-
ForfatterIndlæg
-
7. oktober 2007 kl. 22:19 #5364319
lattie
528 Indlæginspireret af en anden tråd kommer her lige en strø-tanke!
Det gør intet hvis tråden kommer lidt længere omkring end bare jule-gaver.
jeg keder mig, og kunne godt bruge en tråd hvor folk kommer med nogle spændende svar! 😉jeg kan ikke lade være med at tænke på at det er synd at det efterhånden er blevet sådan at kan man ikke give for 500-1000 kr i julegave til sine børn kan man lige så godt lade være…
For de fleste må det ski kunne lade sig gøre at lægge et par hundrede til side på 3 måneder.. det er trods alt bare en enkelt tur i føtex!
Kan det virkelig ikke være ok at “kun” give sine børn for 200 kr. i julegave hvis det er det man formår?7. oktober 2007 kl. 23:43 #6263818TUT
103 IndlægJeg er mere rystet over at folk laver den slags indlæg. Det er lidt som om de ønsker at folk skal få ondt af dem, og lige give dem lidt.
Det kan ikke komme som nogen overraskelse at den 24 dec hvert år er det juleaften. Og så må folk som måske ikke har så mange penge, ligge 25 kr til siden om mdr, så har man pludselig 300 kr at købe gaver for til jul.
Det er tanken der tæller!
8. oktober 2007 kl. 7:42 #6263825Anonym
20369 IndlægHer hos os er der et loft som hedder 1000 kr 😀
Både til jul og fødselsdag, gir ikke pigerne for mere end 1000 kr.. De mangler ingenting men synes at jo ældre barnet blir, jo mere ønsker de sig.. Jeg er desværre sådan en moar som bare køber til sine børn når de vil have det 🙄 🙄
8. oktober 2007 kl. 10:15 #6263837mor_til_Oscar
1955 IndlægJeg giver altså heller ikke Oscar KÆMPE gaver… Han skal lære at man ikke bare kan få og få og få… sidste år kostede hans julegave 60kr på tilbud i Bilka. det var en legetøjstelefon med snor i så han kan gå rundt med det. han har bare leget så meget med den.
Han var også under et år på det tidspunkt så han forstod det ikke alligevel.
Til hans et års fødselsdag fik han 2 flottefødselsdagsfester og noget nyt tøj. ja altså. Han fik jo bare SÅ meget andet. og vi har ikke så meget plads, så han mangelede ikke noget.Til jul tror jeg han skal have en politiscooter til ca 200kr. det er helt fint. han bliver bombet med gaver fra resten af familien.
Pris er ligegyldig… det er det der er i gaven der tæller. Sålæneg ungerne bliver glade for det. og de er såmæn glade for en lille bitte bil eller en dukke. det behøver ikke få for flere 100 eller 1000 kr. det er tosset efter min mening.
Hvis jeg ser en ting en dag til 1500kr som jeg bare syntes han skal ha, og jeg har penge til den. JA så køber jeg den da. Men bare fordi prisen er høj betyder det jo ikke at det er en go gave!!8. oktober 2007 kl. 10:31 #6263838Cecilie85
1191 IndlægJeg plejer at sige at loftet er på max 500kr, men han plejer at få gave for ca 300kr, kommer an på hvad han ønsker sig og hvad jeg lige kan finde på.
Men har så også kun råd til gave til ham, så min mor plejer at skrive mig på i kortet til resten af familien, selvom jeg nu glæder mig til at have penge nok til at kunne købe gaver til dem selv.Normalt til fødselsdage ligger niveauet også på 300-500kr, det har det altid gjort.
Julen handler om at være samlet med sin familie og venner og bare råhygge! Elsker julemaden og hyggen 😀
Knus Cecilie 27+0
8. oktober 2007 kl. 12:55 #6263844Anonymous
51552 IndlægHvad dette emne angår, må jeg indrømme at mit forhold til det er lidt ambivalent.
For mig er der absolut ingen tvivl om, at ved jul, fødselsdage, højtider og i dagligdagen, er det vigtigste ikke gaverne og deres materielle værdi – det vigtigste er, at glæde sig over det priviligie det faktisk er at være sammen med sine børn, kæreste/mand, familie etc… For at bruge en efterhånden forslidt, men ikke desto mindre sand floskel: “Det er tanken der tæller”.
MEN – omvendt må jeg indrømme, at jeg selv har et gavebudget som nogle måske ville finde unødvendigt eller ligefrem overdrevet. Jeg gør det ikke for at kunne vise mig, flashe min status eller gode økonomi – jeg er vokset op i en særdeles velhavende familie, så har intet behov for at føre mig frem, så at sige.
Jeg glæder mig utrolig meget over at kunne give mit barn hvad (jeg tror at) hun ønsker sig – og min familie med, for den sags skyld. Jeg elsker, at have mulighed for at glæde andre mennesker – og så er beløbet egentligt underordnet – selvom mit budget naturligvis sætter en vis grænse. Jeg sparer gerne, for at få råd til gaver – og bruger aldrig mere end jeg har. Det vigtigste er skam, at vise at man har tænkt på vedkommende der får gaven – og det behøver man ikke tusindvis at kroner for at kunne vise. Men har jeg mange penge, bruger jeg gerne mange penge på gave.
Jeg kan da godt forstå de, der gerne vil fortælle om deres barns fine gaver. Det kan jo være, at de har sparet op i et år for at få råd til det – og så er det da naturligt at man gerne vil ‘prale’ lidt. Det har – sandsynligvis – jo ikke noget at gøre med, at folk vil hovere. De er bare stolte, og de skal de sandelig have lov til for min skyld. Selvfølgelig er det synd at der er nogle der kommer til at føle sig mindreværdige – men det er der absolut ingen grund til at de gør. Men det gør jo ikke følelsen mere rar…
Så, for mig kommer godt forældreskab ikke an på materielle goder – dog skal de basale ting (mad, tøj på kroppen, bolig..) etc. jo være opfyldt. Men jeg kan også godt forstå, at folk gerne vil vise hvad de giver deres børn – og det skal de have lov til uanset om det har kostet 50 eller 5000 kr.
8. oktober 2007 kl. 18:02 #6263846ItIsABrokenHallelujah
327 IndlægNu har jeg ingen børn, så jeg svarer bare sådan generalt om hele gaveræset.
Jeg synes, at det er gået helt over gevind, julen handler nærmest ikke længere om hyggen, sammenvær og familen, men mere “Hvad jeg har fået for” og “Hvad jeg har givet for”, jeg synes, det er enormt belastende.
I min familie har det ikke været den helt store ting, altså der har man fået for det, giveren har haft råd til, og så var man glad for det! Nogle gange var det måske en stor gave, andre gange en mindre gave.
Nu er jeg sammen med min kæreste og jeeeez, der kører ræset i den slemme stil! Det er specielt svigermor, som er ulidelig i hele det der. Hun har faktisk engang sagt til noget familie (som sidder hårdt i det), at hvis de skulle give hendes datter sådan en gave (en mindre gave, som hun ikke var helt tilfreds med), så kunne de ligeså godt lade være, men det kunne de heller ikke være bekendt fordi, hun (svigermor) gav deres børn for SÅ meget! 😯 😯 😯 😯 Som jeg sagde til min kæreste, så skulle hun fandme ALDRIG nogensinde sige sådan noget til mig! Så skulle jeg lige stoppe med at være på gavefod der!
Der handler det hele om “Se hvad den har kostet”, og “så meget giver jeg dig for”, og “så meget giver den mig for”, og pis mig i øret! Lysten til at modtage er for mit vedkommende helt væk, glæden ved at få noget er da helt væk, hvis man hele tiden skal takke for, at det er sådan en stoooor gave.
Desværre har min kæreste arvet lidt af det… 😡 Det prøver jeg ihærdigt at pille af ham, jeg HADER at snakke om penge!
Nå, men…
Når børnene er små, så har jeg det faktisk sådan, at jeg synes, det ville være federe for dem, at de får penge på deres børneopsparing og “kun” få gaver. De forstår det jo alligevel slet ikke, altså papiret er jo sjovere end tingene.
Jeg tror (uden at vide en skid om det) heller ikke, at det er det samme, når der er SÅ mange ting, jeg tror ikke helt, de kan administrere det. Det ville være bedre med få ting, da børn som regel får lidt legetøj løbende alligevel
.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.