Er virkelig blevet bange!

Igår tog vores lille familie i byen. Vi besøgte min fætter og hans kone! Min fætters mor (hele familien står os meget nær) har netop fået konstateret knoglekræft! (Hun har tidligere haft bryst og lymfekræft)
Jeg troede ikke at det var så slemt, men det er slemt. Det eneste lægerne kan gøre er at forlænge hendes liv med et par år! (På røngtenbillederne var knoglerne sorte (tegn på cancer) overalt!! Ribben, hoved, arme, bækken, lårmuskler, ja stort set hele kroppen!)
Min faster og onkels mindste dreng er 13 år (bedste ven med min lillebror) så vi ser dem ofte!

Nu er det så at det går op for mig HVOR tæt canceren er på vores familie! Jeg er så bange for at blive syg! Drømmer og tænker meget over hvordan vores familie ville have det hvis jeg eller min mand gik hen og blev syge!

Jeg er så bange at jeg nærmest bare tuder ved tanken om at blive så syg! Og vide at man kun har et par år at leve i!

Jeg synes ikke at jeg normalt er pyldret, men det her går mig bare på!!

Er i også blevet mere sårbare, nervøse, bange for hvad fremtiden kan bringe efter i har fået barn/børn??

Undskyld det lange indlæg, men det går mig lidt for meget på!