-
Indlæg
-
Hej i søde piger hehe 🙂
Mest et spørgsmål til den med flere børn.
Er der en af jeres børn som kræver mere opmærksomhed end de andre?Her er det Alberte.Hun kræver virkelig enormt meget opmærksomhed/omsorg ellers går hendes dag fuldstændig i spåner.
Det er meget hårdt synes jeg,når man også har 2 andre børn. Har total dårlig samvittighed over for specielt Liva.
Hvordan takler i det (eller hva man kan kalde det)?
Sidder faktisk næsten hver dag for mig selv og græder over det.Jeg synes det er hårdt 😕20369 IndlægHej
Jeg har ikke selv børn, men kom lige til at tænke på, om det kan have noget at gøre med, at hun er det mellemste barn? Det er jeg nemlig selv, og jeg har ofte (både som barn og voksen) følt mig anderledes end mine søskende.
Jeg søgte lige lidt på psykologien omkring det mellemste barn, men fandt egentlig kun dette her (det er et svar i en brevkasse):Du skriver at hun er mellemste barn og i den forbindelse tænker jeg at det jo nogle gange er rigtigt svært at finde sin rolle, når man ligger imellem to søskende. I forhold til den ældste så er man lille og i forhold til den yngste, så skal man være stor og måske det hele handler om at hun har rigtig svært ved at finde ud af, hvorvidt hun selv er lille eller stor.
Måske føler hun også (uden selv at kunne sætte ord på det) at den ældste er noget særligt fordi alt netop er første gang med den ældste og den ældste kan og må nogle ting som hun ikke kan. I forhold til den yngste (du skriver ikke hvor gammel den yngste er) så kræver de yngste jo ofte en del opmærksomhed især i starten, amning, bleskift osv. og i periferien står så en 4 årig som måske føler at hun er nød til at gøre noget ekstra for at blive set. Du skriver selv at hun søger negativ opmærksomhed og et eller andet sted så er dette jo en sikker måde at få opmærksomheden på.
Prøv også at vise hende at I godt kan rumme de følelser hun har. At kunne rumme betyder at I kan holde ud at være i nærheden og ikke vil ændre på hendes følelser og at I forsøger ikke at tage det personligt. Altså en måde at det er helt okay at hun reagerer og I elsker hende alligevel.
Man får jo tit lyst til at sende hende på værelset og bede hende om at blive der til hun kan opføre sig ordentligt og nogle gange kan det naturligvis også være nødvendigt, hvis hun provokerer så meget at man ellers risikerer at slå hende eller lignende – så er det bedre at sende hende væk, så alle lige får en pause. Men et eller andet sted så tror jeg at I skal prøve at gøre det modsatte her. Netop ved at spørge til hendes handling, spørge til hendes følelser mere end at skælde ud over det hun gør.
Måske sætter det nogle tanker igang hos dig!?
Tina
Jeg kender en familie med 3 børn, hvor moderen fortalte at det mellemste barn havde det ret svært i en periode.
Det var kort efter at den yngste kom til verden, og det lød meget som det du beskriver nu.
Moderen var også meget ked af det, og synes det var en svær tid, men heldigvis gik det over igen.
Det var bare det mellemste barn der reagerede på at han havde fået en lillesøster, og idag har de det godt allesammen 😀Jeg tror at det er noget hun skal igennem, og at hun skal vænne sig til at blive storesøster, efter at hun i en periode har været den lille.
Har du mulighed for at snakke med en sundhedsplejerske om det?
Det kunne måske berolige dig lidt, og måske har hun nogle tips til hvordan du kan hjælpe hende godt igennem det.Knus
mulle73 : Ja…det sætter helt sikkert tankerne igang.Jeg kan genkende alt det der står i svaret.Kan jeg ik få linket til den side du fandt det på 🙂
Har også hørt det skulle være svært at være den mellemste.Min søster er også den mellemste og hun har også altid haft det lidt svært.
Og tusind tak for svaret.@Annamor wrote:
Jeg kender en familie med 3 børn, hvor moderen fortalte at det mellemste barn havde det ret svært i en periode.
Det var kort efter at den yngste kom til verden, og det lød meget som det du beskriver nu.
Moderen var også meget ked af det, og synes det var en svær tid, men heldigvis gik det over igen.
Det var bare det mellemste barn der reagerede på at han havde fået en lillesøster, og idag har de det godt allesammen 😀Jeg tror at det er noget hun skal igennem, og at hun skal vænne sig til at blive storesøster, efter at hun i en periode har været den lille.
Har du mulighed for at snakke med en sundhedsplejerske om det?
Det kunne måske berolige dig lidt, og måske har hun nogle tips til hvordan du kan hjælpe hende godt igennem det.Knus
Ja har tænkt på det med SP,og vil da helt sikker spørge hende om det når hun kommer igen.Håber hun evt. kan hjælpe
20369 Indlæg@Mor23 wrote:
mulle73 : Ja…det sætter helt sikkert tankerne igang.Jeg kan genkende alt det der står i svaret.Kan jeg ik få linket til den side du fandt det på 🙂
Har også hørt det skulle være svært at være den mellemste.Min søster er også den mellemste og hun har også altid haft det lidt svært.
Og tusind tak for svaret.Linket er her (jeg har slettet lidt i det, inden jeg satte det herind): http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&id=5633
Tina
@mulle73 wrote:
@Mor23 wrote:
mulle73 : Ja…det sætter helt sikkert tankerne igang.Jeg kan genkende alt det der står i svaret.Kan jeg ik få linket til den side du fandt det på 🙂
Har også hørt det skulle være svært at være den mellemste.Min søster er også den mellemste og hun har også altid haft det lidt svært.
Og tusind tak for svaret.Linket er her (jeg har slettet lidt i det, inden jeg satte det herind): http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laes&id=5633
Tina
Ok mange tak *S*
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.