-
Indlæg
-
Hej Piger.
jeg har tænkt lidt på hvordan jeg skulle fremlægge dette emne. Og jeg er nået frem til at det her nok var den bedste måde at gøre det på 😀
Så kom frit frem med jeres erfaringer, og gi os jeres bedste opdragelses tips.
Alle har jo en forkellig måde at gøre tingene på. Og vi kunne sikkert lære noget af hinanden.-Grunden til at jeg spørger er at jeg har en dreng godt inde i trodssealdren(Staves?) Og jeg føler mig tit og ofte ret magtesløs, selv om jeg virkelig prøver mit bedste på alle mulige pædagogiske og upædagogiske måder.
Lige for tiden syntes jeg det er specielt hårdt da jeg også her min store mave at slæbe rundt på, min energi er ikke lige frem i top, og min lunte er ret kort/væk. hihi… men prøver da at stramme mig an. det skal jo ikke gå ud over Oscar 😉*Mit bedste råd for tiden er at ignorere ham når han står og skriger og råber BEVIDST kun for at få opmærksomhed… den hjælper ikke her…
ved ikke hver pædagogisk det er. men det hjælper 😳 😀Som de andre siger, så vil jeg vælge mine kampe med omhu.. For hvis du først siger nej til barnet og til sidst giver dig, så mister man til sidst sin troværdighed over for barnet.
Men det bedste tip, jeg kan give er; at børn ikke lærer af deres fejl, men af at blive rost.
Og at sætte ord på barnets følelser.. det er enormt vigtigt.
MissGilly > Marte Meo er da hvor man bliver filmet med sit barn mens man har kontakt med det…!?
Ved ikke rigtig om jeg har noget råd.. Jo, det er vigtigt at huske på at grunden til de reagere så kraftigt er fordi det er deres eneste måde at udtrykke sig på..
Og hvis de får skæld ud tror de det er forkerte følelser de har..Philip er nu oss meget slem, men min SP siger at det er en fase de bare skal igennem..
De prøver at blive selvstændige og finde ud af hvor meget de kan bestemme(og netop derfor er det vigtigt at holde fast i sit nej), og hvad der sker hvis de gør dit, hvad man siger hvis de gør dat osv…Men det er hårdt, og man føler sig ofte magtesløs, men så er det vigtigt at prøve at forstå hvordan barnet har det… Hvorfor barnet reagere som det gør..
Philip får at vide at det er helt i orden at han er sur men jeg vil ikke have at han smækker med dørene f.eks.. Og at det er helt i orden at han er ked af det, men når mor har sagt nej så er det et nej..
Og en anden ting er, at det er godt bare at sige: “Det vil jeg ikke have..”
I stedet for: “Det vil jeg ikke have fordi..(Lange forklaringer)” eller “Det må du ikke…”Vi er begyndt herhjemme at hvis han får at vide 2 gange at det vil vi ikke have, og ha stadig ikk stopper, så flytter vi ham fra det han nu engang er igang med.. Og begge gange skal han have det at vide i en rolig men bestemt tone… Ingen tvivl om at hvis han så bare går videre til den næste ting han ikke må igen og igen, så er det svært at bevare den rolige tone, men det hjælper virkelig hvis man gør..
Vi bruger ikke tome-out her, som sådan.. For betydningen af det forstår de faktisk ikke før efter 4-5 års alderen, ifølge min sp og netsundhedsplejersken…
Men hvis han virkelig er umulig så sætter jeg ham ind på hans værelse uden at sige noget, og lukker døren.. Og så kommer han selv ud når han vil og siger undskyld (helt af sig selv) og så er det glemt igen..Nå det blev vist lidt meget..
Men held og lykke ihvertfald.. (Ved selv hvordan det er da jeg oss lige har været højgravid med en knægt i trodsalderen..)@Bine.! wrote:
Ja ros, ros og atter masser af ros… 😉
Og så kommer jeg som lyseslukker…
Man kan godt rose børn for meget….Marte Meo betyder “Ved egen kraft” og er en opdragelsesmetode, og ja mange der tager et kursus i det, bliver filmet – men metoderne kan sagtens bruges hjemme uden man skal filmes.
Der findes et hav af sider om det på google, så der kan I jo selv søge efter det – ellers så køb en bog om det, for det er bestemt værdigt at bruge 😉
Er selv på et kursus om det lige pt., og det er vildt spændende – vi har dog altid brugt metoderne (gør de fleste uden at vide det), men man bliver bare så meget mere bevidst om tingene, ved at sætte sig mere ind i det, og det gør at man bliver fri for rigtig mange kampe i løbet af dagen 🙂
Kenka20> Ja selvfølgelig… Men mange forældre glemmer at rose deres børn.. Og det er meget vigtigt for deres selvtillid at de får ros jo.. Alle folk har så nemt ved at pege fingre og påpege andres fejl og mangler, i stedet for at rose folk og børn for det de er gode til.. Der skal seriøst meget ros til før det ikke er godt for børn…
Erkend at dit barn ha en anden holdning.. men stå fast ved det nu selv mener..
Vælg dine kampe med omhu.. alt skal ikke diskustes..
Ros.. men ikke hele tiden.. og altid..
Giv en krammer/ kys.. spontant.. eller lav det til en leg nogen gange.. og giv en masse kysser..Og det er sikkert en masse mere..
Men tag den opdragelses metode du synes.. og skift ikke metode fordi det ikke lige virker 1-2 gang.. men blev ved i et stykke tid..
Fordi det virker på andre.. er det ikke sikkert at det også virker på ens barn..Hygge fra N&C
Nu har jeg lige et spørgsmål til jer garvede (staves?) mødre..:)) Jeg har også en lille trossi mand herhjemme, men mit største problem er når vi er nogen steder for han vil bare ikke holde i hånden og han stikker af:( Hvordan får jeg ham til at gå pænt ved siden af mig hånd i hånd og snakke:))?
@Bine.! wrote:
Kenka20> Ja selvfølgelig… Men mange forældre glemmer at rose deres børn.. Og det er meget vigtigt for deres selvtillid at de får ros jo.. Alle folk har så nemt ved at pege fingre og påpege andres fejl og mangler, i stedet for at rose folk og børn for det de er gode til.. Der skal seriøst meget ros til før det ikke er godt for børn…
Det er vi så helt enige i.
Dog ikke at der skal seriøst meget til. det handler bare om at man skal rose på de rigtige tidspunkt og ikke bare fordi de har tegnet en streg.Kenka20> Jamen det kommer vel oss an på hvornår man hver især synes at meget ER meget hvis du forstår.. Vi har jo alle forskellige synspunkter på det.. Men ja, hvis man roser dem hver evig eneste gang de gør den mindste ting så skal man nok finde noget andet og gå op i… 🙂
Men jeg er helt enig, man skal rose på det rigtige tidspunkt..Konsekvens.. Når man har sat sig for noget (f.eks. at sige nej) skal man holde ved det.. Ellers får man bare størrere kampe senere. 🙂
Overskud.. (selvom det mange gange er svært). Ha overskud til at lytte til barnet og se hvad de vil vise (selvom det er 20. gang på en dag ;)) Det gør dem utrolig selvsikre og stolte 🙂
@Isabel wrote:
Nu har jeg lige et spørgsmål til jer garvede (staves?) mødre..:)) Jeg har også en lille trossi mand herhjemme, men mit største problem er når vi er nogen steder for han vil bare ikke holde i hånden og han stikker af:( Hvordan får jeg ham til at gå pænt ved siden af mig hånd i hånd og snakke:))?
Puha, den periode har vi lige haft med Philip.. Han løb bare ud på vejen.. 😯
Vi startede først med at forklare ham at han ikke måtte løbe ud på vejen fordi det var farligt osv.. Men det gjorde det ikke bedre.. For han blev mere forvirret.. Vi begyndte så bare at sige klart nej, og tog ham i hånden, og nu gør han det ikke mere…@Isabel wrote:
Nu har jeg lige et spørgsmål til jer garvede (staves?) mødre..:)) Jeg har også en lille trossi mand herhjemme, men mit største problem er når vi er nogen steder for han vil bare ikke holde i hånden og han stikker af:( Hvordan får jeg ham til at gå pænt ved siden af mig hånd i hånd og snakke:))?
åh det problem har jeg også 😕
Jeg har købt mif en gåsele. altså ikke sådan en stor og voldsom en. men bare sådan en snor om maven med en snor op til min hånd. den kan jeg have i hånden samtidig med at jeg har ham i hånden.
Den er speciel go nu hvor jeg ikke kan løbe efter ham. jeg er for tyk. hihi….ved godt at noget stejler når man nævner gåsele til børn. men heller det end de løber væk/ud på en vej osv…
har ikke rigtig nogen løsning på hvordan man får dem til at gå pæn. ud over at rose dem de få minutter de så GÅR pænt. hehe…. det hjælper på Oscar. så bliver han så glad…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.