-
ForfatterIndlæg
-
20. april 2008 kl. 16:43 #5373888
Allegra
1406 IndlægHej piger.
lige et hurtigt spørgsmål, er der nogen af jer der blev “skuffet” over kønnet da i fik det at vide, endten fordi i havde regnet med noget andet eller fordi i havde præferencer?
Jeg har nemlig en veninde, der var blevet meget skuffet hvis ikke hun fik en pige, 😕 (-Det fik hun så også)
20. april 2008 kl. 17:39 #6433552Riamusen
250 IndlægJeg ønskede mig en pige nu her anden gang jeg blev gravid..
Det synes jeg bestemt ikke, der er noget som helst galt eller forkert i at sige, for jeg elsker jo min lille Emil-mus over alt på jorden, selvom han jo viste sig at være en lille dreng 😉
Jeg fik faktisk også afvide til MD-scanningen, at vi ventede os en lille pige så da vi kom til 3D-scanning, hvor det så viste sig at være en lillebror i stedet må jeg da indrømme at jeg blev en smule skuffet..
Nu er jeg så lykkelig for, at det er en lille dreng vi har fået og jeg ville da ikke bytte ham for noget i verdenen- om jeg så fik 500 små baby-piger i stedet 😉
Synes bestemt ikke der er noget forkert i, at jeg ønskede mig en lille pige, når jeg alligevel elsker min lille Emil-skat over alt på jorden og bestemt ikke ville bytte ham…
22. april 2008 kl. 9:18 #6433585Anonymous
51552 IndlægJeg tror sagtens man kan overtale sig så meget til at man får det ene og hvis man får det andet så bliver man jo sådan lidt “okaaay”.
Det kunne jeg selv se i min drøm hvor de sagde udfra fostervandsprøve og MD at det var en dreng, og jeg blev bundhysterisk fordi jeg VIDSTE det var en pige. 😆
Jeg har også fået mig selv lidt overbevist om at det er en pige, så hvis jeg får afvide at det er en dreng – så jo, så skal jeg lige vænne mig til den tanke! men det betyder jo ikke man er skuffet eller ikke bør få sit barn.
22. april 2008 kl. 17:07 #6433589Anonym
20369 IndlægJeg forstaar ikke de mennesker, som bliver skuffet over konnet. De skal vaere glade for at de overhovedet kan blive gravide! Der findes saa mange kvinder, der onsker et barn saa inderligt, men kan ikke blive gravid. Hvor er taknemligheden henne?
Jeg kunne aldrig blive skuffet over barnets kon, aldrig!
22. april 2008 kl. 17:45 #6433593Thalianna
292 IndlægLæste et sted at hvis man først fik kønnet at vide ved fødslen og det var modsat af hvad man havde troet/ønsket så skulle man tillade skuffelsen at flyde ind over sig men den skulle ligeså hurtigt ud igen. Som et åndedrag. Det var egentlig en smuk beskrivelse, syntes jeg. Det gælder vel egentlig også til skanningerne.
Jeg startede graviditeten med en klar fornemmelse af at det bliver en dreng, dels fordi kærestens familie har mange drenge men også fordi vi kun kunne komme i tanke om drengenavne. Og fordi jeg helst ville have en dreng fordi jeg havde en vag forestilling om at de er bedst til at være den store i søskendeflokken, hvilket selvfølgelig er noget vrøvl, men jeg har selv været så led en storesøster.
Til MD skanningen var den lille genert, men vi fik dog at vide at det måske var en pige, dog med stor usikkerhed. Fra hun sagde pige til jeg fattede at hun ikke havde sagt dreng gik der adskillige minutter, så ja, jeg var vel skuffet lige der. Kæresten og jeg aftalte så, at fordi intet var spor sikkert ville vi forholde os, som om vi ikke kendte kønnet, dvs. købe neutralt og ikke sige hende om barnet.
Alligevel spirede ideen om en lille pige, og hvis de hiver en dreng ud af min mave på mandag så skal jeg lige bruge ovenstående åndedrag til at vænne mig til tanken. Selvom jeg startede med tanken om en dreng. Skørt?Så skuffelsen er ikke på grund af barnet, men på grund af mig selv og mine dumme ideer om hvordan fremtiden bliver. I hver eneste dagdrøm om hverdagen bagefter man har haft igennem de sidste 9 måneder, har barnet jo måtte have et køn, så det er nok mere de tanker, der lige skal revideres.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.