-
Indlæg
-
Jeg skal starte job imorgen tidlig klokken syv. Jeg har gået hele dagen og tænkt over den første morgen og planlagt det så det fungerer bedst muligt.
Vi har fået ordnet det så dennis møder en halv time senere end han plejer så han kan aflevere pigerne og at jeg kan henter dem, så kunne julie blive i hendes halvtids dagpleje og Emilie startede der den 1.6.
Idag siger manden så at han ikke kan få det til at hænge sammen med at møde senere og at det bare er mig der har planlagt det over hovedet på ham. Jeg er så tosset lige nu at jeg kunne eksplodere. Det kan han bare ikke være bekendt. Det er da lige så meget hans ansvar at de kommer derud, hvorfor er det så naturligt for ham at jeg skal klare alt med hensyn til hus og børn, det er da utroligt.
Jeg skulle bare ud med det…. 👿
Det kunne han måske godt lige have sagt lidt før.. Det holder jo ingen steder at sige det nu.. Altså mænd nogengange 🙄
Først og fremmest tillykke med jobbet. Dernæst ja det er lige så meget hans ansvar…
Men hvad gør du så i morgen, har i en løsning eller? Held og lykke med det nye arbejde. Og kan nu godt forstå du er sur/skuffet/ked osv.
Ja hva gør jeg.
Jeg har været så barnlig at sige til ham at han lige kan prøve på ikke at holde vores aftale (for det var sgu en aftale) så måtte han jo se hva der skete bagefter.
Jeg ved ikke hva jeg skal gøre, et eller andet sted har jeg sgu lyst til at give ham en forskrækkelse for jeg skal altid arrangere børnenes og mit liv rundt om hans og det er jeg bare så træt af efterhånden.Men så synes jeg måske også det er lidt at overreagere
Nogle råd
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.