-
Indlæg
-
Hejsa 🙂
Jeg håber I nyder det dejlige vejr.
Jeg tænkte på, om I altid har ønsket at være unge mødre og hvorfor?
Mødte i modstand eller støtte fra familien, venner og kollegaer/medstuderende?[Hvis der allerede et eksisterer en tråd om det, så bare sig til.]
Soleil – jeg har det på samme måde, synes også det virker til, at der er flest fordele ved at få børn mens man er studerende – og der er jo ikke noget galt i at afbryde studierne et års tid. Jeg har meldt ud til kæresten, at jeg gerne vil have børn før jeg fylder 25, hvilket han var meget overrasket over – lige nu synes han vist mest at børn er “grimme og lugter” :lol:, meeen jeg gætter på at han begynder at have det i tankerne om et par år, når han runder de 30. Jeg væbner mig med tålmodighed. 😀
Jeg har altid gerne ville have børn tidligt, og min ældste søn var meget nøje planlagt, selvom jeg kun var 17 🙂
Jeg ville slet ikke have børn før jeg mødte min kæreste som 17-årig. Uden at vi snakkede om det fik han mig tuned ind på en rolig familietilværelse frem for det karriereræs, jeg havde troet jeg skulle køre, hvis jeg ikke fik en fast kæreste. Min kæreste ville dog ikke have børn for tidligt; hans far fik hans halvbror som 21-årig og forholdet til moren gik i stykker, dog også på grund af andre ting.
Så jeg begyndte at bringe emnet på banen da vi flyttede sammen efter gymnasiet, så regnede jeg med at han var overtalt efter 3-4 år. Men det tog kun et år og så lykkedes det i første forsøg. Så nu er vi blevet forholdsvist unge forældre på 20 og 22 år og vi har kun fået positive reaktioner, selvom vi er de første i familien og vennekredsen, der får børn tidligt. På mit studíe undgår jeg bare de værste festaber og finder sammen med nogle lidt ældre studerende, som har været ude og prøve livet først. En af dem har en pige på 1 år.
Vores vigtigste grund til at få børn nu må være den tid og fleksibilitet man har som studerende. Og så har man jo mere energi og bedre helbred som ung, og kan måske få en nemmere graviditet.
Jeg har også altid gerne ville have børn tidligt – så er man også (forhåbentlig) stadig frisk når man engang bliver en bedste 😀 Det har for mit vedkommende også noget at gøre med, at jeg er bange for at hvis man venter, kan man måske ikke længere få børn hvis man venter (mange får jo problemer med at blive gravide hvis de venter til sidst i 20´erne og frem…)
Men den største grund er bare at jeg ELSKER børn og er sindsygt skruk, det er bare som om min krop siger “kom nu, kom nu, KOM NU – jeg er klar!!” Hehe…
Kæresten føler sig desværre bare ikke helt klar endnu… Jeg prøver på at være tålmodig… :S
P.S. Vi er begge 21, så “rigtig” ung mor når jeg jo ikke at blive 😉@kville wrote:
Jeg har også altid gerne ville have børn tidligt – så er man også (forhåbentlig) stadig frisk når man engang bliver en bedste 😀 Det har for mit vedkommende også noget at gøre med, at jeg er bange for at hvis man venter, kan man måske ikke længere få børn hvis man venter (mange får jo problemer med at blive gravide hvis de venter til sidst i 20´erne og frem…)
Men den største grund er bare at jeg ELSKER børn og er sindsygt skruk, det er bare som om min krop siger “kom nu, kom nu, KOM NU – jeg er klar!!” Hehe…
Kæresten føler sig desværre bare ikke helt klar endnu… Jeg prøver på at være tålmodig… :S
P.S. Vi er begge 21, så “rigtig” ung mor når jeg jo ikke at blive 😉Årh jo, det synes jeg da at du er alligevel 😉
jeg har aldrig ville ha børn tidlig jeg har faktisk aldrig villet ha børn men efter den 1 var jeg sikker på at det var det jeg skulle bruge min ungdom til jeg var virkelig festtræt og elsker at jeg har så meget energi med mine børn og også tanken om at når de flytter hjemmefra er jeg kun 36-37-38 og 40 ca hehe
jeg vil til hver en tid råde piger til at få børn tidligt
HVIS
1: de har fast mand/kæreste
2: har eget sted at bo
3: er klar til at droppe byture og fester hver weekend
4: og er klar over at et barn har brug for dig og elsker dig og ikke bare kan sættes til side
mit stakkels moder hjerte er bristet jeg sidder nærmest og tuder når jeg ser DUM stakkels lille tino ville ønske hun flyttede langt langt bort fra ham så han ikke skulle opleve den afvisning gang på gang stakkels lille fis hva er hun også for et menneske der sætter sin egen søns sikkerhed levere end sin egen forfængelighed..*snøft*
Det er en fornøjelse at læse jeres svar 🙂
Om det har været planlagt eller en sød overraskelse, virker det til at I har tacklet det godt.
Som mange af jer skriver, det er nu i sine unge alder, at man er frisk og har lyst til sjov og ballade med sine børn.
Min mor er 48 og jeg 21 og jeg synes det er rart at hun ikke er meget ældre, for jeg vil, som hun, også være ung med mine børn 😀Min dejlige veninde er også ung mor (til en pige på 2) men hun er også den eneste. Jeg synes det er lidt svært at forklare til sine andre single veninder, at det er det man ønsker.
Sommetider tænker jeg, nå, jeg kan da også bare vente 10 år endnu med at få børn… selvom det ikke er det jeg inderligt ønsker.milla85, er helt enig med de vigtige punkter du nævner!
ja og puha det du siger med at forklare venner det og sådan kender jeg da kun alt for godt
jeg har godt nok mistet mange veninder faktisk dem alle;( fordi jeg har valgt det liv jeg har nu de mente stadig at jeg sagtens kunne tage i byen og til fester osv hver weekend for det havde de da veninder med børn der gjorde
men nej det sys jeg sku bare ikk er i orden altså…20369 IndlægNej, det er ikke et onske jeg altid har haft. Det begyndte forst, da nogle af mine veninder begyndte at faa born. Men jeg maatte jo vente til jeg fandt en mand, jeg kunne gifte mig med 😆 Jeg blev gravid da jeg var 21 aar. Jeg var ret sent paa den i forhold til min mama. Hun blev gravid med mig, da hun var 17.
hmmm… det har jeg nu aldrig rigtig tænkt over… har altid vidst at jeg nok ikke ville runde de 30 år før jeg fik mit første barn. men havde dog ikke ØNSKET at blive ung mor.
Men ja… jeg blev gravid, og fik Osacr som 21 årig… nu er jeg 23 år og venter nr 2… så jeg nyder bare at være ung med mine dejlige unger….
Og TÆNK… når de flyver fra ræden så er jeg i min bedste alder… (i starten af 40´erne vil jeg tro). Og så skal jeg bare nyde livet skal jeg 😀 og plage om nogle børnebørn!!! hihiJeg har egentlig altid forestillet mig at jeg ville have den første når jeg blev 18…. men manden ville gerne vente til jeg er færdig med min uddannelse og vi havde fået hus… så da mine bedsteforældre ville sælge deres gamle hus og vi derfor kunne få det temlig billigt – ja så sagde vi top… der gik så 1 år så fandt jeg ud af jeg var gravid… (på min 21 års fødselsdag stod jeg med en test med 2 streger)
Jeg har vel en forestilling om at man som ung mor kan have lidt mere til fælles med sit barn end hvis man er 30-40 år… både undgå i moderrollen, men også i veninderollen….
jeg har altid gerne ville vaere ung mor, men havde regnet med at vaere omkring de 23… det var langtfra planlagt med caitlin, men da hun meldte sin ankomst var ingen af os i tvivl om at vi skulle ha hende. mine foraeldre blev meget chokerede, isaer min mor, der foelte sig afvist, ved det at vi til at starte med besluttede os for at blive i england. som graviditeten skred frem valgte vi saa danmark, fordi vi ville kunne faa et bedre liv her. hans foraeldre var glade. de syntes faktisk det var paa tide (woody var 36 da vi fandt ud af det, saa de havde jo ventet lidt laengere end mine. jeg var 20…
jeg er glad for at jeg er blevet saa ung mor, for det betyder at jeg sikkert vil faa et noget taettere “samarbejde” med mine piger naar de naar den alder hvor man skal eksperimentere med makeup, alkohol etc. min mor var 29 da hun fik mig, og har altid vaeret en god stoette til alle mine “eventyr”, men nogengange ville jeg da oenske hun var yngre, saa hun kunne forholde sig lidt bedre til mine foelelser og indtryk.
mine venner var rigtig gode i starten. jeg er den foerste i min vennekreds der har faaet boern, saa det var jo lidt kurioest, noget nyt og spaendende. men spaendingen forsvandt for de fleste af dem da de opdagede at jeg ikke bare kunne vaere den gamle signe, der bare lige kunne tage paa cafe eller tage med i byen. nu havde jeg jo et stoerre ansvar. saa gik det sjove lissom af det. nu har jeg 3-4 taette veninder tilbage, der godt kan acceptere at jeg maaske ikke lige svarer paa en sms lige med det samme, eller har tid til at tage i byen hver weekend, og som maa tage tidligt hjem fra fester fordi caitlin skal hentes fra barnepigen, naar vi en sjaelden gang kan komme i byen. den ene af dem er faktisk gravid nu selv, og traekker saa paa mine graviditetserfaringer. hun har en bonusdatter paa 3, saa hun er en af de mest forstaaende.
medmindre ens venner og veninder er samme sted i deres liv, mht boern eller oensket om det, tror jeg det kan vaere en udfordring, baade for en selv at jonglere motherhood og venskaber, men osse for de venner der ikke helt kan saette sig ind i HVOR stor en forandring et barn skaber i ens liv.
de fleste af mine gamle veninder snakker jeg da med en gang imellem, mest over msn, men nogengange hvis vi moedes til et arrangement. og de samtaler der for 3-4 aar siden ville vaere dybe og alvorlige, er nu overfladiske og foeles lidt tvungne… det ville jeg oenske kunne vaere anderledes, men saa laenge jeg kan beholde den lille kontakt, kan det jo vaere en dag naar de selv har boern, og forstaar mig bedre, kan faa lidt af det gamle tilbage.
hov nu blev det langt… sorry..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.