har brug for lidt råd

Hej, som nogle nok ved herinde så har min kæreste og jeg forøgt i næsten 2 år at blive gravide med ønskebarnet.

Vi har været igennem alle de undersøgelser vi kan og fejler intet – derfor uforklarlig barnløse…

Vi har været igennem 3 inseminations forsøg alle gange uden held.

Det er rigtigt hårdt for mig i og med jeg virklig ønsker et barn med min kæreste – ønsker virklig vi skal dele den glæde og oleve det sammen, han blier en fantasrisk far og er de også for min søn på 3 fra tidligere forhold.

landet ligger nu sådan at vi jo sel vfølgelig glæder os meget begge to . deet har været mest mig men nu kan jeg mærke på min kæreste at det også går ham på bla. spørger han mere , siger når vi bliver forældre vil kigge abrnevogn osv.

Men vi skulle efter disse 2 insemineringsforsøg have hjælp via reagensglas fordi lægerne mener at vores chancer ik er gode ved insiminarion. men min kæreste vil ikke tage imod denne hjæp – han mener at vi er raske og hvis vi ik fejler noget, hvorfor så intet barn? derfor mener han at det måske bare er meningen at vi ikke skal have et barn nu ..

Jeg er selvfølgelig enormt ked og sur over athan vil stoppe vores behanling her, troede jo han ønskede sig det barn lige så meget som mig og ville gå den lange vej…

men nu står jeg abre “tilbage” og ved ikke hva jeg skal gøre – skal jeg tage diskutionen op og prøve at blive ved (selvom det nok ik hjælper) eller acceptere det..

Er meget meget ked da jeg føler han slår hånden lidt af mig i og med ikke at villle gå den fulde vej….

Håber nogle vil svare, for jeg elsker uden tvivl in kæreste utroligt højt.