Opdragelses-tips!!! kom med jeres bedste.

Ok….. jeg ved bare fra tobias dagpleje at der sad de små i vognen og de store gik og holdt fast i barnevognen. Det havde ikke problemer med. Men det er jo forskelligt hvad folk gør. Jeg ville bare ikke bruge det.

Mine råd er:

* Elsk dine børn hver dag og giv dig tid til at være sammen med dem. Lad være at tro du kan gøre flere ting på en gang det giver bagslag.

* Sæt grænser, det har børn behov for.

* Sørg for at der er faste rutiner, det giver ro og børn kan genkende rytmen. Dvs. f.eks ved sengetid, sørg for det er den samme tid, på samme måde, i samme rækkefølge og tidspunkt HVER dag – også i weekenden og ferier. Alt andet forvirrer dem bare og man står med et barn der er utrygt og skriger.

* Tag imod andres råd, men brug kun dem du selv mener er gode for netop DIT barn – husk at ikke to børn er ens.

* Bare gør dit bedste, så kan man ikke gøre det bedre.

Jeg synes det er vigtigt, hvordan man vælger at se på den fase dit barn er i nu. Man kan se det som trodsalder, men man kan også se det som selvstændighedsalderen. Det er svært at stå imellem, at gerne ville kunne alt selv, men stadig i høj grad have brug for sine forældres vejledning.

Derudover ligger selvstændighedsalderen på et tidspunkt i barnets liv, hvor det endnu ikke har et fuldt udviklet sprog, hvilket må være virkeligt frustrerende for barnet. Derfor tror jeg, at det er vigtigt at hjælpe barnet med at sætte ord på dets følelser: “Jeg kan godt se at du bliver meget vred, fordi du skal have jakke på, men det er altså mig, der bestemmer”.

Jeg synes den mest pædagogiske måde at komme igennem fasen på er ved at inddrage barnet i så meget som muligt (uden at give det ansvar for noget, det endnu ikke kan magte). Jeg tror det er vigtigt at barnet får lov til at træffe nogle (små) valg. Det kunne fx være:

Vil du have spegepølse eller leverpostej på din rugbrødsmad?

Skal du have den røde eller blå bluse på?

Når man køber ind kunne det fx være:
Skal vi købe spaghetti eller pastaskruer?

Det er jo ubetydelig valg for voksne, men jeg tror det betyder meget for barnet.

Og sidst: så tror jeg det er rigtigt, at man skal vælge sin kampe med omhu 😀

Jeg håber det blev forståeligt!

@jhemdorff wrote:

^

De fleste dagplejer bruger altså gåsele, så længe det er til barnets sikkerhed så ser jeg ikke noget galt i det. Vi bruger det dog ikke, men Emilie år også pænt.

– Kommuniker altid på barnets højdeniveau.
– Kig barnet i øjnene mens du snakker.
– Tilpas stemmelejet situationen, men råb ikke.
– Vis spontan kærlighed.
– Hav tålmodighed. Alt efter barnets alder – de tænker ikke lige som os.
– Tal altid med barnet om hvad det har gjort forkert, så de ved hvorfor mor/far blev sur.

OKay, jeg har nu aldrig hørt om, at dagplejer bruger gåsele?? Synes da det er totalt ja, ved ikke engang hvad jeg skal kalde det.. Her i Aalborg, har jeg aldrig set en dagplejer med børn i sele..

Personligt synes jeg, at det er forkert.. Så må forældrene da bare sætte dagsorden og bestemme og tage kampen op med barnet..

Og en anden, så er det med selen ikke en opdragelse, men en tryghed for forældre, dog skulle det ikke være nødvendigt, hvis man er bestemt nok over for sit barn.

Jeg kom til at tænke på noget min svoger fortalte en gang.
han var alenefar på det tidsunkt, og har vist altid følt sig fri til alternative løsninger.

Hans datter var 3-4 år gammel(hun er i dag 25 og husker der TYDELIGT)
og de var i byen og handle, da hun ikke fik sin vilje,lagde hun sig tuderne ned på gulvet i butikken, og min svoger, smed sig uden tøven ved siden af hende og hylede højt og sparkede vildt med arme og ben……
Hun blev SÅ flov at hun ALDRIG mogensinde gjorde det igen.

@tdals wrote:

@Isabel wrote:

Smiler, har også købt en gåsele, men lige så snart jeg giver ham den på så sætter han sig ned og hyler og så syntes jeg det er lidt synd:) Har prøvet at lade ham lege med den, men på ham, nej det skal den ikke:)) Men der er nok ikke så meget at gøre ved det andet end ja at rose ham når han endelig gør det:)

Ved godt det her lyder enormt dumt.

Men en måde at få ham til vænne sig til en gåsele er f.eks at købe en hunde snor som han så får lov til at sætte fast i jeres bukser og så lade ham gå rundt med jer i haven.

På den måde bliver det lidt mere sjovt også selv at gå med snoren når nu også han nogen gange må gå med jer. Og samtidig en smule voksent i hans øjne 🙂

Er det ikke lidt meget t gøre ud af det.
<hvem er det lige der er den voksne. Hvis der er behov for gåsele, så er det bare sådan, og det er forældrene som skal stå fast på den beslutning. Jonas ved han får gåsele på når vi er på steder hvor den er nødvendig.

Har også en bedte strid bandit, og er 6 mdr henne i min 2 graviditet. Når han begynder at skabe sig, så sætter jeg ham “hårdt” på gulvet i gangen, og siger så stopper du. Han bliver 2 på fredag, og ved, at jeg mener stop når jeg gør sån.
Derudover har jeg fundet ud af, at uanset hvor kort min lunte er, så hjælper det ikke at “råbe” igen, så snakker stille og roligt med ham om tingene, og forklare hvorfor.
Nu skal jeg ikke fremstå som en møsnter opdrager, for kan godt ha dage hvor alt går i spåner, og jeg bare har lyst til at klappe ham en lille en. Understreger HAR ALDRIG GJORT DET.
Tror vi alle har vores kamp. Har den holdning, at kan han ikke forklare/vise hvad han vil, så kan jeg ikke hjælpe ham, og det ved han.

En gåsele???? hvorfor ikke bare holde barnet i hånden??