-
Indlæg
-
Har godt nok startet en tråd om hvornår man er klar til at blive gravid, hvilket man vist aldrig bliver, men har et lidt andet spørgsmål..
jeg er som sagt temmelig skruk 😆 (én i familien har lige født), men har faktisk været det meget længe.. så jeg kunne godt tænke mig at gå i gang med projekt baby om et år når gymnasiet er gennemført.
men jeg er fx mega bange for at føde.. kan overhovedet ikke se mig selv i den situation og er lidt bange for om alle andre vil synes jeg er for ung (er 19 på nuværende tidspunkt). Jeg ved godt at ‘man vokser med opgaven’ og ‘man skal følge hjertet’, men burde jeg tage det som et ‘negativt tegn’ hvis jeg er bange for den slags, man jo netop skal glæde sig til? Glæder mig egentlig mest til bare at blive gravid, komme videre med livet og bryde ud af de kedelige vaner jeg altid har haft og så selvfølgelig (!) at stifte familie med manden i mit liv! Jeg kan faktisk godt se mig selv med en baby i favnen, bare ikke lige fødsel og den slags..
Hvad er jeres erfaringer? jeg er meget usikker, men hvor har jeg dog lyst.. jeg vil bare for alt i verden undgå at gøre fødslen til en pinlig oplevelse.. specielt når faren jo skal med… er vel også en smule blufærdig 😳
en lang gang piveri fra mig! men trænger til at høre jeres historie.. 🙄
ej tusind tak for de opmuntrende svar! de hjalp!!
hehe sig tak til din Kenneth, det gav lidt mere selvtillid. Griner lidt af den med at trække vejret 😛
og den med at ønsket om at få børn på et tidspunkt skubber frygten væk vil jeg huske! det var vist et guldkorn..
tak! det hjalp! sgu 😀
Vi havde prøvet i 18 måneder og i den tid tænkte jeg slet ikke på om fødslen ville være frygtelig. Det lykkes os at blive gravid men mistede omkring uge 12+0, heller ikke da jeg var gravid tænkte jeg over fødslen.
For mit vedkommende er jeg så klar og har været det længe at det at få en lille bebs overskygger alt det kedelige ved at blive gravid, kvalme, fødslen osv.Jeg har tænkt meget de samme tanker som dig!
Jeg har tænkt meget på om jeg er herre grim og ulækker under fødslen osv. men jeg er RET sikker på de tanker er rimeligt langt væk når man først står i det 😉
Faktisk havde jeg aldrig fået en G.U. før jeg blev gravid – jeg kunne simpelthen ikke se mig selv i den situation!
Efter vi mistede er jeg blevet scannet flere gange nedefra – så nu er jeg langt mere tryg ved situationen.Jeg kan ikke se mig selv som mor, men jeg glæder mig så pokker smeget til det bliver vores tur. tror de færreste kan se sig selv som mor før de har fået børn. Om du er 20 eller 40 😉
Grunden til at du er bange for fødslen er jo fordi det er så ukendt. Du har aldrig prøvet det før og kan ikke forestille dig selv i situationen. Men pludselig står man i den (igang med fødsel) og så kommer det hele naturligt. Alle de tanker om at manden kigger det allermest intime sted eller hvad han nu tænker, det glemmer man for man tænker kun på at det gør ondt og at NU vil man sq gerne snart have det barn ud!
Er sikker på at de fleste mænd tænker “Fuck, hun er sej min dame!” når hun føder eller har født. Hvis mænd skulle føde børn var halvdelen af dem døde inden de var færdige og resten fik kun 1 barn i alt. 😀Selvom jeg har været igennem en fødsel, så frygter jeg da stadig den næste – men samtidig glæder jeg mig for det er det største der er sket i mit liv. Og sådan bliver det helt sikkert også for dig!
Men vil til sidst sige: er du i det mindste i tvivl om det skal være lige nu (eller om 1 år) så vent! Når beslutningen først er taget så kan man ikke ændre det. Som en anden skrev så bliver det pludselig også rutine at være mor og “praktisk gris”.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.