Du skal bruge følgende: 

2 skinkeschnitzler af inderlår, 1 cm tykke, a ca. 125 g
salt og peber
2 tsk olie

Pastasalat
150 g broccoli i buketter
2 små gulerødder, ca. 100 g
80 g pasta
2-4 soltørrede/semidried tomater
½ citron
1 fed hvidløg

Du skal gøre følgende:

Skær broccolien i små buketter og gulerødderne i tynde stave.
Kog pastaen – de sidste 5 minutter af kogetiden koges broccoli og gulerodsstave med.
Afdryp pasta og grøntsager i en si.
Smag til med soltørrede tomater i strimler, 1-2 tsk groftrevet citronskal, finthakket hvidløg, salt og peber.

Dup kødet tørt med køkkenrulle.
Krydr med salt og peber.
Varm olien på en pande ved god varme.
Brun hurtigt skinkeschnitzlerne på begge sider.
Skru ned til middel varme og steg dem færdige, 1½-2 minutter på hver side.

TIPS:
Skær en lille flig af det ene hjørne af skinkeschnitzlen og tjek, at kødet er svagt rosa.
Hvis kødet stadig er råt, skal det steges lidt mere på begge sider.
Hvis det er svagt rosa, vil det være lige netop gennemstegt ved servering, da temperaturen stiger i kødet, efter det er taget af panden.
Medaljoner af svinefilet eller mørbradbøffer kan bruges i stedet for skinkeschnitzler.
Andre grøntsager som fx persillerod, pastinak, bønner, selleri, grønne asparges, blomkål i buketter og squash kan bruges i stedet for broccoli og gulerødder.

Tilberedningstid
ca. 30 minutter

Andre læste også:   Fedtfattige kanelsnegle

Om forfatteren

Dette kunne også interessere dig

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort