dilemma her fra også

mine plejeforældre bor ikke så langt her fra. jeg har været i pleje fra jeg var 2 år og frem til da jeg var 18. sidden da har de også fungeret som forældre. det var der jeg tog hjem og fik flæskestej, dem der lagde vaskemaskine til, deres børn vi passede, kommer og vander planter og tømmer post når de er på ferie, hvis vi ikke er inviteret med på ferie. .. og alt sådan noget.

nogle gange mangler jeg min plejemor til at snakke med og græde ved. diskutere med, tage på cafe med osv. alt det normale. andre gange bliver jeg helt forviret over dem.
når de f.eks:

lover at ligge hus til køkkenforretning, og så trækker tilbudet tilbage
når de vil tage billeder til fødslen og springer fra når jeg er 8 cm åben
når de lover en hyggetur, der lige pludselig ikke er tid til alligevel
når de giver os ret i at bilen er fin og at det er et godt køb, når blien så er i stykker og trals, siger de at det vidste de godt der ville komme
når de siger de ikke vil komme til jul hvis vi ikke invitere min halv bror med, der har misbrugt mig gennem hele min barndom, og jeg derfor ikke vil se.
når de invitere andre med til jueaften, uden at spørge os
når de pludseligt virker lukkede og ikke vil snakke almindeligt
når de siger at huset er fint, men efter vi har købt det siger at de syntes det ligger for langt ude
når de pludseligt er uforstående over hvorfor vi ville ha børn
når de ikke vil besøge os, men vi altid er velkonme ved dem
når de ikke så overgrebene, og ikke kan forstå alvoren af dem i dag
når de ikke ville gribe ind i mine selvskadende impulser fordi de bare troede det var en fase.

alt sådan noget underligt uforståeligt noget.

jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvad jeg syntes om dem?!- kan i hjælpe ved at sige hvordan i ville ha det?