Incitament, et. [ensita’mæn’d] flt. -er. (fra lat. incitamentum; til incitere; især fysiol.) stof (lægemiddel), paavirkning, der fremkalder en vis reaktion, virker pirrende, sporende; især: stimulerende middel. Ch Mourier.Brød.(1821).27. Sal.2XII.510. || (l. br.) i overf. anv. ærgerrigheden er ham et stadigt incitament i hans arbejde