have hjulpet spor, for jeg var stadig nødt til at følge med på studiet for at få SU. Jeg læste hjemmefra sofaen og kom ind til undervisning 1 gang om ugen. Man kan ikke blive sygemeldt på uddannelsen og det er faktisk min største bekymring for næste graviditet.