Forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 196 til 210 (af 230 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Hvordan reagerede i selv på at blive gravide? #6415410
    Thalianna
    292 Indlæg

    Jeg reagerer altid bagvendt i sådan nogle situationer.

    Det var første forsøg og jeg var gået 10 dage over tid men testede hele tiden negativt, så på 10. dagen ville jeg begynde at teste for ægløsning så vi ligesom kunne “komme videre”, men så tog jeg også lige en sidste g-test når jeg nu var igang. Den var så svagt positiv. Så kaldte jeg på min kæreste og så tog vi en hver. (Det er i øvrigt en god måde at få noget at sammenligne med, hvis man ikke helt kan referere til de billeder der er på indlægssedlen. Mandens urin indeholder helt sikkert ikke hcg så her har man en god og simpel markør for ikke-gravid, såfremt man kan overtale ham til at deltage.)
    Nu kunne jeg godt se at den var positiv. Min kæreste smilede og kyssede og omfavnede og jeg stod bare der kold og kynisk og sagde “Ja, den er da vist positiv.” Der gik mange uger før jeg kunne få mig selv til at sige “Jeg er gravid”, det var sgu lidt ligesom de der AA møder de altid har med på film.

    De første mange måneder forventede jeg nærmest at få en påtale eller blive sendt hjem igen når jeg gik til læge og JM. Ventede bare på at få at vide at jeg var for ung og der var sket en fejl, det var en andens barn jeg havde snydt mig til at bære. Først efter at maven er blevet rigtig stor kan jeg gå igennem babyafdelingen i H&M uden at krympe mig og føle en underlig dårlig samvittighed. Kender nogen af jer det?

    Er forresten heller ikke nået ud over “den”-stadiet endnu. Vi kender ikke kønnet og jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at begynde at kalde fosteret/barnet ved kælenavne, men føler lidt at jeg skal det når nu JM og alle andre omkring mig kan. For mig er det stadig bare “den” og jeg må ærligt indrømme at jeg har dybere følelser for vores kat end for den bandit, der terroriserer mine indre regioner. Hvor er mit moderinstinkt?

    som svar til: Få børnene tæt på hinanden #6414502
    Thalianna
    292 Indlæg

    Jeg har en grandfætter og grandkusine med kun 10 måneder imellem. Ikke planlagt, men når man ser hvor meget glæde de har haft af hinanden senere hen så kan den ekstra hårde tid med to blebørn måske betale sig? Personligt vil jeg hellere vente til den store er 3-4 år men jeg kan godt se fordelen i at have pseudotvillinger.

    Der har været et langt indlæg om netop det her tidligere, men jeg kan ikke lige finde det. Måske under graviditet?

    Thalianna
    292 Indlæg

    Da mine forældre ventede mig, spurgte min far min mors forældre om ikke de ville reservere den 27. juni 2005 til 18-års fødselsdag. Det ville have været en større succes hvis de var lige så talstærke som han selv. Der gik vist ret lang tid før min bedstemor udbrød “Guuuuuuud….” og så gik snakken vist. Ideen med 0 års fødselsdag er nok langt nemmere lige at fatte midt i at skulle kapere nyheden.

    Da vi selv skulle fortælle det til vores forældre, vidste vi godt at de slet ikke var forberedt på at blive bedsteforældre inden for de første mange år så vi besluttede at gøre det blidt. Jeg var ret sikker på at få en negativ tilbagemelding, fordi vi var, syntes jeg selv på det tidspunkt, uansvarligt unge.

    Vi havde sørget for at invitere os selv og kærestens forældre hjem og spise hos mine og skæbnen ville, at de vordende bedsteforældre helt af sig selv begyndte at tale om de der børnebørn de glædede sig til at få om nogle år. Og så fortalte de ellers om hvor hårdt og dejligt det ville blive for os, og jeg sad bare og krøllede tæer og tænkte at de ville blive skuffede når vi fortalte nyheden.

    Et af vores vennepar, også ret unge, var blevet gift et halvt år inden og vores forældre vidste godt at vi kunne finde på at følge trop. Så vi planlagde noget i retning af: “Vi havde planlagt at blive gift til foråret (her plads til reaktioner a la Næææh og Neeeeej)… men Alice vil ikke kunne passe kjolen så det må vi udskyde.”
    De blev MEGET stille, min far fattede ikke helt det med kjolen og troede vi skulle giftes så han skulle lige have det forklaret igen. Mødrene tudede og der gik lige 5 minutter hvor de ikke sagde andet end “er det rigtigt?” og så sprang min mor op og hentede de få flasker spiritus de af en eller anden grund altid har stående dækket af støv i et skab, de drikker ellers aldrig af dem. Så det blev fejret og de var meget glade alle sammen og min far endte efter en lang tænkepause med at konkludere, at det nok var det bedste tidspunkt vi havde valgt til at få barn. Og det er store ord, når de kommer fra ham. Så alt i alt en fuldt ud positiv oplevelse.

    Jeg ved ikke hvordan jeres forældre har udtrykt sig mht. børnebørn, mine havde jo gjort det klart inden at de helst så at vi ventede men blev så alligevel fuldstændig lykkelige da nyheden kom. Så jeg tog egentlig den lille beretning med for at fortælle, at frygten for negative reaktioner sandsynligvis er ubegrundet. Bare nyd det.

    som svar til: hvad ville i vælge? kejsersnit eller naturlig? #6412592
    Thalianna
    292 Indlæg

    Jeg ville vælge naturlig fødsel i uge 37.

    Det er absolut ikke kun størrelsen der afgør hvor nemt det bliver, snarere hovedets stilling og dit bækken og den slags vil man jo kunne undersøge inden man tager den endelige beslutning. Børn på 3 kg sætter sig også fast og må suges/klippes/opereres ud, hvis det kan være en trøst. Og nogle smutter børn ud på 4 kg eller mere uden at det giver problemer.

    Selvom du forsøger naturlig fødsel kan det jo ende i AKS, så vær mentalt indstillet på ikke at afskrive kejsersnittet helt.

    Held og lykke herfra.

    som svar til: Computer ekspert?? #6412165
    Thalianna
    292 Indlæg

    Min computer ekspert her ved siden af siger prøv at afinstallere det program som kommer med det trådløse netværk og så installer igen.

    som svar til: 1. lægebesøg overstået #6411351
    Thalianna
    292 Indlæg

    Første JM besøg kan ligge fra uge 12 og så frem, men det afhænger af hvornår fødestedet får papirerne tilsendt af din egen læge, så de kan lave en tid til dig. Derfor er der forskel.
    Jeg var til egen læge i uge 9, hun lovede at sende papirerne straks fordi det var lidt sent og jeg fik da en tid i uge 16.

    som svar til: Akupuntur #6385564
    Thalianna
    292 Indlæg

    Jeg får akupunktur mod bækkensmerter, hvilket jo ikke helt kan sammenlignes, men jeg ville fortælle dig at det virker rigtig godt på nogle. Så hvis du er en af dem synes jeg bare du skal kaste dig ud i det, og du skal ikke være bange for at være til besvær. Du må jo prøve det før du ved om det virker.

    Jeg synes tre uger er lang tid at vente på bedring, jeg ville give det tre dage og så prøve at få en tid. Ventetiden på første behandling kan alligevel gå hen og blive et par uger så det er jo et fedt, og hvis generne forsvinder imens kan du jo aflyse så en anden kan få glæde af de dejlige nåle.

    Held og lykke.

    som svar til: Hvor meget tog i på? #6382502
    Thalianna
    292 Indlæg

    Er i uge 34 og har taget ca. 6-8 kg på. De er alle kommet efter uge 20 og mest den sidste måned.

    Det imponerer mig at I kan skrive jeres vægstigning på præcist, nogle angiver halve kilo. Hvor meget svinger jeres vægt på en dag, min kan nemt svinge 3-4 kg?

    Vil også lige tilføje at selvom man taber det bagefter er det jo en belastning for især ledene at gå rundt med for meget ekstra vægt så jeg kan godt se fornuften i at holde sig til anbefalingerne men på den anden side ikke panikke hvis man ikke kan.

    som svar til: Aftensmaden? #6381846
    Thalianna
    292 Indlæg

    Hjemmelavet pizza. Mums.

    som svar til: SU efter endt barsel?(Uni) #6351806
    Thalianna
    292 Indlæg

    @Aderyn wrote:

    Tak for svarene, glemte helt at jeg havde skrevet denne tråd. 😳

    Thalianna:
    Ja, jeg tager 1 års barsel med 12 klip over 12 måneder. Har stadig ikke taget mig sammen til at tale med studievejledningen, så det var rart at få at vide fra en der læser det samme sted.

    Hvilken afdeling er det man læser biokemi på? Jeg læser selv på Amager…
    Kender heller ikke nogen gravide på KU, så det er da hyggeligt at vi kan finde hinanden herinde 🙂

    Glemte helt jeg havde svaret på den her tråd 😳

    Biokemi er ude på Nørre Alle, det der nu så fint hedder Nørre Campus. Jeg har kun 1 undervisningsdag tilbage inden den sidste eksamen og så barsel!!! Jubii!!!
    Ringer for øvrigt til studievejledningen igen på tirsdag og tjekker deres regler. Har siden jeg svarede sidst snakket med en der ikke mente man bare kunne blive væk fra alt i et år. Nu er jeg et stort spørgsmålstegn. 🙄

    som svar til: Findes der andre universitets studerende herinde???? #6370470
    Thalianna
    292 Indlæg

    Biokemi på 2. år, Københavns Universitet.
    Jeg har termin med første barn 8. maj. Og jeg kender kun én anden på hele det naturvidenskabelige fakultet, der har fået barn så savner også nogen at tale uni/barn kombination med. Er I derude?

    som svar til: Så kom hun endelig:) #6380966
    Thalianna
    292 Indlæg

    Tusind gange tillykke.
    Jeg var godt nok begyndt at kigge efter lige præcis det her indlæg, har haft dig i tankerne hele ugen. Så det var rart at høre at det er gået jer godt, trods det med amningen.
    Hun er en rigtig skønhed. Endnu engang stort tillykke!

    som svar til: Skal nå at føde inden 1 april! #6377374
    Thalianna
    292 Indlæg

    Forligsmanden har ifølge loven ret til at udsætte strejken 2 gange á 14 dage, og den ret er han praktisk talt forpligtet til at gøre brug af. Så det bliver måske ikke fra 1. april hvis det overhovedet bliver.

    Desuden er det ikke alle jordemødre i hele landet på samme tid; man trækker lod i kommunerne og regionerne så alle faggrupper er repræsenteret men aldrig så der ikke er nogen tilbage.
    Så fat mod piger, og hvis vi ender med at være de uheldige, der føder i strejken, så husk lige at jordemødrene ikke er sure på os, kun på deres forhold, og de er forpligtet til at strejke hvis de er udvalgt.

    som svar til: kan man sætte gang i fødslen selv #6372826
    Thalianna
    292 Indlæg

    Jeg har kun hørt at “hjemme”-metoderne virker hvis man i forvejen er moden og det kan din jordemoder nok fortælle dig.
    Men husk lige at hvis det så lykkes at få sat fødslen i gang selv, så skal der altså også være kræfter tilbage til selve den lykkelige begivenhed:) Så tænk dig lige om før du kaster dig ud i timevis af trappeløb og gulvvask.

    Held og lykke.[/i]

    som svar til: Bækkensmerter og fødestillinger? #6372029
    Thalianna
    292 Indlæg

    Tak for svar alle sammen. Er der flere derude?

    Jeg læste et sted at man anbefalede “naturlige” fødestillinger hvor man ikke låser sit bækken fast, f.eks. ved at knæle på alle fire eller sidde i fødestol eller simpelthen holde sig gående så langt hen i fødslen som muligt.
    På den anden side må der vel være en grund til at så mange ender i den klassiske stilling, jeg kunne forestille mig at den er LANGT mere behagelig i vepauserne…

    Uha, hvorfor skal det være så besværligt. Jeg håber (det her kommer jeg til at fortryde senere 🙁 ) på kraftige vesmerter så det andet kan glemmes.

Viser 15 indlæg - 196 til 210 (af 230 i alt)