Enlig mor?

Hej søde ven.

Jeg var også alene da jeg ventede Oscar, og var alen til oscar var 7mdr gammel.
Jeg havde også de samme tanker som dig. Men nyd din tid som gravid, du har så utrolig meget overskud til at konsentrere dig om den lille i maven, og nyde tankerne om den lille ny 🙂
Da jeg havde født var der mange der spurgte mig om det ikke var hårdt at være alene, og jeg kiggede altid mærkeligt på dem og sagde NEJ.. hehe for det syntes jeg virkelig ikke det var. jeg nød min tilværelse med min lille Oscar, og jeg manglede bestemt ikke noget.
Men jeg havde også været indstillet på at være alene lige fra da jeg var ca 10 uger henne i min graviditet. næsten alle fra min mødregruppe syntes det var hårdt efter de havde fået en lille, for de skulle også tage sig af kæresten, så havde han ikke gjort dit så havde han ikke gjort dat.. og bla bla bla…. jeg var jo bare mig selv og min lille dejlige dreng. Så jeg havde ingen at diskutere med. jeg kunne ikke blive sur hvis der var opvask, rod og vasketøj over alt. for det var jo min egen skyld hvis det ikke var blevet gjort. men jeg havde faktisk overraskende meget overskud. så jeg fik gjort renr, ryddet op, vasket tøj osv uden brok 😀
Det var faktisk først da min kæreste Søren kom ind i billedet at jeg havde nogle hvor jeg tæknte. OH MY FUCKING GOD!!! hehe. for så hande jeg pludselig en mere at “tage mig af” 😉
elsker min kæreste over alt i verden, men han er sq et rodet hoved. hehe…

ej pøj pøj med det hele. er sikker på at du nok skal klare den til UG.. og nyd din mave så længe du har den… Og nyd din lille baby når han/hun kommer til verden. Det er en gave du har fået foræret 😀

Nu lige for at svare på dit spørgsmål (det glemte jeg vidst)
Så er jeg overbevist om at børn indretter sig efter den tilværelse de har.
Jeg er selv vokset op alene med min mor, og lærte først min bio far at kende da jeg var 16år. min mor fandt en ny mand da jeg var omk 14 år.
jeg har aldrig manglet noget, og har ikke savnet en far.
Selv om alle mine venner fra folkeskolen kom fra kernefamilier med mor, far og søskende, så var jeg fatisk 11 år før jeg for første gang tænkte Hey… hvorfor har jeg egentlig ikke en far?? og det var fordi en fra min klasse spurgte mig. jeg havde aldrig skænket det en tanke. for jeg havde jo min mor. vi havde det jo godt 😀

Så syntes bestemt ikke du skal tænker for meget over det!!

jeg skal ikke kunne sige om det direkte skadeer barnet, men tror det da ikke, tror barnet så automatisk har et andet mandligt forbillede se op til (onkel, bror fætter, morfar etc)

jeg har været alene fra jeg blev gravid og er det stadig, folk har tit spurgt mig om det ikke er hårdt, selv folk der selv har børn, kan godt blive en lille smule irriteret, for når jeg hører ordet hårdt tænker jeg fysisk hårdt arbejde, og det vil jeg ikke ligefrem kalde det, det er en ny livsstil, man kan savne den gamle, men den nye er guld værd, self kan det være hårdt, men ikke sådan generelt sys jeg, du har næsten et hel år til komme ordenlig ind i det(barsel) bagefter kan det godt trække lidt tænder ud i starten………. men er da hel sikker på, at du nok skal klare det og blive en god mor………..ss
men håber da for dig, at faderen ændrer holdning……..

Jeg har det faktisk præcis ligesom dig. Meen, vent du bare og se. Tror måske, når barnet kommer til verden, at faren nok godt vil være far for hans eget barn selv om i ikke er sammen. jeg er hvert fald overbevist om mig selv, at det sagtens kan fungere som enlig mor, lige meget hva faren vil. Synes selvfølgelig det er ærgeligt for barnet. men så længe man forklare til barnet at han/hun har en far så tror jeg det er ok. 😀

Helt ærligt? Jeg tror, at det et eller andet sted, skader barnet.
Mikas’ far er heller ikke i billedet, dog har jeg en kæreste jeg har været sammen med siden jeg var 3 måneder henne.
Men hvis man lige gennemtænker den, hvordan ville man selv have det uden far? Hvordan ville man selv have det med at “ens far ikke ville have noget med én at gøre”? Hvordan ville man have det, når alle forældre kom og så teaterstykker, fodboldkampe, gymnastikopvisninger, you name it – og det kun var éns mor der kom? Og hvad med den dag man skal “følges op af kirkegulvet”, etc.?
Nu har jeg jo en dreng, så tænkte da jeg var gravid (før jeg fandt sammen med min kæreste) at det da var frygteligt; Hvem skulle lære ham at spille fodbold, tage ham med på fisketur, “laver løjer bag mors ryg” osv.

I bund og grund, ja. Tror det skader alle børn at blive valgt fra, et eller andet sted, uanset om det er fordi ens forældre ikke har lyst, ikke kan (alkoholikere etc.) eller er døde..

Jeg har ikke prøvet andet så…. Du skal nok klare det 😀

Min søn ser sin far, men vi var osse igennem faderskabssag dengang som jeg selvfølgelig vandt 😉

Ved ikke om han tager skade… Vil mene alle børn har behov for en faderfigur om det så er ders egen far eller en anden 🙂

Jeg har det fint med at være alene 🙂
Nu har jeg så en stor søskende flok og de 4 af dem er brødre 🙂 så mads får et mandligt input fra dem 🙂 plus han tit hvis jeg har en kammerat på besøg søger hans opmærksomhed, så på den måde klare jeg det 🙂 men det er først her efter han er blevet to år det har betydet noget for ham 🙂